Jyllands-Posten

Spar 1.000 kr. hver måned som bilejer

Lavere og mere stabile el- og braendstof­priser er hovedårsag­en til, at de samlede driftsudgi­fter falder i 2024 for bilejere, viser et nyt pristjek.

- MICHAEL STENVEI michael.stenvei@finans.dk

Der er ingen slinger i valsen, når FDM i dag skal pege på den billigste biltype at have holdende i carporten.

Mens kampen i årevis har stået mellem benzin- og dieselbile­r, lyder der nu helt andre toner.

»Har man et bilbudget over 250.000 kr., er det FDM’s anbefaling, at man kraftigt overvejer en elbil, da pengene kan raekke til en dyrere elbil, som er billigere at holde,« siger Ilyas Dogru, forbrugerø­konom i FDM med omkring 270.000 medlemmer.

Meldingen falder i forbindels­e med offentligg­ørelsen af FDM’s årlige pristjek af udgifterne ved at vaere bilejer.

Penge at spare

Et hurtigt kig på budgettall­ene viser, at mens det samlet set koster 6.908 kr. hver måned at køre rundt i en benzinbil med en nypris på 300.000 kr., slipper en tilsvarend­e elbilejer med knap 6.000 kr.

»Tager man alle poster med, kan man spare omkring 10.000 kr. om året, hvis man køber en benzin- eller elbil til samme pris. Faktisk koster det samlet set det samme at eje en elbil til 400.000 kr. som en benzinbil til 300.000 kr.,« siger Ilyas Dogru om pristjekke­t, der tager afsaet i en ejerperiod­e på fem år og i alt 100.000 kørte kilometer.

Mens elbiler er det billigste valg i den dyrere prisklasse, har FDM kun regnet på totaludgif­ten for benzinbile­r i prisklasse­n 150.000-200.000 kr. Årsagen er den simple, at der ikke findes nok elbiler i de lavere prisklasse­r til at lave en brugbar sammenlign­ing, lyder meldingen.

Afgiften på benzin og diesel steg ved årsskiftet. Det samme gjorde elafgiften, ligesom der er blevet skruet op for ejerafgift­en.

Billigere at vaere bilejer

Mange bilejere har også oplevet stigninger i bilforsikr­ingen. Alligevel viser FDMpristje­kket, at de samlede omkostning­er for bilejere år til år i gennemsnit er dykket 4,4 pct.

Faldet forklarer FDM med, at braendstof- og elpriserne i dag ligger på et lavere og mere stabilt niveau, end tilfaeldet har vaeret de senere år.

I kroner og øre betyder det, at den samlede årsregning til en gennemsnit­lig bilejer er dykket 3.200 kr. i forhold til sidste år.

At flere og flere danskere får øjnene op for de forholdsma­essig lavere driftsudgi­fter ved elbiler, understreg­es bl.a. af et elbilsalg i storform.

I 2023 satte elbilsalge­t rekord med et nysalg på mere end 60.000 svarende til en stigning i elbilsalge­t på 103 pct. i forhold til 2022. Elbiler stod sidste år for 36 pct. af det samlede bilsalg, hvilket også er ny rekord.

 ?? ?? Der blev sidste år solgt 172.000 biler båret frem af en eksplosiv stigning i salget af elbiler. Med godt 62.000 solgte biler stod elbiler for 36 pct. af det samlede salg. Foto: Casper Dalhoff
Der blev sidste år solgt 172.000 biler båret frem af en eksplosiv stigning i salget af elbiler. Med godt 62.000 solgte biler stod elbiler for 36 pct. af det samlede salg. Foto: Casper Dalhoff

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark