Jordskred begyndte i 2021. Nordic Waste fyldte jord på indtil december 2023
Jorden i Ølst ved Randers begyndte allerede at bevaege sig i 2021 – eller måske endnu tidligere – alligevel modtog Nordic Waste enorme maengder jord helt frem til den 6. december 2023. Randers Kommune vidste, at der var jordskred i gang og konfronterede v
Mens enorme maengder jord var i fuld gang med at skride, fortsatte virksomheden Nordic Waste ufortrødent med at modtage jord og gøre bunken af lettere forurenet jord ved landsbyen Ølst større og større.
Således blev der i løbet af 2023 – laenge efter at både virksomheden, medarbejdere, naboer og Randers Kommune var blevet klar over, at der var et voksende problem med jordskred – alene via Randers Havn leveret 592.801 tons jord med skib. Det svarer til naesten 15.000 fyldte lastvogne eller 45-50 lastvognfulde jord hver eneste dag.
Med en pris på mellem 130 og 180 kr. pr. ton for at modtage lettere forurenet jord, har det formentlig givet Nordic Waste en indtaegt på mellem 70 og 100 mio. kr.
Leveringen af jord via havnen stoppede først den 6. december 2023, få dage inden man officielt mistede kontrollen over jordskreddet den 9.-10. december.
Den sidste skibslast ankom således til
Randers Havn fra København den 6. december med skibet ”Rix Stream”, viser dokumenter fra Randers Havn.
10 dage efter, at den sidste jord var leveret, lørdag den 16. december, blev Gl. Aarhusvej, den gamle hovedvej mellem Aarhus og Randers, spaerret, fordi jordskreddet lukkede vejen.
Ud over leveringen af jord med skib er der også kommet masser af jord til Ølst med lastbil fra forskellige andre dele af Jylland. Der findes endnu ikke tal for, hvor meget jord der er kommet til på denne måde i løbet af 2023, så den endelige maengde jord, som Nordic Waste har modtaget i 2023, er utvivlsomt større.
Geus: Det begyndte i 2021
Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, kom mandag i denne uge med en rapport, der viser, hvor store maengder jord der er placeret i Ølst. Og at maengden gennem årene bare er vokset og vokset – selv om der mindst siden foråret 2021 har vaeret et jordskred i gang i området.
Ifølge tal i Geus’ rapport blev der i 2018 placeret 186.751 kubikmeter jord i den tidligere lergrav, og maengden voksede frem mod 2020 til 219.000 kubikmeter for så at vokse kraftigt til 578.370 tons i 2021 og 615.434 tons i 2022, der er det sidste år, Geus har tal fra. Der var dog i 2019 et mindre fald i den modtagne maengde.
Det var rapporten fra Geus, der første gang slog fast, at jorden allerede begyndte at skride i 2021 og for alvor tog fart i 2023. I rapporten står bl.a.:
»I foråret 2023 ses ud fra fotos en betydelig jordskredsaktivitet i form af tydelige skredsstrukturer i den deponerede jord samt påvirkning af området neden for skredtåen (bunden af skreddet, red.), hvilket bl.a. fører til ødelaeggelse af en bygning. Jordskreddets areal er på dette tidspunkt ca. 90.000 kvadratmeter.«
Seniorforsker Kristian Svennevig fra Geus har vaeret hovedforfatter på rapporten. Han understreger, at det ikke er muligt at lave en konklusion på den hidtidige indsats for at stoppe skreddet, selv om man i rapporten slår fast, at det vil vaere bedst at fjerne jord fra toppen af ”jordbjerget”.
»Vi forholder os således ikke til det, de laver lige nu, for der er også en å, en vej og en by, man skal tage hensyn til. Men det har vaeret vigtigt for os at gøre opmaerksom på, at skreddet vil blive ved med at bevaege sig, indtil det har opnået ligevaegt imellem bund og top,« siger Kristian Svennevig til Jyllands-Posten.
»Man skal således vaere opmaerksom på, at det, man gør, kan have nogle konsekvenser.«
De meldinger, vi har fået om jordskred, har vi konfronteret virksomheden med. JESPER KAAS SCHMIDT, KOMMUNALDIREKTØR I RANDERS KOMMUNE
Hvad virker bedst?
