Wammen blev dirigeret uden om skandaleramt plejehjem, da der skulle tages fotos til Instagram
Finansministeren blev tilbudt et besøg på plejehjemmet, som alle talte om i valgkampen. Alligevel gik turen til et andet sted. Man ville »rigtig gerne« tage nogle fotos, som siden blev brugt til at åbne en ny profil på Instagram. Bag billederne gemmer sig
Den 21. december kl. 14:44 tikkede en mail ind på borgmesterkontoret i Køge. Den var fra Finansministeriet. »Vi ville høre, om der evt. kunne vaere mulighed for, at finansministeren kunne komme på besøg på et plejehjem i Køge Kommune,« skrev sekretaeren for finansminister Nicolai Wammen (S):
»Og vi ville høre, om I kender et oplagt sted?«
Baggrunden var, at regeringen var på vej med et laenge ventet aeldreudspil, som skulle vaere den helt store satsning i det nye år.
Senere samme aften kom der svar. Det kunne »naturligvis godt lade sig gøre«.
»Vi vil foreslå, at ministeren besøger Plejehjemmet Nørremarken,« skrev sekretaeren for Marie Staerke, borgmester i Køge og naestformand for Socialdemokratiet, som selv var klar til at deltage i besøget.
Nørremarken blev landskendt midt i valgkampen i oktober 2022, da TV 2 ryddede fladen, fejede alle andre politiske sager til side og sendte dokumentaren ”Opråb fra plejehjemmet”.
Her blev afsløret eksempler på, hvordan svagelige aeldre ikke fik skiftet ble, ikke fik mad eller ikke fik medicin, hvordan en ansat shoppede kjoler på sin telefon, mens en aeldre kvinde lå for døden laengere nede ad gangen, og hvordan der blev brugt både fastholdelse og hårdt, kommanderende sprog over for en borger, der var smurt ind i sin egen afføring.
I mailen til Finansministeriet gjorde Køge Kommune selv opmaerksom på, at invitationen altså angik det skandaleramte plejehjem fra tv-dokumentaren, men at der siden da havde vaeret »et fokuseret arbejde på at højne kvaliteten« gennem bedre ledelse, hvilket man var klar til at fortaelle mere om.
Dagen efter reagerede Nicolai Wammens ministersekretaer på idéen om at tage til Nørremarken.
»Lad os gerne ringes ved,« skrev hun. Efterfulgt af en smiley.
Dette er historien om, hvad der sker bag kameraerne, når toppolitikere tager ud i den virkelige verden for at snakke med mennesker og få taget fotos. Det er også historien om et storstilet udspil, som vil aendre, hvordan der skal holdes øje med potentielle svigt over for landets aeldre.
Smiiiiiiil
Det er en velkendt disciplin i dansk politik at arrangere den slags besøg, der blev planlagt i mailkorrespondancen, som Jyllands-Posten har fået udleveret via aktindsigt.
Photo opportunities bliver de også kaldt, eller bare photo opps, fordi turen giver en mulighed for at få taget nogle gode billeder.
Finansministeriet skrev eksplicit, at det var en del af meningen med ministerens besøg i Køge.
»Vi vil,« skrev Wammens sekretaer, »rigtig gerne tage nogle billeder og offentliggøre dem efter besøget«.
Et mere kendt eksempel stammer fra tvdokumentaren ”Dagbog fra Midten”, der gik taet på Ny Alliance under valgkampen i
2007. Partiet var funderet på en modstand mod Dansk Folkeparti, så et besøg hos en afvist asylfamilie med en handicappet dreng og en syg datter blev sat i stand. TV Avisen var der, og en presserådgiver tog billeder med sin telefon.
»I skal samle jer lidt, folks. Ellers kan I ikke vaere der. Sådan. Smiiiiiiil,« sagde
Khaders ene rådgiver, Ulla Østergaard, som i dag er pressechef for Moderaterne.
Khaders anden rådgiver, Rasmus Jønsson, som i dag arbejder for miljøminister Magnus Heunicke (S), syntes ikke, at det var i orden sådan at løbe hurtigt ind og ud »for at få skudt de fede billeder«.
»I øvrigt tror jeg ikke på, at det er en skid fede billeder. Jeg tror faktisk, det kommer til at virke ret kikset tit og ofte,« sagde han i dokumentaren.
Som Jyllands-Posten skrev under valgkampen 2022, var vi selv med på sådan en tur i august samme år. Det var her, at Mette
Frederiksen første gang åbnede for højere løn til offentligt ansatte, og i den forbindelse besøgte hun et plejehjem i Aalborg.
Scenerne foran kameraerne viste en grinende statsminister i selskab med glade borgere og sosu-hjaelpere. Det blev knipset og bragt i avisen, fjernsynet og opslag på sociale medier.
