Knas med verdens vandveje åbner nye muligheder
Vores fragt til søs er desvaerre ikke som normalt. Men ud af problemer kan også opstå nye muligheder.
er det problematisk, hvis vores varer bliver forsinkede, eller transporten bliver dyrere. Det giver udfordringer for både virksomheder og forbrugere og kan sende inflationen i vejret.
Siden 2020 har vi vaeret ramt af flere begivenheder, der hver isaer har vist sårbarheden i vores søtransport:
I en global verden
■ Først i 2020, da nedlukninger som følge af covid-19 fik os til at aendre forbrug. Nu var det pludselig begraenset, hvad vi kunne bruge af penge på restauranter, ferier, kultur og andre oplevelser, og i stedet skruede vi op for købet af varer, der i høj grad blev produceret i Asien. Det gav globale flaskehalse på fragtmarkedet og pressede transportpriserne op.
■ I marts 2021 gik containerskibet Ever Given på grund og lukkede Suez-kanalen i seks dage – noget der igen satte fokus på risikoen ved flaskehalse og vores transport af varer.
■ I 2022/2023 rettede fokus sig mod tørken i primaert Panama-kanalen, hvilket ligeledes har ført til forlaenget transporttid og højere priser på transporten.
■ Og i disse måneder gør uroen i Mellemøsten rederier nervøse for at sejle igennem Det Røde Hav og bruge Suez-kanalen igen. Eksempelvis har Maersk taget konsekvensen og sender nu rederiets containerskibe ned omkring Afrika, hvilket er dyrere og tager betydeligt laengere tid.
Ud over disse flaskehalse giver skibenes størrelse udfordringer. De er nemlig blevet markant større, og uden udbygning af havne vil det i sig selv give et pres, når der er faerre steder at laegge til.
Men hvad betyder det så for vores økonomi, og er der nogle vindere og tabere? I øjeblikket har det ikke en markant effekt på global økonomi, men skulle vi få flere og laengerevarende udfordringer, der udløser laengere perioder med højere fragtrater, vil det have en indvirkning på økonomierne. Dog bliver Asien normalt ikke ramt lige så hårdt som Europa og USA. Den asiatiske samhandel er stor, og derudover er Europa og USA meget sårbare i forhold til hhv. Suez-kanalen og Panama-kanalen.
Og selv om der aktuelt måske er kapacitet nok på fragtmarkedet, er det en ringe trøst i det øjeblik, hvor vandstanden i Panama-kanalen f.eks. falder så meget, at al fragt må lastes om til mindre skibe eller sendes omkring Sydamerika.
ser vinderne af flaskehalse på fragtmarkedet ud til at vaere rederierne. Og på både kortere og laengere sigt kan vinderne derudover blive lande med infrastruktur, der kan byde på bedre alternativer i forhold til havne og transportruter. Et land som Mexico har f.eks. udbygget havnen i Salina Cruz ud mod Stillehavet og har med en ny togstraekning til Den Mexicanske Golf (Interoceanic Corridor of the Isthmus of Tehuantepec) åbnet et alternativ til Panamakanalen.
Asien har med sin store asiatiske samhandel og faerre flaskehalse en fordel frem
På den kortere bane
for os i Vesten. Derfor er Asien stadig utrolig interessant som investeringsområde – herunder Japan, der er en udviklet økonomi som Europa og USA, men her har en fordel i forhold til os.
et område som amerikansk jernbanetransport vaere interessant. Denne undersektor indgår i industrisektoren og ser ud til at vaere et af områderne, der nyder godt af aendret adfaerd fra amerikanske selskaber, som i højere grad flytter produktion ”hjem” til Mexico. Det giver selskaberne mindre sårbare forsyningslinjer end ved produktion i Asien – og interessante perspektiver for togtransport i Nordamerika.