Trods advarsler skaffer Danske Bank milliarder til nye olieboringer
Selv om Danske Bank udtrykker stor bekymring for jagten på ny olie, har den stået bag en obligationsudstedelse, som rejser milliarder til et norsk olieboringsselskab, der er specialiseret i at jagte olie i verdens mest sårbare miljøer.
Danske Bank advarer i sin officielle politik om, at samfundets enorme forbrug af fossile braendstoffer kan få »katastrofale konsekvenser for liv, økosystemer og menneskelige samfund«. Alligevel har banken indtaget en hovedrolle i forbindelse med en ny milliardindsprøjtning til norske boreplatforme, der er designet til at finde ny olie.
Det kan Finans afsløre i et samarbejde med mediet Danwatch.
Danske Bank har således faciliteret en obligationsudstedelse, der har rejst 2,6 mia. kr. til selskabet Odfjell Drilling. Det er et norsk selskab med speciale i dybhavsboringer efter olie i sårbare egne som f.eks. Arktis.
Blandt eksperter, investorer og grønne organisationer vaekker det både kritik og forundring, at Danske Bank faciliterer en milliardsprøjtning til sådan et selskab, når banken samtidig laegger stor afstand til jagten på nye olie- og gasforekomster.
»Der er jo ikke nogen, der på en trovaerdig måde kan haevde, at denne finansielle service ikke vil gå til efterforskning og produktion af olie i følsomme områder,« siger Carsten Tanggaard, professor i finansiering ved Aarhus Universitet.
I begyndelsen af 2023 annoncerede Danske Bank en ny fossil politik, hvor man sagde stop for at finansiere selskaber, der trodser klimaeksperternes advarsler og fortsaetter jagten på ny olie. Saerligt opmaerksom var banken på de sårbare miljøer i Arktis.
Bankens politik adresserer dog kun de selskaber, som ligger inde med licenserne til efterforskningen og udvindingen, de såkaldte E&P-selskaber (exploration and production). Derfor ser banken ikke noget problem i at hjaelpe et selskab som Odfjell Drilling, der bliver hyret ind til at udføre opgaven.
Den sondring har Carsten Tanggaard ikke nogen forståelse for.
»Det forekommer meget søgt,« siger professoren, der har laest prospektet for obligationsudstedelsen for at forstå, hvad pengene skal bruges til.
»Der er jo ingen tvivl om, at det i hvert fald er imod ånden i deres (Danske Banks, red) politik. Der står jo i prospektet, at selskabet lever af at eftersøge olie og endda er specialiseret i at gøre det i de sårbare områder, som banken selv italesaetter som saerligt problematisk,« siger Carsten Tanggaard.
Uro blandt investorer
Blandt bankens investorer er der også utilfredshed.
»Vi synes, at der mangler en rød tråd i den måde, som Danske Bank agerer på,« siger Anders Schelde, investeringsdirektør i Akademikerpension, der har aktier for over 200 mio. kr. i Danske Bank.
Han aergrer sig over hullerne i bankens fossile politik.
»På mange måder er de langt fremme på klimaområdet, men så bliver der ved med at dukke historier op, hvor kunder og investorer taenker, hvad sker der? Det kan godt vaere, at det med forskellige tekniske argumenter kan rummes inden for ansvarlighedspolitikken, men set udefra giver det ikke mening,« siger Anders Schelde.
Som investor sorterer Akademikerpension selv serviceselskaber fra på samme måde, som man sorterer klassiske olieselskaber fra. Og Anders Schelde haefter sig ved, at Danske Banks grønne investeringsfonde også har ekskluderet Odfjell Drilling.
»Vores analyse er, at det både er en risikabel og uansvarlig investering, og samme analyse har Danske Bank jo også selv (ifølge bankens eksklusionsliste, red.), men man vil alligevel gerne hjaelpe dem med at finde penge på anden vis,« siger Anders Schelde.
Opfordring
I ngo’en WWF Verdensnaturfonden kalder generalsekretaer Bo Øksnebjerg sagen for »ren Ebberød Bank«.
