Almen praksis er billigere end Netflix
Danmark skal have 5.000 praktiserende laeger i 2035 mod 3.500 i dag. Men regeringen har indtil videre undladt at laegge en plan for det og finde finansiering. Selv om det er en god forretning, både økonomisk og sundhedsmaessigt.
Hvad koster det egentlig
adgang til egen laege?
Spørger du danskerne, så er svaret cirka 10.000 kr. om året. Det rigtige svar er, at det i gennemsnit koster 1.540 kr. pr. borger. Det viser en ny analyse fra Praktiserende Laegers Organisation (PLO). Det er 128 kr. om måneden og billigere end det store abonnement på Netflix.
Det kan forekomme en smule kynisk at gøre sundhed op i kroner og øre, men når vi bruger omkring 266 mia. kr. om året – altså svimlende 266.000 mio. kr. – er det vigtigt, at vi bruger pengene lige praecis dér, hvor de gør mest gavn for patienterne.
for pengene, når vi betaler de 128 kr. om måneden til den praktiserende laege? Ufattelig meget.
Mens Netflix er en investering i serier, film, hygge og underholdning, så er almen praksis en god investering for samfundet.
Den praktiserende laege klarer
Og hvad får vi så
at have nemlig 94 pct. af alle kontakter uden henvisning til et hospital, hvor behandlingen er langt dyrere.
Det gør, at de hårdtarbejdende laeger, sygeplejersker og laboranter på sygehusene kan bruge deres kraefter på de patienter, som har brug for specialiseret behandling. Og det er også godt for patienten. For en indlaeggelse er for de fleste langtfra en velsignelse, men noget, man helst undgår, hvis det er muligt.
Det er også godt for den enkelte at have adgang til egen laege. At have en laege, der kender dig, giver nemlig ikke bare den tryghed, som er så vigtig for mange patienter, det har også en stor målbar effekt.
Det er faktisk lidt ligesom Netflix.
På Netflix er der et stort udvalg af serier og film fra alle afkroge og hjørner af verden. Hos den praktiserende laege kan du blive behandlet og tilset for alt fra ligtorne, maveonder og eksem til hovedpine, søvnproblemer og vaerkende knae. Her er det vigtigt, at det er den samme laege eller laegehus, som følger og behandler dig over tid. Jo bedre din laege kender dig, des bedre kan laegen vejlede og rådgive dig.
Det er faktisk akkurat ligesom på
Netflix, hvor algoritmen bliver bedre og bedre til at give dig anbefalinger til film og serier, jo laengere tid du har vaeret på tjenesten.
Forskning viser nemlig, at jo laengere tid du har kendt din laege, desto lavere er dødeligheden, antallet af akutte indlaeggelser og henvendelser til laegevagten. Mere konkret viser studiet fra Norge bl.a., at ved mere end 15 års tilknytning til samme laege reduceres dødeligheden før tid med 25 pct. En forklaring på denne sammenhaeng kan vaere, at når laegen kender patienten godt, er der større chance for, at nye symptomer bliver opfanget. Derfor skal alle danskere have en laege, de kender.
Almen praksis er altså en god investering. Det er der efter min opfattelse ingen tvivl om, og spørger man sundhedsøkonomer, så er der bred enighed om, at almen praksis er det, de kalder ”omkostningseffektivt”. På nordjysk kan det siges lettere: Man får meget for pengene.
Derfor skal vi vaerne om og investere i almen praksis. Alligevel har man gjort det helt omvendte siden 2011, hvor man har investeret mindre og mindre i almen praksis i forhold til sygehusene. Det er tudetosset, og der er heldigvis nu kommet en bred anerkendelse hos de kloge hoveder i sundhedsvaesenet om, at man nu skal investere i det naere sundhedsvaesen, herunder almen praksis.
Problemet er, at regionerne mener, at forudsaetningen for flere investeringer i almen praksis er, at området skal underlaegges et styringsparadigme med mere kontrol og flere mål fra regionernes side.
Men det løser naeppe udfordringerne, at man indretter almen praksis efter de samme logikker, som regionerne har styret sygehuse efter. Her har man på trods af en haerskare af kvalitetskonsulenter, strategikonsulenter, innovationskonsulenter, kommunikationskonsulenter, som skal hjaelpe sundhedspersonalet med strategier og kvalitetsplaner, ikke kunnet overholde patientrettighederne.
Det er sjaeldent, at tingene bliver løst billigere og bedre ved at stille større krav til dokumentation, registrering og kontrol til sundhedspersonalet. Og vi skal passe på. For når man først har indført bureaukrati, så er det ufatteligt svaert at fjerne igen. Bare spørg jobcentrene og hjemmeplejen.
Problemet er, at regionerne mener, at forudsaetningen for flere investeringer i almen praksis er, at området skal underlaegges et styringsparadigme med mere kontrol og flere mål fra regionernes side.
er ikke et perfekt system. Men grundlaget er rigtigt godt. Det er et hjørne af velfaerdsstaten, hvor velfaerdsydelserne bliver leveret af små selvstaendige erhvervsdrivende frem for lønansatte underlagt offentligt bureaukrati.
Jeg afventer med spaending anbefalingerne fra Sundhedsstrukturkommissionen og de efterfølgende forhandlinger, for der er virkelig brug for handling og for, at vi ryster posen i sundhedsvaesenet.
Jeg har klare forventninger til, at udfordringerne med laegedaekning i mange egne af landet skal adresseres i de forhandlinger. Det samme skal det problem, at 7 af 10 praktiserende laeger har lukket for tilgang, og det kan tage lang tid at få en tid hos laegen. Der skal også vaere bedre samarbejde mellem almen praksis, kommuner og hospitaler og bedre deling af data. Men først og fremmest skal vi have flere praktiserende laeger. Det vil give bedre tilgaengelighed, fordi den enkelte laege har faerre patienter.
Og vi skal investere i den billige og effektive almenpraksis. For når vi kigger ind i krystalkuglen, bliver de udfordringer, vi har i sundhedsvaesenet i dag, kun større.
I 2040 forventes det, at hver tredje borger vil vaere over 60 år gammel. Og det er isaer andelen af 80-årige, som øges de kommende år. En patient på 60 år har cirka kontakt til sin laege 11 gange om året, og antallet stiger, desto aeldre man bliver. Det skyldes isaer, at risikoen for at blive ramt af flere sygdomme stiger, desto aeldre man bliver. Her er det vigtigt med en laege, som kender dig og kan holde styr på din medicin og din behandling forskellige steder i sundhedsvaesnet.
Almen praksis
Det Konservative Folkeparti og et flertal i Folketinget, skal vi have 5.000 praktiserende laeger i 2035 mod 3.500 i dag. Det var også vores vaesentlige krav til sundhedsaftalen i 2022. Desvaerre har regeringen undladt at finde finansiering og laegge en plan for, hvordan man når i mål. Det er en stor forsømmelse, og det vil vaere en konservativ prioritering at rette op på. I almen praksis får man nemlig meget for pengene. Faktisk meget mere, end du får hos Netflix.