Forening vil på pengejagt og føre en 187 år gammel bro frem i lyset
En 187 år gammel bro skal frem i lyset, mener forening, der har en vision for Slotsholmen i Skanderborg.
»En historisk forbedring og en aestetisk fornyelse ikke alene af Dagmarbroen, men også af Slotsholmen.«
De har planen, men ikke pengene til at udføre den.
Sådan kan man opsummere den aktuelle status i foreningen Dagmars Brobisser, der nu vil saette alt ind i jagten på at skaffe fondsstøtte.
Målet er at genskabe Dagmarbroen i Skanderborg samt aendre det omkringliggende område.
Dagmarbroen, en fredet granitbro fra 1837, forbinder Adelgade med Slotsholmen over vandløbet mellem Lillesø og Skanderborg Sø.
Broen kan dog vaere nem at overse, uanset om man går, cykler eller kører i bil over den.
»Der er aestetik i den bro, men fra vejen stjaeler asfalt, autovaern og beplantning fuldstaendig billedet. Man opdager slet ikke, at man kører fra byen til en ø, som Slotsholmen er. Vi vil have broen frem, så man kan se begge facader. Den ene facade står helt intakt, som den gjorde i 1837,« siger medstifter af Dagmars Brobisser og tidligere arkitekt Niels Henrik Petersen.
»En turistattraktion»
Hvis det står til Dagmars Brobisser, skal al eksisterende asfalt og beton samt autovaernet fjernes ved og naer Dagmarbroen. Der skal skabes en ny buet fodgaengerbro friholdt af den fredede bro, og så skal det grønne areal ved Dagmarbroen »aktiveres og forskønnes«.
De forskellige tiltag fremgår af et såkaldt idéoplaeg udarbejdet af C.F. Møller Architects. Ifølge Niels Henrik Petersen vil det samlet koste omkring 8 mio. kr. at skabe de forandringer, der indtil videre kun findes i idéoplaegget.
»Indkørslen til Skanderborg fra Syd kan blive utrolig smuk med en ny bro med søer på begge sider. Det ville blive en turistattraktion,« siger han.
Et af broforeningens argumenter for at genskabe Dagmarbroen er også at få saenket hastigheden i området ved Slotsholmen.
»Som det er nu, er der fra byen frit spil ud til Dyrehaven med 60 km/t. Det er alt, alt for hurtigt, og beboerne på Slotsholmen er traette af trafikken. Vi synes, at der skal tages mere hensyn til de bløde bilister. Det er alfa og omega at få farten ned,« siger Niels Henrik Petersen.
Borgmester er fan
Det er Skanderborg Kommune, der ejer Dagmarbroen, og ifølge Niels Henrik Petersen kan det blive en udfordring at overbevise »kommunens vejfolk« om, at hastigheden på stedet skal saettes ned.
Kommunens øverste chef, borgmester Frands Fischer (S), er positivt indstillet over for at genskabe den fredede bro mellem Lillesø og Skanderborg Sø.
»Jeg synes, det er et super spaendende projekt, og vi vil rigtig gerne vaere med til at fortaelle historier om det gamle Skanderborg. Der er en lyst og en iver til at prioritere byudvikling,« siger han.
Indtil videre må Dagmars Brobisser dog se langt efter et kommunalt tilskud til det »super spaendende projekt.«
»Med den økonomi, vi har, har det vaeret en udfordring at finde penge til projektet. Det er ikke noget, byrådet har taget med ind i det seneste budget. Hvis foreningen gerne ser, vi skal medfinansiere projektet, synes jeg, foreningen skal kontakte kultur-, fritidsog idraetsudvalget. Det er den rigtige vej, hvis der skal findes penge i budgettet,« siger Frands Fischer.
Det er knapt fire år siden, folkene bag Dagmars Brobisser begyndte arbejdet for at få fredet den historiske bro i Skanderborg. Det slår ikke foreningens formand Torsten Klein Mikkelsen ud, at det har vaeret op ad bakke at skaffe fondsstøtte til projektet.
»Nu har vi afsat et medlem af bestyrelsen til udelukkende at arbejde med at søge fonde. Det er et spørgsmål om at komme i kontakt med de rigtige mennesker. Det skal vaere fonde, der vil den lokale kultur- og historiefortaelling. Hvis vi først kommer med nogle penge, og vi kan sige, det er en forskønnelse, håber vi, at kommunen også vil byde ind,« siger han.
Der er omkring 200 betalende medlemmer i foreningen Dagmars Brobisser.
Indkørslen til Skanderborg fra Syd kan blive utrolig smuk med en ny bro med søer på begge sider. Det ville blive en turistattraktion. NIELS HENRIK PETERSEN, ARKITEKT