Han har tidligere rost Danske Banks klimapolitik, men obligationsudstedelsen for Odfjell Drilling viser ifølge Bo Øksnebjerg, at landets største pengeinstitut langtfra er i mål.
»Jeg kan godt forstå, hvis banken ikke har lyst til at gå ud med det samme og sige, at man har fortrudt dette. Men jeg vil opfordre Danske Bank til at tage det naeste skridt og kommunikere, at dens klimapolitik fremover gaelder alle typer olieselskaber,« siger han.
Ifølge prospektet er Odfjell Drillings kernemarked olieboringer og eftersøgning i »barske miljøer«. Tre af selskabets otte mobile boreplatforme er i stand til at bore i et arktisk miljø, fremgår det af selskabets hjemmeside.
»Det aergrer mig dobbelt, når der er tale om boringer i Arktis. Det gør virkelig ondt på os,« siger Bo Øksnebjerg.
I Danske Bank forklarer chefen for baeredygtighed, Samu Slotte, at banken i første omgang har valgt at fokusere på de selskaber, som traeffer de endelige beslutninger.
»Grunden til, at vi har fokuseret på den specifikke del af sektoren, er, at det er E&P
Det er en ambitiøs politik, der adresserer den vigtigste del af vaerdikaeden. Er det den endelige politik? Siger vi, at arbejdet er faerdigt? Nej, det gør vi ikke. SAMU SLOTTE, CHEF FOR BAEREDYGTIG FINANSIERING I DANSKE BANK
selskaberne, der har licenserne, og som traeffer beslutningerne om, hvorvidt de vil ekspandere ind i nye felter eller ej,« siger Samu Slotte.
Odfjell Drilling har specialiseret sig i at bore efter olie i Arktis. Det er et område, som Danske Bank ifølge sin officielle politik er meget bekymret for. Hvorfor har det ikke påvirket jeres beslutning om at facilitere denne obligationsudstedelse?
»Det er korrekt, at vi ikke støtter ekspansion og udvinding i sensitive områder, herunder Arktis. Men vi kommer tilbage til det samme spørgsmål. Hvem er beslutningstagerne? Det er E&Pselskaberne.«
Kan du forstå, hvis nogle af jeres kunder og investorer er skuffede over, at I på trods af jeres store bekymring om fossile projekter i Arktis alligevel understøtter flere olieboringer i det område?
»Vi har taget de første skridt i vores klimapolitik relateret til olie og gas, og det er en af de mest ambitiøse, der findes i banksektoren. Selvfølgelig er der plads til at diskutere andre områder, og vi vil gerne tage en dialog og høre andre meninger, men vi har altså allerede taget ganske store skridt.«
Mener du, at obligationsudstedelsen lever op til ånden i jeres politik?
»Jeg vil understrege, at det er en ambitiøs politik, der adresserer den vigtigste del af vaerdikaeden. Er det den endelige politik? Siger vi, at arbejdet er faerdigt? Nej, det gør vi ikke, men jeg kan på nuvaerende tidspunkt ikke saette en specifik dato for, hvornår vi vil adressere denne del af vaerdikaeden.«
Danske Bank bliver også rost for at have anvist en ny grøn retning på den internationale bankscene. AErgrer det
dig, at I alligevel bliver mødt af kritik, fordi I stadig holder døren åben for andre typer af selskaber, der understøtter en fossil ekspansion?
»Jeg godt forstår, at der er et ekstra kritisk lys på Danske Bank, uanset hvad vi gør. Isaer når vi tager en position, som vi har gjort med E&P-selskaberne. Det eneste, der kan bekymre mig, er, at andre banker holder igen med lignende tiltag, når de ser, at et skridt i den rigtige retning bliver belønnet med ny kritik,« siger Samu Slotte.
Femte udstedelse
Danske Bank svarer ikke på, hvor meget banken har tjent på at facilitere obligationsuudstedelsen for Odfjell Drilling.
Til gengaeld oplyser banken, at det er den femte obligationsudstedelse til olierelaterede selskaber over de seneste to år. Det er ud af i alt 283 obligationsudstedelser, som banken har faciliteret.