Bag kameraerne gik en rengøringsdame og pudsede gelaendere, mens et mindre kaos af fotografer, journalister, rådgivere, embedsmaend, ledere og livvagter slangede sig igennem gangene og ind og ud af en aeldre herres lejlighed.
Mette Frederiksen kom undervejs selv ind på, at det er en poleret virkelighed, hun møder på sine ture ud i landet.
»Jeg er rundt og besøge masser af plejehjem og har måske lidt en fornemmelse af, at den dag, jeg kommer, fungerer tingene rigtig godt. Det er ikke den dag, jeg kommer, at der er mest beskidt,« sagde hun.
Alligevel følte hun sig bekraeftet i sin egen politik, når hun så, hvad hun så på sine besøg.
»Selv på den praemis, at tingene altid ser godt ud, når jeg kommer, har jeg en klar fornemmelse af, at det hele kun akkurat står og balancerer lige nu. Men ikke mere. Der er ikke plads til flere besparelser. Det er der simpelthen ikke.«
De talrige tilsyn
I Køge blev det allerede i 2019 opfanget, at der var visse problemer på plejehjemmet Nørremarken, laenge før tv-dokumentaren vaeltede valgkampen.
Dengang påpegede det kommunale tilsyn, at plejehjemmet skulle forbedre sig i forhold til at opdage tidligt, når borgere var i risiko for underernaering og altså ikke fik eller spiste den mad, de burde. Samme problem blev konstateret igen i 2020 og igen-igen i 2021.
En handleplan blev sat i vaerk i oktober 2021, efter at en bekymret familie råbte op over for borgmesteren og byrådet – men planen blev ikke fulgt godt nok op eller ført tilstraekkeligt ud i livet.
I oktober 2022 kom så det statslige tilsyn på besøg i skikkelse af Styrelsen for Patentsikkerhed. Det bekraeftede en raekke af de problemer, som senere blev vist i dokumentaren, og det udløste påbud om at få rettet op, så borgerne kunne få en »hjaelp, omsorg og pleje af den fornødne kvalitet«.
Ved et nyt statsligt tilsyn i starten af 2023 var der kommet så meget styr på sagerne, at påbuddene blev ophaevet.
»Vi afslutter dermed tilsynet,« skrev Styrelsen for Patientsikkerhed.
På den måde rammer historien om Nørremarken durk ind i en principiel, politisk og dilemmafyldt diskussion.
Den ene og anden side
Mette Frederiksen har bebudet, at de 98 kommunale og det statslige aeldretilsyn skal afskaffes som en central del af regeringens aeldrereform. Det skal erstattes af ét tvaerkommunalt tilsyn, som skal koordinere med alle de andre tilsyn – brand, fødevarer og arbejdsforhold – og som kun må forstyrre en dag om året.
Målet er, sagde statsministeren til Berlingske, at »den samlede maengde af kontrol bliver mindre«, så medarbejderne får mere tid til borgerne.
Det er ikke uden dilemmaer.
For på den ene side viser sagen om Nørremarken, at de mange tilsyn afdaekkede problemer, som ellers ikke ville vaere opdaget. Problemer, som offentliggøres i tilsynsrapporter, som pårørende kan finde frem, hvis de vil tjekke tilstanden på et bestemt plejehjem, hvor deres kaere bor eller skal flytte ind.
Og generelt er det sådan, at når Styrelsen for Patientsikkerhed rykker ud, finder den fejl. I 2023 fandt styrelsen »større eller kritiske problemer« og udstedte påbud i 22 pct. af sine 425 tilsyn på aeldreområdet, viser nye tal, som styrelsen har trukket for JyllandsPosten. Hvert femte besøg afslører altså alvorlige fejl.
På den anden side viser sagen om Nørremarken også, at problemerne fortsatte trods de talrige tilsyn. Eller som Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, sagde i folketingssalen for nylig:
»Jeg har vaeret her laenge nok til
at opleve, hvordan en konkret skandale i medierne har sat sig i kravet om, at vi må gøre noget. Og hvad gør vi så i afmagt? Vi laver tilsyn. Og så kommer skandalen igen. Og så laver vi mere tilsyn. Men nu gør vi det anderledes.«
Netop den politiske dynamik – skandale, tilsyn, skandale, tilsyn – viste sig under valgkampen, hvor statsministerkandidat Søren Pape Poulsen (K) kraevede »et uafhaengigt strakstilsyn« efter de gruopvaekkende tv-optagelser inde fra Nørremarken.
De ansvarlige S-ministre talte i samme retning.
Davaerende sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sagde, at »tilsynet skal styrkes og forbedres«. Social- og aeldreminister Astrid Krag (S) slog fast, at »vi skal gøre noget for at få et tilsyn, der hurtigere kommer taet på den dårlige kvalitet«.
Statsminister Mette Frederiksen naevnte derimod intet om tilsyn i et opslag på Facebook, hvor hun reagerede på tv-dokumentaren. Hun skrev i stedet, at der var brug for mere ledelse og mindre meningsløst papirarbejde, kontrol og dokumentation.
