Med partiet i et jerngreb og et nyt hemmeligt våben har Trump reelt intet at frygte
Donald Trump er ustoppelig. Alt andet end en omkamp mellem ham og praesident Joe Biden ved praesidentvalget den 5. november synes efter tirsdagens primaervalg i New Hampshire utaenkeligt. Og det er der flere grunde til.
Med en rungende sejr i New Hampshire har Donald Trump ikke blot skrevet historie som den i nyere tid første ikke-siddende praesident, der i raeset for at blive republikanernes praesidentkandidat har vundet de to første stater i primaervalget.
Han har cementeret sin kontrol over det republikanske parti, og det netop i New Hampshire, hvor han med en stor sejr for otte år siden lagde de første byggesten for sin totale dominans over partiet.
Et parti, som han siden har genskabt i sit eget billede og transformeret fra et traditionelt konservativt til et populistisk nationalkonservativt.
De to sejre, der med meget stor sandsynlighed vil føre til en omkamp mellem ham selv og praesident Joe Biden ved praesidentvalget den 5. november, bekraefter billedet af, at han er en kraft, der er umulig at stoppe.
Trods et ofte kaotisk praesidentskab, to rigsretssager og 91 tiltalepunkter i fire straffesager, herunder 17 for forsøg på at omstøde et lovligt valg, ser de fleste republikanske vaelgere ham som en karismatisk, sjov og staerk personlighed, som er klar til at kaempe indaedt for dem.
De anerkender ham ikke mindst for som praesident at have stået bag en historisk staerk økonomi og en rekordlav arbejdsløshed op til, at coronapandemien ramte i
2020. Og de er overbeviste om, at han kan gentage svendestykket.
At den buldrende økonomi under Trump ikke mindst blev skabt ved at give amerikanerne ufinansierede skattelettelser, der har fået USA’s statsgaeld til at løbe løbsk, synes ikke at bekymre hans vaelgere.
Men der er også andre emner, som traekker de republikanske vaelgere mod Trump – hans aggressive kamp mod kriminalitet og hans krig mod de mange illegale indvandrere, der bølger ind over USA’s sydlige graense mod Mexico.
Hans eneste tilbagevaerende rival i kampen om at blive republikanernes praesidentkandidat, hans egen tidligere FN-ambassadør Nikki Haley, har til Trump-lejrens store irritation proklameret, at hun vil fortsaette sit forsøg på at aftvinge ham magten.
»Vi går ingen steder,« lød det tirsdag fra hendes kampagnechef, Betsy Ankney, og under en tale natten til onsdag i New Hampshire forsikrede Nikki Haley, at primaervalget »langtfra er slut«.
Et ekko af DeSantis
Sådan lød det dog også fra Ron DeSantis, Floridas guvernør, inden han pludselig trak sig ud af praesidentraeset for et par dage siden. Og et åbent spørgsmål er, om Nikki Haley også pludselig giver op trods sine forsikringer om det modsatte.
Før primaervalget i New Hampshire lød det fra Nikki Haleys lejr, at hun for at fortsaette ikke nødvendigvis behøvede at vinde New Hampshire, men blot skulle have et bedre resultat end i Iowa for en uge siden, hvor Trump med 51 pct. af stemmerne knuste sine rivaler.
I Iowa blev Ron DeSantis nummer to med 21 pct., mens Nikki Haley med 19 pct. måtte nøjes med en tredjeplads.
Da såvel Ron DeSantis som en raekke andre håbefulde konkurrenter havde trukket sig inden tirsdagens primaervalg i New Hampshire, delte de to tilbagevaerende, Donald Trump og Nikki Haley, rovet.
Med 93 pct. af stemmerne optalt havde Trump fået 54 pct., mens Haley havde trukket 43 pct.
Vinderformel virkede ikke
Med andre ord: Hendes formel til sejr har ikke virket, og hendes mere traditionelle konservative linje rakte end ikke i New Hampshire, som ellers går for at vaere den delstat i USA med de mest moderate vaelgere.
