Kapløb om at blive Trumps vicepraesidentkandidat
Foreløbig er der flest kvindelige kandidater i feltet, men vejen er lang. I 2016 udnaevnte Donald Trump først sin vicepraesidentkandidat, Mike Pence, den 15. juli.
Der er insidere, outsidere, favoritter og skud i tågen.
Feltet af håbefulde kandidater, der drømmer om at følge Donald Trump ind i Det Hvide Hus efter en sejr over Joe Biden i november, vokser i takt med den tidligere praesidents march frem mod en ny republikansk kroning.
En efter en melder fremtraedende republikanere sig under Trumps Make America Great Again-faner, nogle med et åbenlyst håb om at sikre sig en plads som supermagtens nummer to i de naeste fire år.
Interessen har efterladt mange fodspor i sneen i både Iowa og New Hampshire.
I stort tal strømmede håbefulde republikanere til de to nordlige stater for med deres støtte under primaervalgene at vinde den republikanske konges gunst. Foreløbig er der frit slag for spekulationer.
Trump sagde sidste år til NBC, at han godt kan lide idéen om at vaelge en kvinde, men at han selvfølgelig vil vaelge den bedste person. Amerikanske kommentatorer er enige. De ser det som et smart traek at vaelge en kvinde eller en kandidat fra et af USA’s mindretal for at samle både partiet og nationen.
Med sine indiske rødder opfylder Nikki Haley begge krav, men lige nu, midt i en bitter kamp om at overleve i valgkampen, er hun et lidet sandsynligt valg. Det kan aendre sig senere.
Stort felt af kvinder
Blandt de favoritter, som Trump selv har naevnt, er guvernøren i South Dakota, Kristi Noem. Den 52-årige kom sidste år ind som nummer et på mediet The Hills liste over VP-favoritter.
Noem har som guvernør i en meget konservativ stat indført skrappe restriktioner på retten til abort og forbudt transkønnede at deltage i skolesport. Hun rejste til Iowa for at føre valgkamp for Trump og har aldrig lagt skjul på, at hun gerne vil have jobbet.
»Jeg ville sige ja uden at tøve,« sagde hun sidste år til det konservative medie Newsmax.
Det yngste kvindelige bud er Elise Stefanik, en stigende stjerne i Det Republikanske Parti. Det 39-årige medlem af Repraesentanternes Hus fra New York var med på det hold, der forsvarede Trump i hans rigsretssager. Hun blev for alvor kendt, da hun under en kongreshøring for nylig grillede lederne af flere amerikanske topuniversiteter om antisemitisme blandt deres studerende udløst af krigen i Gaza.
Fuld af beundring skulle Trump dengang ifølge Times have sagt til en af sine rådgivere, at »hun er en draeber«.
I New Hampshire svarede Stefanik, at det ville vaere en aere at tjene i Trumps naeste administration, da hun blev spurgt, om hun går efter jobbet som vicepraesident.
Endnu en mulighed er Trumps 41-årige tidligere pressetalskvinde fra 2017 til 2019, Sarah Huckabee Sanders, datter af Arkansas tidligere guvernør Mike Huckabee. I 2023 blev hun selv valgt til guvernør i staten. Da hun for nylig i CBS-programmet ”Face the Nation” blev spurgt om sine VP-ambitioner, svarede den loyale Trump-støtte, at hun er glad for sit job som guvernør, og at hun gerne vil bevare det i de naeste syv år.
»Hun er en enestående person. Hun er måske lidt ung og uerfaren, men jeg tror, at hun vil kunne kompensere for det med sin usaedvanlige intelligens,« sagde en af Trumps advokater, Rudy Giuliani, til Times.
Til gengaeld er Marjorie Taylor Greene fra Georgia en klar outsider. Det 49-årige kongresmedlem er 100 pct. loyal over for Trump, men hendes forkaerlighed for konspirationsteorier risikerer at sende mange vaelgere på flugt.
Også den tidligere tv-vaert Kari Lake på 54, der engang støttede Barack Obama, er en loyal Trump-støtte, men valget af hende som vicepraesidentkandidat ville vaere en kolossal overraskelse. Lake accepterede aldrig sit nederlag i kampen om at blive Arizonas guvernør i 2022, og den historie klaeber stadig til hende.
Sort senator favorit
Blandt de mandlige favoritter kommer den eneste sorte republikaner i det amerikanske senat, Tim Scott, ind på en klar førsteplads.
Den 58-årige politiker fra South Carolina kan ellers takke Nikki Haley for sin plads i Senatet. Som guvernør udpegede Haley i 2013 Scott til en ledig plads i Senatet, hvorefter vaelgerne bekraeftede valget i et suppleringsvalg året efter. Til stor skuffelse for Haley valgte Scott, der i november opgav sine egne praesidentdrømme, forleden at støtte Trump.
Scott nyder bred respekt i Senatet. Med en sort senator ved sin side ville Trump blive i stand til at tiltraekke tiltraengte stemmer fra USA’s sorte befolkning. På et valgmøde i New Hampshire søndag lod Scott forstå, at han er åben over for muligheden for at blive vicepraesident.
»Jeg ønsker mig fire år mere med Donald Trump og et republikansk flertal i Senatet, Repraesentanternes Hus og Det Hvide Hus, så fattige børn, der i dag vokser op i kvarterer, som jeg voksede op i, får en chance for at få en kvalitetsuddannelse,« sagde Scott til CNN, da han blev spurgt, om han vil vaere Trumps vicepraesidentkandidat.
Blandt andre mandlige kandidater naevnes den 39årige senator J.D. Vance fra Ohio, rigmanden Vivek Ramaswamy, der trak sig ud af kampen efter en fjerdeplads i Iowa, og guvernøren i North Dakota, 67-årige Doug Burgum. Ligesom med Mike Pence i 2016 ville Trump vaere sikker på, at den stort set ukendte Burgum ikke ville stjaele spotlyset.
Trump sagde sidste år til NBC, at han godt kan lide idéen om at vaelge en kvinde, men at han selvfølgelig vil vaelge den bedste person.