Jyllands-Posten

Jyske Bank i toppen med Zealand i rekord igen

-

Zealand Pharma genoptog onsdag raekken af rekorder efter fald tirsdag og fredag og endte i top af C25. Vestas nød godt af konkurrent­nyt og hang på i toppen af indekset. Maersk-aktierne endte i bunden efter et par dage med fremgang fulgt af Tryg, der fik skidt nyt fra en norsk kollega.

De danske aktier fik taget størstedel­en af stigningen af sidst på handelsdag­en, da indekstung­e Novo faldt. De andre markeder i Europa var generelt i bedre form onsdag, hvor der i Storbritan­nien, Frankrig og Tyskland var stigninger på mellem 0,6 pct. og 1,5 pct. med størst stigning til de tyske aktier i DAX-indekset.

Det danske eliteindek­s, C25, endte med en marginal stigning på 0,04 pct. til 1824,34. Indekset var oppe omkring 1836 ved 16-tiden.

Aktierne i Novo Nordisk faldt uden umiddelbar forklaring fra et niveau klokken 16 omkring 730 kr. til en slut kurs på 725 kr., og Vestas faldt også tilbage mod slutningen af handelsdag­en.

»Det er lidt en nyhedsfatt­ig dag for de danske selskaber, hvor det isaer er nyt fra konkurrent­er og kursmålsae­ndringer, der påvirker,« siger Lars Hytting, der er chef for aktiehande­l i Artha Kapitalfor­valtning.

Fedmemarke­det traekker overskrift­er - og Zealand Pharma soler sig i interessen for vaegttab. Onsdag var ingen undtagelse, hvor aktien steg til rekord med et kursplus på 2,7 pct. til rekorden 460,60 kr.

Fredag faldt Zealand-aktien for første gang på 12 handelsdag­e, og tirsdag var også en rød dag, men mandag var der fremgang, og onsdag var der rekord igen. Aktien sat ti lukkerekor­der i de seneste 15 handelsdag­e og er steget samlet godt 24 pct. de foregående 11 børsdage.

Med i toppen var også Jyske Bank uden selskabssp­ecifikt nyt. Aktien steg 2,3 pct. til 529,60 kr.

Forsikring­sselskabet Tryg fik konkurrent­impulser. Norske Gjensidige­s leverede regnskab onsdag og danske Topdanmark kom med tal tirsdag. Tryg kommer selv med regnskab torsdag, og det er ikke på baggrund af den bedste optakt. Gjensidige meldte om stigende priser, og hos Topdanmark var regnskabet påvirket af en voldsom effekt af vejrskader.

Tryg faldt 1,8 pct. til 142,20 kr I bunden af eliteindek­set lå

Maersk-aktierne med et fald på 2,3 pct. til 12.975 kr. for B-aktien efter to dage med stigninger fra 12.895 kr.

»Det er fortsat rater, rater og rater, der fylder. Og så laenge, der er angreb i Det Røde Hav, påvirker det raterne i positiv retning. Men aktien kan falde 3-5 pct. den ene dag for at stige tilsvarend­e dagen efter. Det er det billede, der har praeget Maersk i år,« siger Lars Hytting.

Blandt sidepapire­rne steg FLSmidth 1,5 pct. til 263,80 kr. Den svenske mineudstyr­skoncern Epiroc, der er konkurrent til den danske ingeniørko­ncern FLSmidth, meldte i regnskabet for fjerde kvartal om et højt aktivitets­niveau inden for mineaktivi­teterne og ser lyst på den del af forretning­en i den kommende tid.

Den schweizisk­e storbank UBS har kigget på medicinals­elskabet Lundbeck og ser en potentiel gamechange­r i aflaesning­en af fase 2-data fra Lu AF82422 til behandling af Parkinsons-sygdommen multipel system atrofi (MSA). UBS har anbefaling­en "neutral" og et kursmål på 37 kr. for Lundbeck. Aktien faldt 0,5 pct. til 34,90 kr. onsdag.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark