Skaerpet konkurslov kan skraemme alle fra at investere
Hvis politikerne gør det muligt at tvinge aktionaerer til at daekke konkursers store finansielle kratere med nye skaerpede regler, kan det skade erhvervslivet, advarer eksperter og aktører.
Hvis politikerne ender med at stramme konkursreglerne for i fremtiden at kunne få fingre i f.eks. Nordic Wasteejer Torben Østergaard-Nielsens formue, kan det koste hele erhvervslivet dyrt.
Det vil i vaerste fald skraemme investorer vaek, når de skal beslutte, om de vil skyde penge i virksomheder, vurderer både eksperter og erhvervsfolk.
»Hvis lovgiver fjernede den begraensede haeftelse, ville det gøre det vaesentligt mere risikofyldt at drive virksomhed, og faerre ville turde gøre det. Det ville give mindre vaekst, faerre arbejdspladser og lavere skatteindtaegter,« siger juraprofessor Troels Michael Lilja fra Syddansk Universitet.
»Jeg gaetter derfor på, at vores politikere – trods alt – er for kloge til at gå ned ad den sti,« siger han.
Troels Michael Lilja peger på, at man i over 200 år har haft reglen i konkurs- og selskabsloven om, at de, der investerer i et selskab, alene risikerer at miste de penge, de har skudt ind.
Flere ministre har i de seneste dage erklaeret sig forarget over, at milliardaeren Torben Østergaard-Nielsen og hans familie ser ud til at gå fri af ansvar rent juridisk, fordi de ikke i udgangspunktet kan gøres ansvarlig i konkursboet Nordic Waste.
Familien sidder på majoriteten af aktierne i selskabet, der blev erklaeret konkurs mandag formiddag.
Cowi har i en rapport vurderet, at oprydningen ved landsbyen Ølst ved Alling Å i Randers i vaerste fald kan koste over 2 mia. kr.
Det var bl.a. disse udsigter og et påbud fra Miljøstyrelsen om at stille en garanti på 205 mio. kr., der fredag fik Nordic Waste til at begaere sin egen konkurs.
Ikke ned i alle hjørner
Ved et pressemøde fredag sagde justitsminister Peter Hummelgaard (S) bl.a.:
»Vi kommer til at dykke ned i alle hjørner af konkursloven, aktieselskabsloven og selskabsloven for at se, om vi kan få regningen til at ende de rigtige steder,« sagde justitsministeren.
Troels Michael Lilja er ikke alene om sin advarsel mod at gå den vej.
»Hvis man øger ansvaret, ud over hvad vi har bygget ind i lovgivningen, ikke mindst i konkursloven, tror jeg, det vil daempe privates lyst til at saette nye initiativer i gang,« siger Niels BangHansen, som er erhvervskundechef i Danske Bank.
Det samme vil ske blandt de store professionelle investorer.
»Det rejser ikke kun spørgsmålet om, hvad man har som ansvar, hvis man er privatperson eller et selskab, men hvad med pensionsselskaber, der er aktionaerer i virksomheder, der går konkurs?« spørger Niels BangHansen.
Han advarer mod at reagere »på et øjebliks ophidselse, hvor alle sind er i kog.«
I en kronik i Børsen skrev den tidligere topchef i revisionskoncernen EY Jesper Koefoed mandag, at også han er meget betaenkelig ved at skaerpe det økonomiske ansvar.
Han ønsker ikke at uddybe sine pointer over for Finans, og han vil ikke kloge sig på den konkrete situation i Nordic Waste.
»Mit aerinde er heller ikke at vurdere familiens kommunikationsstrategi. Mit aerinde er at vaerne om den begraensede haeftelse, der foreligger for bl.a. aktieselskaber,« skriver Jesper Koefoed.
Den begraensede haeftelse er som hovedregel den kapital, en investor har besluttet at skyde ind i virksomheden.
»Det betyder, at risikovillige investorer kan opstarte virksomheder og dermed skabe vaekst, arbejdspladser og opnå mulighed for et afkast,« raesonnerer Jesper Koefoed.
Erhvervsministeren og justitsministeren har inviteret Folketingets partier til en videre analyse.
»Udgangspunktet har vaeret og er stadig, at forureneren betaler. Myndighederne vil bringe alle juridiske vaerktøjer i spil for at sikre, at de ansvarlige bliver stillet til ansvar. Vi skal se på, om de eksisterende regler er tilstraekkelige. Derfor har jeg, miljøministeren og justitsministeren også allerede nu inviteret
Folketingets partier til en gennemgang af de gaeldende relevante regler i denne uge,« lyder det i en udtalelse til Finans fra erhvervsminister Morten Bødskov (S).
Staten får regningen
Juraprofessor Troels Michael Lilja er ret sikker på, at staten kommer til at sidde med regningen for oprydninger af den kaliber, som ser ud til at tårne sig op i Randers. Isaer hvis man skaerper kravet for investorer.
»Det er klart, at risikofyldt virksomhed som arbejde med farligt affald i hvert fald aldrig ville blive udført af private virksomheder, fordi risikoen ville vaere alt for stor. Hvis man fjernede den begraensede haeftelse, ville der ikke vaere nogen private, der ville håndtere farligt affald, og dermed ville det blive en offentlig opgave,« siger Troels Michael Lilja.
»Hvis det offentlige havde håndteret det farlige affald fra starten af, ville det offentlige have vaeret den skadevoldende part, og det var vores alles faelles kasse, der skulle betale. Det bliver det
nu højst sandsynligt alligevel, og så kan man spørge sig selv, om det ikke er en naturlig følge af arbejdets karakter, som ingen private personer nogensinde ville påtage sig et personligt ansvar for,« siger juraprofessoren.
I landets største erhvervsorganisation, DI, har underdirektør Karin Klitgaard tidligere opfordret familien Østergaard-Nielsen til »at gå på banen og deltage i oprydningen både i praksis og finansielt«.
Det mener hun stadig. Hun mener dog, at man i forhold til lovgivningen skal fare forsigtigt.
»Man skal vaere opmaerksom på, at det kan have vidtraekkende konsekvenser, hvis man aendrer loven, så investorer generelt risikerer at haefte for meget store økonomiske tab, fordi de har købt et par aktier eller har købt en større ejerandel af en virksomhed. Det skal man have med i sine overvejelser, inden man aendrer de gaeldende regler,« siger Karin Klitgaard, der understreger, at hun er miljøekspert og ikke ekspert i konkursloven.