Klimaafgifter på forbrug er et vildspor
Afgifter på oksekød og lignende er en dårlig idé, uanset om det erstatter eller supplerer drivhusgasafgifter i produktionen.
Afgifter på ”klimauvenlige” forbrugsvarer har tiltrukket sig voksende opmaerksomhed fra et blandet kor. I landbruget raekker interessen for afgifter på oksekød lige fra venner til det fjender. Men også uden for landbruget pibler ideerne frem. Regeringen har netop aftalt en afgift på flyrejser. Den er heller ikke helt afvisende over for en generel klimaafgift på forbrug, bl.a. ansporet af et umaetteligt Klimaråd.
Landbruget er af god grund bekymret for konsekvenserne af en afgift på udledningerne fra dansk produktion. Uden kompensationsordninger vil det føre til massive tab, og der venter under alle omstaendigheder en stor omlaegning af og nedgang i produktionen.
En afgift i forbrugerleddet på oksekød vil derimod gå lige hårdt ud over dansk og udenlandsk kød. Den vil i langt højere grad blive betalt af forbrugerne i stedet for de danske producenter, som derimod ville blive ensidigt ramt af en afgift på dansk produktion. Derfor virker ”kølediskafgiften” fristende.
Problemet er imidlertid, at en ”kølediskafgift” på oksekød - samt på mejerivarer, som reelt ikke kan skaermes for afgiften - bidrager umaerkeligt til de danske klimamål. Det viser en ny Ceposanalyse. En afgift svarende til 10 pct. af prisen på oksekød, maelk osv. vil fjerne, hvad svarer til 2 pct. af udledningerne fra kvaegproduktionen og 0,3 pct. af de samlede danske udledninger.
forklaringen er, at størstedelen af produktionen går til eksport. Hertil kommer, at produktafgifter er meget upraecise i forhold til drivhusgasser sammenlignet med afgifter på det faktiske indhold af drivhusgasser. Helt galt er det med flyafgiften, som
En vaesentlig del af
med kun tre satser er uhyre groft gradueret efter udledningerne.
De danske klimamål er baseret på udledningerne fra produktionen, ikke forbruget. Med god grund. De internationale aftaler handler om produktionsudledninger, som samtidig er de eneste realistiske at måle.
Kødafgiften hjaelper ikke dem, der vil landbruget det godt. Den hjaelper heller ikke dem, der vil løse klimaproblemerne inden for rammerne af det internationale aftalesystem.
Men man kan selvfølgelig opfinde et behov for afgifter på forbrug - oveni produktionsafgifterne - hvis man opfinder et yderligere klimamål, som går på de forbrugsbaserede udledninger. Og det er netop den vej, Klimarådet går - ovenikøbet garneret med en ret yderligtgående fordelingspolitisk ”etik”.
Begge dele er vanskelige at begrunde. Men selv om man blindt accepterede praemisserne, er et forbrugsbaseret mål problematisk, fordi man i praksis ikke kan beskatte drivhusgasindholdet med en generel afgift, men må nøjes med at laegge et batteri af afgifter på forskellige varetyper.
Kort sagt et vildspor.