Vurderingsstyrelsen: »Kunne have vaeret gjort mere for at afhjaelpe problemer«

Boligejere har fået vurderinger, der er »helt på månen«. Nu løfter myndigheden sløret for, hvorfor flere fejl ikke blev rettet.

Var det godt nok?

Sådan lød spørgsmålet fra Folketingets Ombudsmand, da Vurderingsstyrelsen i efteråret havde sendt 1,8 mio. foreløbige, computerskabte ejendomsvurderinger ud, uden på forhånd at lade mennesker kontrollere dem.

Nu har Vurderingsstyrelsen svaret.

I september og oktober flød medierne med beretninger om ganske forkerte vurderinger, der fik skatteminister Jeppe Bruus (S) til at konstatere, at nogle var »helt på månen«.

Det var bl.a. ejendomme, hvor vaerdien af grunden alene oversteg den samlede ejendoms vaerdi – en situation, de fleste ejere havde svaert ved at fatte. Rigsrevisionen og Ombudsmanden gik ind i sagen, og nu har den ansvarlige styrelse afgivet en redegørelse til sidstnaevnte.

»Kunne give mening«

Her fastholder Vurderingsstyrelsen, at den ikke har brudt loven. De foreløbige vurderinger måtte nemlig godt udsendes, selv om de bygger på »åbenbart urigtige« oplysninger.

Dette paradoks blev besluttet i Folketinget for at få vurderinger ud i tide til, at staten kunne begynde at opkraeve skat på baggrund af dem fra 1. januar 2024.

Senere, måske i 2025, ventes de endelige vurderinger, som ifølge myndighederne både vil vaere mere praecise og kunne påklages. Herefter vil der blive korrigeret for eventuel forkert skattebetaling i forhold til de foreløbige vurderinger.

Ifølge den nye redegørelse blev der foretaget en vis maskinel kvalitetskontrol frem mod den 12. september 2023, hvor vurderingerne kom ud.

»Tilsammen sikredes, at de data, som de foreløbige vurderinger dannedes ud fra, havde så høj kvalitet som muligt inden for de tilgaengelige tidsrammer,« hedder det.

Men der var ingen manuelle kontroller udført af mennesker. Og der var intet system sat op til at fange åbenlyst forkerte vurderinger.

De forkerte vurderinger udløste i efteråret stor vrede og frustration hos boligejere, der frygter at blive stavnsbundet i boliger, der vurderes forkert og for højt.

Vurderingsstyrelsen erkender, at vurderingerne er »udfordrede i forhold til f.eks. korrekt registrering af bl.a. plangrundlag.«

Det førte til, at mange fik overvurderet vaerdien af deres grunds mulige anvendelse og udstykningsmuligheder.

Da Vurderingsstyrelsen i september på bagkant satte sagsbehandlere til at kontrollere vurderingerne, var man ifølge den nye redegørelse nødt til kun at se på sager, hvor grundene var mere end 500.000 kr. vaerd, og hvor forskellen mellem grund- og ejendomsvurdering var endt på mere end 3 mio. kr.

Det skyldtes, at »tiden … var begraenset, da arbejdet skulle vaere afsluttet forud for indlaesningen på forskudsopgørelsen den 13. november«. Den deadline var sat af Skat, fordi boligejerne skulle kunne se deres nye ejendomsskat på forskudsopgørelsen for 2024.

Således presset af tiden nåede Vurderingsstyrelsens medarbejdere at rette 5.000 vurderinger manuelt i efteråret.

Dertil kom 55.600 aendringer som følge af en justeret computermodel. Samt 35.000 aendringer som følge af en anden proces, der allerede var sat i gang.

Det hele endte med 95.600 aendringer, inden kvalitetskontrollen sluttede.

»Det er Vurderingsstyrelsens opfattelse, at der med afsaet i den nuvaerende viden om forløbet kunne have vaeret gjort mere for at afhjaelpe disse problemer forud for offentliggørelsen. VURDERINGSSTYRELSEN I REDEGØRELSE

Mere kunne vaere gjort

»Det er Vurderingsstyrelsens opfattelse, at der med afsaet i den nuvaerende viden om forløbet kunne have vaeret gjort mere for at afhjaelpe disse problemer forud for offentliggørelsen,« skriver styrelsen og videre:

»Her kunne Vurderingsstyrelsen imidlertid godt have overvejet, i hvilket omfang det kunne give mening at lave en yderligere og helt overordnet kvalitetssikring af visse vurderinger, herunder ejendomsvurderinger, hvor grundvaerdien var højere end ejendomsvaerdien.«

I forhold til den nye computermodel, der fandt 55.600 fejl, erkender styrelsen, at »det ville have vaeret hensigtsmaessigt at gennemføre disse modeljusteringer forud« for, at vurderingerne blev sendt ud.

Mette Neville i Brabrand ved Aarhus var en af de danskere, der i september fik en ny vurdering, der virkede åbenlyst forkert. Arkivfoto