Festen er forbi i amerikansk valgkamp
Det plejer at vaere en fest, når den amerikanske valgkamp indledes i midtvestlige Iowa og granitstaten New Hampshire i det nordøstlige USA. Løsslupne libertaere, gravalvorlige demokratiske socialister og alle de politiske farvenuancer derimellem nyder deres 15 minutters berømmelse, uddeler badges og skilte til at saette i forhaven, mens der diskuteres politik på livet løs i grillrestauranter, gymnastiksale og baglokalet hos den lokale blandede landhandel.
Det er her, amerikansk naerdemokrati en kort tid får lov at indtage scenen, inden de tunge drenge, partiapparaterne og de store penge for alvor gør deres entré til valgene i de store stater og bunkebrylluppet af afstemninger på Super Tuesday i marts.
har det vaeret anderledes. Festen synes forbi uden nogensinde rigtig at vaere kommet i gang. Med sejren i New Hampshire natten
Men i år
til onsdag har Donald Trump så godt som slukket lyset for sin sidste udfordrer, Reagan-republikaneren Nikki Haley, selvom hendes kampagne tappert har lovet at kaempe videre.
Hos Demokraterne er Joe Biden umiddelbart selvskrevet til at repraesentere sit parti, for ingen aktør med nogen vaegt har vovet at udfordre den siddende praesident (og dermed partiets magtfulde og kapitalstaerke etablissement) i primaervalgene.
Alt tyder således på en genopførelse af opgøret fra 2020 mellem to kombattanter, der i mellemtiden ikke alene er blevet fire år aeldre (Biden er 81, Trump 77), men også befinder sig endnu laengere nede i deres respektive skyttegrave. Beskyldninger, trusler og vilde konspirationsteorier bidrager til en giftig heksebryg i den offentlige debat, der undergraver troen på landets institutioner og respekten for politiske modstandere. Denne situation indgyder ikke optimisme og entusiasme, men tvaertimod »frygt, angst og håbløshed«, konstaterede New York Times i en reportage fra valghandlingen i Iowa i sidste uge.
De to kandidater, som ellers i et og alt synes at vaere hinandens modstykker, ligner da også hinanden deri, at et flertal af vaelgerne helst var fri for dem. I et gennemsnit af målinger opgjort af tjenesten 538 har kun 39 pct. af vaelgerne en positiv opfattelse af Joe Biden, mens 56 pct. er negative. Donald Trump er aktuelt et mulehår mindre upopulaer med en opbakning på 43 pct., mens 52 pct. af vaelgerne hellere ser hans hael end hans tå.
Der vil igen vaere tale om, at de amerikanske vaelgere på valgdagen i november skal bestemme sig for, hvad der er det mindste onde – og det er ikke kun, når der vaelges praesident, at landets politiske liv befinder sig i en sådan negativ spiral.
»Tabet i vores tid af offentlig tiltro til amerikanske nøgleinstitutioner handler helt og aldeles om følelsen af, at eliterne, der står i spidsen for disse institutioner, ikke er bundet af det formelle ansvar og kun bruger deres embeder som en platform for deres egne prioriteringer,« lyder vurderingen fra American Enterprise Institute, en konservativ taenketank.
En del iagttagere på USA’s liberale fløj vil også kunne skrive under på denne diagnose af et presset demokrati, der de kommende måneder kan stå over for sin største udfordring i generationer.
Der vil igen vaere tale om, at de amerikanske vaelgere på valgdagen i november skal bestemme sig for, hvad der er det mindste onde.
Det er på høje tid, at de mange gode kraefter i USA’s to store partier besinder sig på at søge alternativer til den uforsonlige konfrontation, som den kommende valgkamp nemt kan udvikle sig til. Ellers risikerer den forsvundne valgfest i vaerste fald at udvikle sig til et gravøl for landets demokrati.