Den offentlige transport befinder sig i en dødsspiral. Forklaringen ligger ligefor
Vores krav på en velfungerende kollektiv transport i landdistrikterne drukner i et ensidigt fokus på, at det skal vaere en overskudsforretning at drive kollektiv trafik.
Den lokale busrute skal ikke vaere en god forretning. Den skal vaere en ret for danskerne uden for de større byer. Busser til og fra landsbyer og lokale togbaner er nemlig velfaerd.
Desvaerre drukner vores krav på en velfungerende kollektiv transport i landdistrikterne i et ensidigt fokus på, at det skal vaere en overskudsforretning at drive kollektiv trafik. Hvis du ikke har kørekort eller bil, kan det nemlig vaere et ubegribeligt tab at miste en for nogen livsnødvendig busrute, og det rammer samtidigt de allermest udsatte.
I søndags, den 21. januar 2024, steg priserne i den offentlige transport med over 10 pct. i gennemsnit. Det bidrager til den negative dødsspiral, som den offentlige transport allerede befinder sig i. Dødsspiralen kan forklares på følgende måde: Prisen på billetter stiger. Faerre benytter den offentlige transport. Flere busruter lukkes, og den offentlige transport forvaerres. Den offentlige transport bliver en endnu dårligere forretning, hvilket nødvendiggør billetprisstigninger. Herfra kan du tage den forfra igen.
Dødsspiralen opstår i mine øjne, fordi den offentlige transport ses ud fra praemissen om, at den skal vaere en god forretning. Praemissen fastholdes samtidig af de evige sparekrav og en fejlagtig politisk tilgang til kollektiv trafik. For os er en busrute ikke en forretning, men kernevelfaerd.
Kollektiv trafik handler om, at vi skal have et Danmark, der haenger sammen – også uden for de allerstørste byer. Der er allerede lukket
ruter i Østjylland, og det betyder, at isaer aeldre og udsatte borgere får svaerere ved at komme ind til byen, ud at handle eller til laegen. Flere unge fravaelger en uddannelse, fordi det bliver umuligt eller for svaert at transportere sig frem til uddannelsesstedet. Og der er udsigt til, at flere lukker i fremtiden, hvis der ikke gribes ind fra politisk side.
Jeg spurgte i onsdags transportministeren, Thomas Danielsen (V), om, hvordan det giver mening, at vi har ladet prisen på bus og tog stige uforholdsmaessigt meget i forhold til, hvad det koster at tage bilen – som artiklen ”Bilen bliver en bedre og bedre forretning i forhold til bus og tog” bragt i Jyllands-Posten tydeligt viser.
Her fremhaevede ministeren alt andet end den offentlige transport og de lokale busruter som en løsning på problemet. Og det blev igen meget tydeligt, at den offentlige transport, som vi kender den, ikke er en prioritet for regeringen. Tvaertimod. Ministeren mener, at offentligt transport først og fremmest
skal vaere en god forretning.
Løsningen for ministeren lå primaert i at stole på fremtidens uafprøvede teknologi og politik, der angiveligt vil kunne saette transporten og privatbilismen fuldstaendigt fri til gavn for alle danskere, uden videre at forklare, hvad dette indebaerer.
Jeg er også fuldstaendig åben over for at lade ny teknologi spille en central rolle, men det er vigtigere for mig, at vi holder fast i, hvad vi ved virker, hvilket i dag er de lokale busser og de lokale togforbindelser.
er en livsnerve uden for de større byer og helt afgørende for at sikre liv i landdistrikterne, og derfor er vi nødt til at få stoppet dødsspiralen i den kollektive trafik. Her er det først og fremmest afgørende at genoprette fokus på den kollektive transport som kernevelfaerd og ikke blot som en forretning.
Derudover er der akut behov for at investere i og sikre den kollektive
Den kollektive transport
transport og sikre, at borgere, der ikke har adgang til en bil, fortsat kan tage lokalbanen eller den lokale bus.
Nedprioriteringen af den offentlige transport er allerede en hindring for adgangen til uddannelse, sundhedsvaesenet og ens sociale faellesskaber. Jeg håber snart, regeringen vil erkende, at lokale busruter og togforbindelser er kernevelfaerd og en hjørnesten i vores samfund, saerligt for de mest sårbare.