De pårørende slides ned af flere opgaver hos de aeldre

En ny stor undersøgelse viser en »rystende« udvikling, når det gaelder voksne børn til aeldre, der modtager hjemmehjaelp.

Elregningen skal betales, tvkanalerne skal genindlaeses, og hjemmeplejen kontaktes. Der mangler maelk i køleskabet. Nullermaendene muntrer sig i hjørnet, låsen i yderdøren bøvler, blodtryksmedicinen er sluppet op. Og i morgen formiddag er der atter brug for at vaere chauffør, fordi der er endnu en undersøgelse hos speciallaegen i kalenderen.

Om kort tid praesenterer regeringen sit bud på en ny aeldrelov, og både eksperter og kommuner advarer om, at det stigende antal aeldre og manglen på haender i aeldreplejen betyder, at de aeldre fremover må indstille sig på, at den kommunale hjemmehjaelp beskaeres. Civilsamfundet og pårørende må inddrages mere, lyder mantraet.

Men nu viser en ny stor undersøgelse, at den manøvre kan blive svaer. For de pårørende bliver mere og mere pressede af at hjaelpe deres gamle familiemedlemmer. Og det slider ikke kun på de pårørendes helbred. Det går i stigende grad også ud over deres arbejdsliv og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Undersøgelsen, som er udført af Danmarks Statistik for AEldre Sagen, bygger på svar fra knap 1.600 tilfaeldigt udvalgte voksne børn til hjemmehjaelpsmodtagere. Den er en sammenligning af data fra 2015 og i dag, og undersøgelsen dokumenterer, at de pårørende i dag hjaelper deres gamle foraeldre flere timer om ugen end tidligere, og at de løser langt flere praktiske opgaver hos deres gamle foraeldre.

Naesten halvdelen af de voksne pårørende løser opgaver, som der er bevilget hjemmehjaelp til fra kommunen. Det er typisk hjaelp til f.eks. mad, medicin og rengøring.

Samtidig viser undersøgelsen, at de pårørende i højere grad oplever at blive fysisk og psykisk nedslidte af at hjaelpe foraeldrene – og at omsorgsarbejdet og den praktiske hjaelp i stigende grad påvirker deres arbejdsliv negativt. I dag oplever 57 pct. af de voksne børn til hjemmehjaelpsmodtagere, at deres beskaeftigelsessituation er påvirket, mens det i 2015, da en tilsvarende undersøgelse blev gennemført, drejede sig om 36 pct.

Naesten 7 af 10 pårørende bruger deres feriedage eller køber sig til fridage for at hjaelpe en aeldre mor eller far, og lidt over hver 10. har valgt at gå ned i tid for at kunne tage sig af omsorgsopgaverne.

Ganske alvorligt

Hos AEldre Sagen er direktør Bjarne Hastrup staerkt bekymret på de pårørendes vegne.

»Det er ganske alvorligt, og udviklingen er meget bekymrende. De pårørende traekker et større og større laes, og det går både ud over deres helbred og deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Det ryster mig, og det har store konsekvenser for dem selv, deres familie, deres arbejdsplads og samfundets økonomi,« siger Bjarne Hastrup.

Han efterlyser, at de pårørende skrives ind i en ny aeldrelov, så kommunerne er forpligtede til at tilbyde pårørendevejledning og støtte i form af pårørendevejledere.

»Man hører KL og politikerne sige, at vi må indstille os på, at de aeldre får lavere serviceniveau fremover. De pårørende og civilsamfundet skal tage en større tørn. Det virker staerkt provokerende på mig i lyset af, at vores undersøgelse viser, at vi har nået en graense for, hvad de pårørende kan traekke. De slider sig syge,« siger Bjarne Hastrup.

Langt hovedparten af de pårørende siger, at de føler det naturligt at hjaelpe de aeldre foraeldre. Men også, at opgaverne er vokset de senere år. Andelen, som oplever, at deres fysiske og mentale helbred er blevet dårligere som følge af omsorgsopgaverne, er fordoblet siden 2015. Samtidig svarer 42 pct. af de voksne børn i dag, at de i høj grad eller i meget høj grad er bekymret for den aeldre foraelder, som de hjaelper.

Ifølge Bjarne Hastrup er det vigtigt at vaere opmaerksom på, at i takt med, at de aeldre lever laengere og laengere, bliver deres voksne børn – de pårørende – også aeldre og aeldre.

»Vi har en høj og stigende pensionsalder. Det indebaerer jo, at man som 65-70-årig både skal vaere på arbejdsmarkedet og samtidig skal se efter sine gamle foraeldre og traede til i forhold til børn og børnebørn. Der er altså virkelig nogle mennesker, som er i klemme i en sandwich mellem arbejdsmarkedet, deres aeldre familiemedlemmer og børn og børnebørn,« siger Bjarne Hastrup.

Samme pointe har professor Tine Rostgaard fra RUC.

»Man skal huske, at de pårørende måske selv er 60-70 år eller mere. Når de gamle bliver aeldre, vil de voksne børn jo også vaere lidt oppe i årene. De er utvivlsomt påvirket af ansvaret. Det kan vaere tungt for dem at skulle have denne ekstra opgave. Både i forhold til deres arbejdsliv og familieliv,« siger Tine Rostgaard.

Hun haefter sig ved, at de pårørende generelt oplever, at de i dag løser flere opgaver end tidligere, og at de er mere belastede over tid. Hun fremhaever også, at det ikke kun er de fleksible opgaver som indkøb og havearbejde, at flere pårørende i dag løser sammenlignet med for otte år siden.

Der er nemlig også sket en stigning i andelen af voksne børn, som tager sig af den personlige pleje af deres foraeldre – påklaedning, bad eller toiletbesøg. Det drejer sig om 13 pct. af de voksne børn i undersøgelsen. Opgaver, som ikke kan udskydes eller laegges ind, når det lige passer.

»Det er en yderligere belastning af de pårørende. Interessant er det også at se, at de pårørende i stigende grad er inde over rengøring, som andre undersøgelser viser, at kommunerne har nedprioriteret,« siger Tine Rostgaard.

Hun understreger, at undersøgelsen kun daekker de pårørende til aeldre, som rent faktisk får hjemmehjaelp. Men eftersom man i dag skal vaere mere svaekket for at få hjemmehjaelp end tidligere, må der vaere en gruppe af aeldre, som har behov for hjaelp, men som ikke får den i dag. Her er de pårørende så også nødt til at hjaelpe. De er ikke med i denne undersøgelse.

Konsekvenserne af, at de pårørende slides, er alvorlige, konkluderer hun.

»Vi ser, at det påvirker helbredet og beskaeftigelsessituationen. Hvis de traekker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet eller går ned i tid, er det jo alvorligt for samfundet. Det påvirker arbejdsudbuddet,« siger hun.

Det har torsdag ikke vaeret muligt at få en kommentar fra aeldreminister Mette Kierkgaard (M).