Rystede borgere har fået besked om, at deres boform bliver ulovlig
108 borgere har modtaget et brev fra kommunen, hvori der varsles om indgribende aendringer i deres livsstil.
Hans Schneider har modtaget en potentielt livsaendrende besked.
Aarhus Kommune vil fremover betragte hans boligtype som ulovlig.
er helt vildt, at man kan rive grundlaget vaek under os uden varsel,« siger Hans Schneider.
Den samme besked tikkede ind i e-boks hos 107 andre aarhusianere den 11. januar.
Den 57-årige erhvervsdirektør Hans Schneider har de seneste fem år boet og sejlet med sin hustru på deres faelles lystbåd i den gamle lystbådehavn i Aarhus.
Men ifølge kommunen skal det vaere slut med at bo på en lystbåd uden en byggetilladelse.
»At kraeve en sådan tilladelse for vores både er det samme som at tvinge os ud af vores hjem. Der er ingen lystbåde, der kan leve op til de samme krav som et hus,« siger Hans Schneider.
I brevet, som 108 borgere har modtaget, skriver Aarhus Kommune:
»Boligstyrelsen har tydeliggjort, at alle boliger i Danmark skal have en byggetilladelse. Der er ikke gjort undtagelse for beboelse på en båd.«
»Jeg er rystet og forstår det ikke. De har end ikke givet os en god grund,« siger Hans Schneider om den nye melding.
Sammen med ca. 30 andre, der bor i båd året rundt, kaemper han nu for at få kommunen til skifte mening.
Men selvom beskeden fra Aarhus Kommune kommer som et chok for Hans Schnei»Det der og de andre bådejere, har den vaeret laenge undervejs.
Afføring i vandet
For nogle år siden klagede flere borgere i Aarhus over, at der flød afføring rundt i havnebassinerne. Der blev også klaget over, at flere og flere borgere var begyndt at bo i båd på havnen året rundt.
Kommunen var usikker på, hvordan den kunne regulere spildevandsudledning og sikkerhed på lystbåde. Derfor skrev den i 2020 til Boligstyrelsen for at høre, hvad der kunne gøres ved problemet, fortaeller Torben Simonsen, planlaegningschef i Aarhus Kommune.
»Hvis lystbådene var reguleret af byggeloven, så var der måske en mulighed for, at vi kunne saette nogle begraensninger for udledningen af spildevand. Dermed kunne vi få styr på, hvordan man bor på en båd, så det ikke giver miljøgener for andre,« siger han og tilføjer:
»For vi må jo konstatere, at der er flere problemer med vandkvaliteten i dag, end der var for 10 år siden. Dengang havde lystbådehavnen kun nogle få beboere. I dag er der simpelthen familier, som saelger deres villa for at flytte ned på en båd.«
Det er helt vildt, at man kan rive grundlaget vaek under os uden varsel. HANS SCHNEIDER, ERHVERVSDIREKTØR OG BOR PÅ EN LYSTBÅD
Var det problemet med udledning af spildevand, der
gav anledning til, at I kontaktede Boligstyrelsen?
»Man kan sige, at hvis vi ikke havde haft et problem i Aarhus med vandkvaliteten, og vi vidste, hvordan vi kunne regulere bådenes spildevandsudledning, så er det ikke sikkert, at vi nogensinde havde kontaktet Boligstyrelsen,« siger Torben Simonsen.
Da Boligstyrelsen vendte tilbage på Aarhus Kommunes henvendelse, svarede den, at det var Boligstyrelsens vurdering, at kommunen har pligt til at sikre, at der ikke sker helårsbeboelse i en båd uden byggetilladelse.
Det er den vurdering, der nu har ført til, at Hans Schneider og de andre står til at blive tvunget ud af deres hjem.
Kun et øjebliksbillede
For Hans Schneider er det nyt, at mistanken om spildevandsudledning fra bådene spiller ind i kommunens nye krav om en byggetilladelse.
Ikke desto mindre er der flere gange omkring Aarhus Lystbådehavn blevet påvist forhøjede niveauer af bakterien biolog i Teknik og Miljø hos Aarhus Kommune.
»Kravene til lystbådene, der bliver brugt som helårsboliger, er en del af vores indsats for et renere havmiljø,« siger Annemette Sørensen og tilføjer:
»Så er det i hvert fald mindre sandsynligt, at det er lystbådene, der udleder spildevand. For selvom det er ens bolig, har man jo ikke ret til at forurene. Det er helt fint, at man bor på sin båd, så laenge man ikke udleder husspildevand.«
Efterspørger dialog
Hans Schneider undrer sig over, at kommunen ikke langt tidligere i forløbet har inddraget dem, der bor på bådene.
»Vi vil rigtig gerne indgå i en dialog med kommunen, så vi bliver taget fuldstaendig ud af den mistanke, der er omkring udledning fra os,« siger Hans Schneider.
Der er ca. 75 både i Aarhus Kommune, der bruges som helårsboliger. 25 af dem ligger i den gamle lystbådehavn, og 27 er i Marselisborg Lystbådehavn, E. coli, der findes i menneskeafføring.
»Vi ved ikke, praecis hvor E. coli-bakterierne kommer fra. Stikprøverne bliver sjaeldent taget, imens udledningen sker, og er kun et øjebliksbillede. De kan komme fra regnvandsudløb, men de kan også komme fra bådene,« siger Annemette Sørensen, der er
mens resten er fordelt i Egå og Kaløvig Bådelaug, fortaeller Hans Schneider.
»Da ingen ved, hvor udledningen kommer fra, heller ikke kommunen, så kan vi ikke garantere, at man kan løse problemet med E. coli i Aarhus. Men vi kan garantere, at hvis kommunen var gået i dialog med os før, så kunne man have taget vores både helt ud af ligningen,« siger han og tilføjer:
»Det er helt fint, at der kommer nogen og plomberer mit udløb, så det ikke kan åbnes. Således kan vi certificere, at det ikke er os, der lukker spildevand ud.«
De 108 borgere, der bruger deres båd til helårsbolig, har fået to år til at skaffe en byggetilladelse eller fraflytte deres båd.
Det juridske skulle på plads
Det er Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, der står bag brevet til de 108 borgere.
Nicolaj Bang (K) er rådmand for Teknik og Miljø, og modsat Hans Schneider mener han, at der er en god grund til, at kommunen handler, som den gør.
Han henviser til det svar, Boligstyrelsen gav i 2020, efter at Aarhus Kommune henvendte sig om beboelse på lystbåde – og »kan godt forstå, at det ser maerkeligt ud, at det har taget så lang tid at behandle sagen«.
Det skyldes ifølge rådmanden, at hans folk har haft brug for at vaere helt sikre på det juridiske.
»Det er ikke noget, vi har fundet på. Men det er os, der har pligten til at administrere det,« siger han og påpeger, at sagen begyndte, inden han tiltrådte som rådmand, hvorfor han ikke kender forhistorien i detaljer.
»Det er ikke mig, der tvinger borgerne ud af deres hjem her. Det er Boligstyrelsen. Der er nogle regler, som jeg er forpligtet til at administrere efter. Hvad andre har haft af hensyn før mig, det vil jeg simpelthen ikke stå til ansvar for.«
Teknik og Miljø vurderer, at en lystbåd ikke vil kunne leve op til bygningsreglementets krav til en bolig.
Vi ved ikke, praecis hvor E. coli-bakterierne kommer fra. Stikprøverne bliver sjaeldent taget, imens udledningen sker. ANNEMETTE SØRENSEN, BIOLOG I AARHUS KOMMUNE