Tyrkiet trak Sveriges historiske beslutning ud i to år. Det kommer med en pris
Sverige står på taersklen til Nato, efter at det tyrkiske parlament har godkendt dets ansøgning, og Ungarn har signaleret, at det vil følge trop. Men vejen hertil har vaeret lang, og det har slidt på tilliden.
Det var historisk, da Sverige på en majdag for naesten to år siden brød med landets neutralitetspolitik gennem 200 år og søgte optagelse i Nato.
Siden er alt sket med ekstremt langsomme skridt. Til tider graensende til det latterlige.
Til mange landes frustration kastede Tyrkiet nemlig grus i det velolierede maskineri og blokerede for en hurtig optagelse i verdens største forsvarsalliance, som de fleste forinden havde forventet ville vaere naermest en formssag. Sverige havde trods alt i naesten 30 år vaeret et Nato-partnerland, der bidrog til alliancens missioner. Europa befandt sig midt i en krisetid efter Ruslands invasion af Ukraine nogle måneder tidligere. Konsensus var, at det var i alles sikkerhedspolitiske interesse, at både Sverige og Finland, som søgte om optagelse samtidig, hurtigt blev lukket ind i varmen.
Den tyrkiske praesident, Recep Tayyip Erdogan, ville det anderledes. Han beskyldte Sverige for at huse terrorister relateret til den tyrkisk-kurdiske terrorgruppe PKK, som også står på EU’s terrorliste. Hans primaere budskab var, at Natolande skulle tage andre medlemslandes sikkerhed alvorligt.
Huser terrorister
Den svenske regering gik med til at stramme landets terrorlovgivning, men da aktivister i anden sammenhaeng braendte koraner af i Sverige, blev det også et problem. På et tidspunkt sammenkoblede Erdogan et svensk medlem af Nato med Tyrkiets halvhjertede ønske om at komme med i EU. Selv efter at den tyrkiske praesident i juli sidste år gik med til at ophaeve sit veto, har det taget tyrkerne over et halvt år at ratificere ansøgningen, hvilket ikke ligefrem har forbedret forholdet mellem Ankara og dets vestlige allierede.
Det har også udløst panderynker, at Tyrkiet, der blev medlem af Nato i 1952, parallelt har opretholdt et godt forhold til Rusland og øget samhandlen, mens resten af alliancens medlemmer har indført sanktioner.
Som Sinem Adar fra den Berlin-baserede taenketank Center for Applied Turkey Studies udtrykker det i New York Times, har »det eroderet en allerede svaekket tillid mellem Tyrkiet og dets allierede i Nato, fordi Tyrkiet midt i et vigtigt geopolitisk øjeblik valgte at saette sine egen interesser over alliancens«.
Men nu er det endeligt sket.
Sent tirsdag aften stemte et stort flertal i det tyrkiske parlament med 287 stemmer mod 55 for at optage Sverige i Nato. Det eneste, der mangler nu, før den tyrkiske ratificering er officiel, er Erdogans underskrift, hvilket ventes at ske senere på ugen.
Det er herefter kun Ungarn, der ikke har godkendt svenskernes ansøgning. Men det ser også ud til at vaere lige rundt om hjørnet.
Natos generalsekretaer Jens Stoltenberg sagde onsdag i et opslag på det sociale medie X, at Ungarns premierminister Viktor Orban i en telefonsamtale havde udtrykt »klar støtte« fra både ham og hans regering til at optage Sverige i Nato.
»Jeg ser frem til en ratificering så snart parlamentet samlet igen,« fortsatte Stoltenberg uden at naevne en konkret dato.
Praecist hvorfor ungarerne har trukket godkendelsen ud, har de aldrig virkelig forklaret. Men Sverige er blevet anklaget for at have en fjendtlig holdning til Budapest og beskyldt for at sidde på »en smuldrende trone af moralsk overlegenhed«. Det er bl.a. udløst af kritik fra Sverige af den ungarske regering for at underminere de demokratiske principper i EU.
Samtidig har det tyrkiske veto gjort det relativt omkostningsfrit for Orban at traekke det i langdrag - måske for at taekke Ruslands praesident Vladimir Putin, som den ungarske premierminister har opretholdt en god forbindelser til.
Med meldingen fra Orban og afstemningen i det tyrkiske parlament står Sverige på dørtaersklen til Nato.
Alle nordiske lande er med
Det vil betyde, at alle nordiske lande vil vaere en del af den samme forsvarsalliance. Østersøen vil dermed vaere domineret af Nato, og alliancen vil i starten af en konflikt ikke laengere vaere Rusland militaert underlegen i regionen, sådan som Forsvaret Efterretningstjeneste vurderede var tilfaeldet, inden Sverige og Finland ansøgte om at komme med i Nato.
Dertil kommer Finland med ekspertise i kamp i arktiske områder, ligesom landet vil kunne mønstre en haer på over 200.000 personer på rekordtid. Sverige bruger også mange penge på forsvar og har en stor militaerindustri.
»Sveriges medlemskab vil forbedre sikkerheden i Østersø-området og gøre hele alliancen staerkere. Når Sverige er medlem, er Finlands optagelse også komplet,« skrev Finlands praesident, Sauli Niinistö, på de sociale medier efter nyheden om afstemningen i Tyrkiet.
Finland, som deler en 1.340 km lang graense med Rusland, blev optaget i Nato i april sidste år som det 31. medlem.
Hvis alt flasker sig, bliver Sverige medlem nummer
32.
For tyrkerne har det lange forløb tilsyneladende også haft nogle gode resultater. Erdogan, der er mester i at udnytte enhver politisk situation til sin fordel, har ved siden af forhandlingerne med Sverige kraevet indrømmelser fra USA for at godkende svenskernes optagelse.
Det vigtigste har vaeret at få grønt lys for en milliardaftale for køb af både nye F-16fly og opgraderinger af de nuvaerende F-16-fly i Tyrkiets luftvaern. Tyrkerne ville oprindeligt have F-35-fly, men blev smidt ud af programmet, da de købte et russisk missilprogram.
Det løfte mener Erdogan, at han har fået. Tidligere har medlemmer af det amerikanske senats magtfulde udenrigsudvalg signaleret, at de ville blokere det pga. bekymring over Tyrkiets anstrengte forhold til Graekenland, hvilket Erdogan i efteråret forsøgte at rette op på med et besøg i Athen.
Det har alt sammen fået Erdogan til at se staerkere ud hjemme, men svaekket tilliden til ham blandt allierede.