Den 52-årige Haley har ikke mindst slået på, at det er tid til at rykke videre fra den 77årige Trump, og at hun står for netop dette nødvendige generationsskifte.
Indtil slutspurten de seneste dage har hun dog vaeret yderst forsigtig med at kritisere Trump for meget af frygt for at støde hans mange kernevaelgere fra sig.
Haleys forsøg på at portraettere Trump som en taber, der ikke kan slå Biden, er også prellet af, selv om målinger har vist, at hun selv har større chance end Trump for at slå den siddende praesident.
Hendes argument har ikke vaeret staerkt nok, da flere målinger også har vist, at Trump i direkte kamp mod den aldrende 81årige Biden også vil kunne vinde en raekke af de afgørende svingstater.
Folket i South Carolina ved, at jeg vandt staten to gange. De ved, jeg er en person, der kaemper. NIKKI HALEY, REPUBLIKANSK PRAESIDENTKANDIDAT
Nikki Haley sagde allerede søndag, at hun »helt sikkert« ville blive i raeset til og med i hvert fald primaervalget i sin hjemstat South Carolina den 24. februar. Her var hun guvernør fra 2011 til 2017.
»Folket i South Carolina ved, at jeg vandt staten to gange. De ved, jeg er en person, der kaemper,« sagde hun.
Løber enorm risiko
Sandheden er dog, at hun vil udsaette sig for en enorm risiko, hvis hun stiller op i sin hjemstat. For sandsynligheden for, at Trump også her vil vinde over hende, er stor, og dermed risikerer hun at blive ydmyget i sin egen hjemstat.
Eller som Larry Sabato, den bredt anerkendte politiske analytiker og direktør for Center for Politik ved University of Virginia, sagde til CNN allerede lørdag:
»Hvis Haley taber på tirsdag, markerer det naesten helt sikkert afslutningen på hendes opstilling. Hun kan fortsaette til sin hjemstat South Carolina, men jeg tror, hun vil tøve med at gøre det, da hun ikke vil tabe i sin hjemstat. Det vil vaere virkelig svaert at forklare folk.«
Nemmere er det ikke blevet for Nikki Haley, at en raekke fremtraedende republikanere, der tidligere var kritiske over for Donald Trump, nu bakker ham op som praesidentkandidat.
Hemmeligt våben
En af dem er tilmed blevet Trumps hemmelige våben.
Her taler vi om South Carolina senatoren Tim Scott, den højest placerede sorte republikaner i USA, som også forsøgte at blive Republikanernes praesidentkandidat, men som droppede ud af kapløbet allerede i november. Forleden meddelte han, at han støtter Trump.
Tim Scott blev ellers i 2013 udpeget til en ledig plads i det amerikanske senat af Nikki Haley, mens hun var guvernør i South Carolina, og det er et kaempe nederlag for hende, at Scott har valgt at støtte Trump i stedet for hende.
Scotts støtte til Trump i sydstaten, hvor afroamerikanere udgør rundt regnet hver tredje stemme, kan afgøre primaervalget i South Carolina til fordel for Trump. Scott har allerede lovet, at han fra nu af vil køre en intensiv kampagne for Trump i South Carolina.
Biden opnåede praecis det samme for fire år siden i samme stat, hvor det i dag pensionerede kongresmedlem Jim Clyburn, dengang en af de mest indflydelsesrige afroamerikanere i amerikansk politik, gav sin støtte til Joe Biden, hvorefter han med Clyburns hjaelp vandt statens sorte stemmer og en jordskredssejr i delstaten, hvilket banede vejen for hans senere nominering og praesidentskab.
Nu kan Donald Trump vinde på en lignende genistreg i South Carolina – at have sikret sig støtten fra statens vigtigste sorte toppolitiker. Medmindre Nikki Haley altså inden valget i sydstaten har forladt scenen og erkendt sit nederlag.