I rapporten beskrives det tydeligt – ud fra generelle betragtninger – hvad der vil vaere bedst at gøre:
»Landskred vil typisk accelerere, hvis der er for meget masse i toppen og dermed en stejl gradient til tåen af skreddet. Derfor vil det kunne saenke skredsaktiviteten at fjerne jord fra toppen. Af ovenstående følger også, at det kan accelerere skredsaktiviteten at fjerne større maengder jord fra skredtåen. Hvor meget, dette kan betyde, kan kun vurderes efter naermere analyser,« skriver forskerne i rapporten.
Kristian Svennevig understreger, at der er brug for flere analyser for at se, hvilke tiltag der kan stoppe jordbjerget.
Han peger desuden på, at det vil vaere nødvendigt også at draene de enorme maengder jord, fordi jorden lige nu er så fyldt med vand, at der er endnu større risiko for, at den begynder at skride.
De seneste dage har flere tidligere medarbejdere hos Nordic Waste stillet sig frem og fortalt om, at de også tidligere har advaret
mod risiko for jordskred, ligesom flere har lagt billeder frem hos bl.a. TV2 Østjylland, der viser, skredsaktivitet i Ølst langt tidligere end det hidtil har vaeret kendt.
Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt fra Randers Kommune bekraefter, at kommunen har vaeret bekendt med jordskreddene – også før kommunen den 19. december overtog ansvaret for at håndtere den alvorlige situation. Selv om man den 1. juni 2023 i et skriftligt svar til en raekke bekymrede byrådspolitikere i Randers skrev, at man havde foretaget en vurdering af risikoen for jordskred:
»Det er vurderingen, at der ikke er risiko for jordskred, der kan påvirke omgivelserne. Der stilles derfor ikke krav hertil,« lød det således fra Randers Kommune i et svar dateret den 1. juni 2023.
Kommunen greb ikke ind
I dag skriver kommunaldirektøren bl.a. følgende i et svar til Jyllands-Posten:
»De meldinger, vi har fået om jordskred, har vi konfronteret virksomheden med. Hvis virksomheden kan dokumentere, at de har hånd om det – f.eks. komme med forklaringer på, hvad de vil gøre ved det – kan vi ikke som kommune gribe yderligere ind. Vi har forelagt virksomheden oplysninger og bekymringer. Vi har hver gang fået svar fra virksomheden, som betryggede os i, at virksomheden havde styr på sin drift på sit område,« lyder det i et skriftligt svar fra kommunaldirektøren.
Og senere uddyber han over for JyllandsPosten mundtligt:
»Vi har også haft en miljømedarbejder ude hos virksomheden og bede om nogle oplysninger. Men vi har ikke haft grundlag for at sige, at vi ikke har haft tillid til virksomheden. Vi har ikke haft grundlag til at tro, at de ikke har overholdt de ting eller rettet op på det, som vi har sagt, at de skulle. Men der er åbenbart noget, virksomheden ikke har haft styr på. Ligesom noget tyder på, at de måske ikke har sagt alt til os,« siger Kaas Schmidt.
Ifølge Geus er der ikke grundlag for at konkludere, at jordskreddet kan betegnes som en »naturbegivenhed af usaedvanlig, uundgåelig (og uafvaergelig) karakter«, sådan som meldingen har vaeret fra Nordic Waste.
Professor i miljøret Peter Pagh vil ikke kommentere, hvad Nordic Waste har gjort – eller ikke gjort – i forhold til at komme mere jord på, selv om der lød mange advarsler gennem en stor del af 2023.
»Det er et af de spørgsmål, som kurator i konkursboet skal forholde sig – og kurator sidder med noget, der er ekstremt kompliceret,« siger Peter Pagh.
I sidste uge var der indkaldt til nabomøde i den lille landsby Ølst, og her dukkede mange bekymrede naboer op. Inden da havde der svirret mange rygter om jordskreddet. En af borgerne er Janni Ankerstjerne, der ikke selv havde bemaerket jordskredet, før det gik helt galt.
»Men det er ganske forfaerdeligt, hvad der er sket. Det har vist sig, at rygterne var rigtige,« konstaterer hun.
Sidste melding fra eksperter og geologer er, at jordskreddet ved Ølst ser ud til at have sat farten ned, så det nu ikke bevaeger sig med ni meter i døgnet, men kun med ca. to meter.
Jyllands-Posten har forgaeves forsøgt at få en kommentar fra Nordic Wastes tidligere ejere.