Dansk officer kan nu pakke sin kuffert
DF vil ikke laegge stemmer til at sende en dansk fregat af sted, og De Radikale tog afstand fra at deltage i en offensiv operation mod Houthibevaegelsens stillinger i Yemen.
Efter netop have stået skulder ved skulder i første delaftale om forsvarsforliget krakelerer det forsvarspolitiske sammenhold, som har vaeret opbygget siden Ruslands angreb på Ukraine.
To af partierne i forligskredsen var enten modvillige eller tøvende, da regeringen onsdag bad Folketinget om opbakning til at sende en stabsofficer og en fregat til Det Røde Hav.
Stabsofficeren skal indgå i den USA-ledede operation, som siden 11. januar 2023 har bombet Houthi-stillinger i Yemen, mens fregatten sendes afsted for at beskytte civil skibstrafik. Den skal som udgangspunkt indgå i Operation Guardian Prosperity, som er en ren forsvarsoperation. Mens stabsofficeren skal virke i den stab, der er med til at planlaegge, hvor der skal angribes i Yemen:
»Det er to forskellige bidrag, to forskellige operationer, to forskellige mandater og to forskellige opgaver,« understreger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).
Og netop det forhold gør De Radikale bekymrede. Under førstebehandlingen af B 104 om at udsende stabsofficeren, som blev hastebehandlet onsdag, frygtede partiets udenrigs- og forsvarsordfører, Christian Friis Bach, at den offensive mission med bombninger af Houthi-bevaegelsens militaere anlaeg vil føre til en eskalation af den i forvejen betaendte situation i Mellemøsten:
»Der er fare for, at vi bliver hvirvlet ind i en konflikt. Operationen fører ikke til fred og sikkerhed for skibene. Den amerikansk-britisk ledede koalition risikerer at blive trukket laengere ind i konflikten og endda landkrig på sigt,« lød det fra Christian Friis Bach, som henviste til, at i den arabiske verden har houthierne opnået heltestatus, fordi de opfattes som dem, der gør noget for at stå op for palaestinenserne.
De Radikale vil dog støtte, at der udsendes en fregat.
Her møder regeringen til gengaeld modstand fra et andet forligsparti: Dansk Folkeparti.
»Vi har brug for en garanti for, at vi ikke står i en situation, hvor etbenede pirater skal til Danmark og have ophold. Den garanti har regeringen ikke villet give, den garanti vil et flertal i Folketinget ikke give. Men den garanti har vi brug for for at kunne stemme ja, og derfor ender vi med at stemme nej,« pointerede Peter Kofod i Folketinget.
Omkring middag gik Folketinget til pause med en bemaerkning fra Lars Løkke Rasmussen, om at »den bekymringsfrie beslutning findes ikke«, og at det her handler om at beskytte skibstrafikken i Det Røde Hav og ikke så meget om etbenede pirater.
Han forventer, at det bliver nødvendigt at gennemføre flere luftangreb mod houthiernes stillinger i Yemen den kommende tid og betonede, at Danmark som et lille land, men en stor søfartsnation sender et vigtigt signal ved at melde sig aktivt ind i koalitionen:
»Det er et lille bidrag. Én stabsofficer. Men det er et staerkt signal. Og når man er med, så er man med. Det viser, at Danmark tager ansvar og ikke står passivt på sidelinjen,« sagde han.
Først kl. 18.00 var der igen samling i salen med 2. behandling og afstemning om B 104 som eneste punkt på dagsordenen.
I mellemtiden havde regeringen svaret på 24 spørgsmål,
bla. fra Christian Friis Bach, som ville vide, om andre europaeiske lande tilslutter sig angrebskoalitionen. Og det er der ikke ud over Holland, som var med fra begyndelsen, kunne Lars Løkke Rasmussen oplyse. Dog vil også New Zealand tilslutte sig, og det betyder, at i alt otte lande aktivt vil stå bag bombardementerne.
De Radikale fastholdt dog deres frygt og stemte nej til beslutningsforslaget, og det samme gjorde Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Alternativet.
Men med støtte fra alle andre partier blev beslutningsforslaget stemt sikkert igennem.
Etbenet spaender ben
Mens en dansk officer således allerede nu kan pakke kufferten og gøre klar til afrejse, så må de op mod 175 mand, som skal sendes ud med fregatten, vaebne sig med tålmodighed til den 6. februar, når Folketinget andenog sidste behandler B 103 om at udsende en dansk fregat.
Her er det ikke missionen som sådan, der er uenighed om, men om hvilke konsekvenser den kan få i Danmark.
For mandag fik den 41-årige nigerianer Lucky Francis opholdstilladelse i Danmark. Han var i 2021 med i den motorbåd, som kom i ildkamp med danske frømaend og soldater fra fregatten ”Esbern Snare”, som var på anti-piratmission ud for Nigerias kyst i Guineabugten.
Fire pirater blev draebt og flere andre taget til fange af de danske soldater.
Fangerne blev senere sat ud i en båd og løsladt til havs, men ikke Lucky Francis, som var så alvorligt såret, at hans ben blev amputeret, og han måtte hentes til Danmark.
Regeringen har erkendt, at det samme kan ske under fregattens operation i Det Røde Hav, men har samtidig betonet, at sandsynligheden er lille. Direkte adspurgt ville forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) dog ikke svare på, om den danske fregat udstyres med celler, som kan tages i brug, hvis der skulle komme fanger ombord.
Og det får DF til at konkludere, at så laenge, der ikke er garanti for, at en tilfangetagen ikke endnu en gang havner i Danmark, så vil partiet ikke laegge stemmer til:
»Vi er traette af, at Danmark bliver trådt under fode af gedehyrder, taeppebankere og etbenede pirater,« sagde Peter Kofod.
Troels Lund Poulsen kunne i øvrigt oplyse, at Forsvarets Efterretningstjeneste, siden regeringen fremsatte forslaget i sidste uge, har haevet trusselsvurderingen til at vaere høj uanset, hvor fregatten indsaettes.
I et svar fra Lars Løkke Rasmussen lyder det, at bombningerne mod houthierne har haft en effekt, men »desvaerre viser de fortsatte angreb mod skibene i Det Røde Hav, at houthierne stadig har kapacitet til at udføre deres angreb.«