Nedstyrtet militaerfly åbner ny front i bitter informationskrig
Et forulykket russisk transportfly naer graensen til Ukraine er blevet endnu en brik i krigen, der også føres med list, spin og halve sandheder.
Der er fuld fart på spekulationerne om et russisk militaerflys endeligt naer graensen til Ukraine, men der er kun få sikre fakta om forløbet.
Vi ved, at et russisk transportfly af typen Iljusjin Il-76 styrtede ned i den russiske Belgorod-region onsdag, og at ingen ombordvaerende synes at have overlevet. Alt andet er indtil videre forlydender og gisninger.
Om flyet blev skudt ned af et ukrainsk missil, af det russiske luftforsvar eller styrtede ned af en helt tredje årsag, ved vi ikke.
Om den eventuelle nedskydning var overlagt eller et uheld, er i sagens natur lige så uklart.
Og hvem eller hvad der var om bord på flyet, står også hen i det uvisse. Var der (som Rusland haevder) 65 ukrainske krigsfanger plus ni russere om bord, eller medbragte flyet – som nogle ukrainske kilder anfører – en last af russiske våben?
At få fastslået de basale kendsgerninger bliver ikke nemt, for det svirrer med modsatrettede påstande, og begge sider taler med meget store bogstaver. Fra den ukrainske praesident, Volodymyr Zelenskyjs, side lyder der krav om en international undersøgelse af episoden (et forslag, Moskva naeppe er med på), mens Rusland torsdag fik indkaldt FN’s Sikkerhedsråd i sagen.
Rusland i offensiven
Efter flystyrtet blev kendt tidligt onsdag, har det vaeret Rusland, som har taget offensiven med sin version af begivenhederne. Her har det russiske forsvarsministerium og landets statsstyrede medier sunget fra samme salmeblad: Det var et missil affyret af ukrainske styrker, som ramte flyet fyldt med krigsfanger på vej mod løsladelse.
Flere russiske propagandister broderede efterfølgende videre på historien – der skulle vaere tale om et amerikansk produceret Patriot-missil, og ukrainerne skulle have handlet efter direkte ordre fra landets forsvarschef, Valerij Zaluzjnyj.
At Moskva udtaler sig så kategorisk i sagen, er dog ingen garanti for udsagnets sandhedsvaerdi. I årevis løj Kreml således hårdnakket og opfindsomt om nedskydningen af passagerflyet MH17, der i 2014 blev ramt af en russisk raket i Donbas.
Fra ukrainsk side har reaktionen vaeret noget mere tøvende og forsigtig.
Myndighederne i Kyiv har bekraeftet, at der faktisk var en udveksling af krigsfanger undervejs. Det er i sig selv ingen sensation, idet der har vaeret en lang raekke sådanne udvekslinger, senest i begyndelsen af januar.
Det ville heller ikke vaere første gang, at der indtraeffer mystiske og dødelige episoder med ukrainske krigsfanger i russisk varetaegt – snesevis af fanger døde efter en eksplosion i en berygtet lejr ved landsbyen Olenivka i Donbas i sommeren 2022.
Men hvorfor det russiske militaer i givet fald fløj rundt med fangerne i et transportfly ganske taet på fronten – i noget, der kan ligne et brud på Genèvekonventionerne – er et af Belgorod-sagens mange mysterier.
Nogle versioner af begivenhederne forekommer mere sandsynlige end andre.
Det er umiddelbart svaert at forestille sig, at Rusland med vilje har skudt sit eget ganske vaerdifulde militaere transportfly ned. Ideen om, at ukrainerne har affyret et missil vel vidende, at flyet fragtede krigsfanger, forekommer endnu mere absurd.
At russisk antiluftskyts ved en fejl kan have ramt transportflyet, kan derimod ikke udelukkes, og heller ikke, at Ukraine har skudt det ned i den tro, at der var tale om et fly, der fragtede russiske styrker eller våben til fronten.
Den uafhaengige russiske journalist Stanislav Kutjer peger på, at Rusland i strid med accepterede regler ikke havde varslet flyvningen over for Ukraine, og at luftforsvaret i området ikke synes at have reageret mod et indkommende missil. Kunne der vaere tale om en faelde lagt af russerne?
»Det ville vaere åbenbart fordelagtigt, at man endnu en gang kunne fremstille ukrainerne enten som idioter, der ved en fejltagelse spraenger deres egne i luften, eller som kyniske slyngler klar til at gøre det med vilje. Så kunne man råbe op endnu en gang, prøve at sammenkalde sikkerhedsrådet, beskylde Kyiv for at sabotere fangeudvekslingerne. Lige praecis alt det, som Kreml er i gang med,« skrev Kutjer hos eksilmediet Ekho.
At få fastslået de basale kendsgerninger bliver ikke nemt, for det svirrer med modsatrettede påstande.