Erfaringen fra Nørremarken
Camilla Meyer, aeldre- og sundhedschef i Køge Kommune, der var taet involveret i sagen om Nørremarken, konstaterer, at »de statslige tilsyn saetter fokus på, hvad der på et specifikt tidspunkt ikke er helt i orden«.
»På den måde bidrager tilsynene i nogen grad til, at man som plejecenter får hjaelp til at få øje på mangler, man ikke selv har opdaget,« skriver hun til Jyllands-Posten.
AEldrechefen oplever alligevel, at der bruges »uforholdsmaessigt mange ressourcer på tilsyn og relaterede opgaver«:
»En konsekvens af påbud og kritik fra tilsynet kan f.eks. vaere, at vi flytter ressourcer fra anden udvikling for at rette op på det, som tilsynet har påpeget. Vi skal naturligvis gøre alt, hvad vi kan, for at gøre tingene så godt som muligt. Men effekterne af et tilsyn kan hurtigt blive brandslukning i stedet for det lange perspektiv på udvikling og kvalitet.«
Direkte adspurgt, om de statslige tilsyn har bidraget til at få Nørremarken på ret køl, svarer Camilla Meyer, at det »kan kun i begraenset grad tilskrives tilsyn og resultater heraf«. Det handler også om lederne og medarbejdernes »store forandringsarbejde«, skriver hun.
Det var blandt andet det, som Køge Kommune gerne ville vise frem og fortaelle mere om, da Nicolai Wammen fik tilbuddet om at komme til Nørremarken, arnestedet for den store skandale, som alle talte om i valgkampen – inklusive S-toppen selv.
Invitationen blev imidlertid afslået i et telefonopkald efter smiley-mailen.
»Ministeriet bad om et andet sted,« oplyser Køge Kommune til Jyllands-Posten og tilføjer, at »ministeriet gav ikke nogen begrundelse«.
I stedet blev besøget omdirigeret til Ølby Plejecenter, ukendt for den brede offentlighed og uden alvorlige, røde anmaerkninger.
Her endte en del af snakken – paradoksalt nok – alligevel med at handle om Nørremarken.
Vi skal naturligvis gøre alt, hvad vi kan, for at gøre tingene så godt som muligt. CAMILLA MEYER, AELDRE- OG SUNDHEDSCHEF I KØGE KOMMUNE
Brodne kar
Dagbladet Køge var med på Ølby Plejecenter den 8. januar, hvor Wammen satte sig ved et kaffebord og fortalte, at SVM-regeringen nu vil skaere ned på antallet af tilsynsbesøg.
Ikke for at slaekke på konkrollen, lod han forstå, men for at give medarbejderne mere tid til de aeldre.
Ministerens melding glaedede den lokale leder af plejecentret, Ghita Galle, som ifølge lokalavisen blandt andet henviste til tvdokumentaren om Nørremarken, da hun sagde:
»Selvom der er brodne kar, er det ikke helt forfaerdeligt over det hele.«
Også borgmester Marie Staerke talte ifølge dagbladet om det plejehjem, de ikke besøgte, og forsikrede om, at der var sket en grundig oprydning på Nørremarken.
Nicolai Wammen kvitterede for det.
»Der er desvaerre nogle brodne kar. Vi skal have fundet ud af, hvordan vi får dem ud af vagten på den bedst mulige måde, så de ikke arbejder videre 14 dage senere i en anden kommune med deres forkvaklede menneskesyn,« sagde han til Dagbladet Køge.
Samme aften delte Nicolai Wammen et foto af sig selv i opmaerksom samtale med Maria, en aeldre medborger. Det blev lagt på Facebook, det blev lagt på Twitter, og det blev som det allerførste opslag lagt op på Wammens helt nye profil på Instagram.
»Tak for, at jeg måtte komme forbi,« skrev finansministeren.
Jyllands-Posten har spurgt Finansministeriet, hvorfor ministeriet bad om at besøge et andet plejehjem end Nørremarken, som ellers fyldte så meget i valgkampen.
I en mail fra en presserådgiver er der ikke svar fra Wammen selv, Nørremarken naevnes heller ikke med et ord. Finansministeriet oplyser i stedet, at »Ølby Plejecenter blev valgt, da det her var muligt at besøge et plejecenter under ledelse af en leder med mange års erfaring fra samme arbejdsplads«:
»Under besøget i Ølby var det derfor muligt at drøfte udviklingen i f.eks. omfanget af tilsyn, proces- og dokumentationskrav på aeldreområdet med centrets leder og ansatte samt repraesentanter fra Køge kommune.«
Ministeriet tilføjer, at aeldreudspillet praesenteres inden laenge, og at Wammen indtil da vil besøge flere institutioner på aeldreområdet.
Mandag var han i Holstebro. Det kom også på Instagram.