Macron trues af et bondeoprør mod dårlige lønninger og miljøkrav
Oprøret minder om de gule veste, der blev et mareridt for Frankrigs praesident, Emmanuel Macron.
Barrikader på motorveje, spredning af gødning foran offentlige bygninger og bildaek i flammer.
Vrede bønder har kastet Frankrigs nye, unge premierminister ud i hans første alvorlige krise.
Torsdag indkaldte Gabriel Attal sine ministre til krisemøde for at finde løsninger, der kan gøre kort proces med et bondeoprør, der også har ramt andre europaeiske lande.
Også i Tyskland, Holland, Polen og Rumaenien protesterer landmaend. Få måneder før det naeste valg til Europa-Parlamentet rettes vreden mod høje priser på diesel og EU’s stramme og bureaukratiske miljø- og klimakrav, der bl.a. begraenser brugen af pesticider.
I Frankrig har adskillige hovedveje og motorveje i den seneste uge vaeret blokeret af landmaend, der bag mure af halmballer og traktorer kraever konkrete tiltag for at forbedre deres situation.
Konflikten blev yderligere skaerpet efter en tragisk ulykke ved en blokade i Pyrenaeerne, hvor en 35-årig demonstrant og hendes 12-årige datter omkom efter at vaere blevet påkørt af en bilist.
Befolkningen bakker op
Det har sat den franske regering i alarmberedskab. Belaert af oprøret fra de såkaldt gule veste, der fra efteråret 2018 med voldsomme sammenstød overskyggede alt andet i fransk politik i mange måneder, kan det ikke gå hurtigt nok for praesident Macron med at få kvalt oprøret.
Ligesom de gule veste, der også protesterede mod høje benzinpriser og forringede levevilkår, har landmaendene overvaeldende folkelig opbakning. I en måling fra Odoxa-Backbone Consulting for Le Figaro støtter hele 89 pct. af de adspurgte protesterne.
Landmaendenes største organisationer, FNSEA og Jeunes Agriculteurs (JA), har sendt regeringen en liste med 24 konkrete krav, der ikke er til forhandling og vil koste flere hundrede mio. euro at indfri. Premierminister Attal har lovet at komme med et svar fredag.
De mange krav er udtryk for, at situationen for de 390.000 franske landmaend varierer alt efter, om de er maelkeproducenter, kødproducenter eller dyrker korn eller grøntsager. Men faelles for dem er en voldsom utilfredshed med stigende udgifter og lange arbejdsdage til lave lønninger, der ifølge statistikker ligger langt under gennemsnittet i Frankrig.
Blandt kravene er en klaekkelig rabat på braendstof og hurtigere udbetaling af tilskud fra EU’s landbrugspolitik. Samtidig kritiserer landmaendene EU for at have indført et virvar af standarder, der forvandler landmaendenes hverdag til en kronisk bureaukratisk hovedpine.
»At indføre et krav om at genindføre graesarealer, selv på gårde, der ikke laengere har dyr, er blot en idé fra Bruxelles,« naevner formanden for FNSEA, Arnaud Rousseau, som et eksempel over for Le Figaro.
Han kraever en forenkling af de mange regler i landbrugsloven, miljøloven, skovbrugsloven og fra EU’s grønne pagt, der beskriver klimaaendringer og belastning af miljøet som en eksistentiel trussel mod Europa og resten af verden.
Landmaendene føler, at mange af de grønne regler er en eksistentiel trussel mod dem, fordi reduktionen af brugen af pesticider og øget braklaegning uundgåeligt fører til et fald i landbrugets produktivitet.
Vreden styrkes kun af, at EU importerer masser af fødevarer, som ikke respekterer EU’s egne regler for pesticider eller dyrevelfaerd.
Oprøret begyndte i det sydvestlige Frankrig, men spredte sig hurtigt. Demonstranterne har barrikaderet veje tvaers over Frankrig i stort set alle 96 departementer. Det har ført til omdirigering af trafikken og skabt enorme køer, fordi tusinder af tunge lastbiler er tvunget ud på hovedog landeveje.
På vej mod Paris
Traktorer har også sat kurs mod Paris og ventes at nå frem enten fredag eller i weekenden.
Foreløbig er planerne ikke at blokere hovedstaden, men at dømme på udtalelser fra mange af demonstranterne kan de planer meget hurtigt aendres. Det kan udvikle sig voldsomt, selv om politiet indtil videre har fået ordre til ikke at gribe ind mod blokaderne.
Mange steder er situationen eksplosiv. Uden for praefekturet i Agen mellem Toulouse og Bordeaux satte landmaend forleden ild til bildaek og halmballer pakket ind i plastic og skabte frygt for, at det ville føre til nedbraending af bygningen som i Puy-enVelay i 2022, da praefekturet blev sat i brand af gule veste.
I andre byer har landmaend spredt gylle og gødning ud over officielle bygninger.
Oprøret har inspireret landmaend i andre europaeiske lande.
Foran Rigsdagsbygningen i Berlin demonstrerede tyske landmaend lørdag i deres traktorer mod regeringens plan om at afskaffe en skatterabat på dieselolie til landbruget, fordi den vurderes som skadelig for klimaet.
I Holland begyndte protesterne helt tilbage i 2019 på grund af et forslag om at halvere husdyrbruget. Protesterne tog fart i 2022, da en minister fastslog, at kvaelstofudledningen fra landbruget skal reduceres drastisk med op til 70 pct. Ligesom i Frankrig har det fået hollandske landmaend til at blokere vejene og at protestere foran politikeres hjem.
I Rumaenien, Polen og andre lande, der graenser op til Ukraine, fordømmer landmaendene EU for ikke at beskytte dem mod unfair konkurrence fra Ukraine, der beskyldes for at underbyde kornpriserne.
Mange steder i Frankrig en situationen eksplosiv.