Formanden for Det Etiske Råd ønsker bedre mulighed for at fyre laeger
Jyllands-Postens afsløring af en laege, som har udskrevet enorme maengder medicin, viser ifølge formanden for Det Etiske Råd, at regionerne skal have bedre muligheder for at gribe ind.
Man er nødt til at tage vetoretten fra laegerne, så de ikke laengere kan blokere for et ønske fra regionen om at fratage en laege ydernummeret. LEIF VESTERGAARD PEDERSEN, FORMAND FOR DET ETISKE RÅD
»Enten har han fået en slat penge for at levere til bandemiljøet, eller også er han groft inkompetent/ligeglad – den autorisation skal inddrages!«
Sådan lyder en blandt mange reaktioner på sociale medier efter Jyllands-Postens afdaekning af en praktiserende laeges udskrivning af opsigtvaekkende store maengder diabetesmedicin og staerkt vanedannende og morfinlignende laegemidler til patienter.
Leif Vestergaard Pedersen, som bl.a. er formand for Det Etiske Råd og tidligere direktør i Region Midtjylland, forstår og deler reaktionerne. Han mener, at myndighederne er alt for langsomme til at gribe ind i den slags sager.
Det skal der aendres på, hvis man fortsat skal have tillid til de praktiserende laeger, fastslår han og kommer med et kontroversielt forslag. Et forslag, som de praktiserende laeger reagerer skarpt på.
Ud på det sorte marked
Jyllands-Posten kunne for nylig fortaelle, at en praktiserende laege på den københavnske vestegn på mindre end et år har udskrevet diabetesmidlet Ozempic for mere end 400.000 tilskudskroner til én patient. Patienten hentede Ozempic, som også har en slankende effekt, i maengder, der svarer til 27 års forbrug.
Tirsdag kunne avisen fortaelle, at laegen i 2022 fik en påtale af Styrelsen for Patientsikkerhed – ligeledes for at ordinere medicin i vilde maengder. Der er i den sag tale om udskrivning af recepter på staerkt afhaengighedsskabende og morfinlignende laegemidler som f.eks. oxycodon.
På et år fik én patient f.eks. 11.000 tabletter oxycodon svarende til knap 5,8 års forbrug. En anden patient fik i løbet af et år 4.800 tabletter tramadol svarende til knap 4,8 års forbrug. Sagen rejser mistanke om videresalg på det sorte marked.
Region Hovedstaden er i gang med at undersøge laegen efter Jyllands-Postens omtale af Ozempic-sagen.
Avisen har onsdag spurgt regionen om status i sagen, men har endnu ikke fået svar. Det er således uvist, om regionen har besluttet, om der skal ske f.eks. politianmeldelse af laegen og borgeren. Sidstnaevnte for muligvis at have solgt noget af diabetesmedicinen videre som slankemiddel på det sorte marked.
»Myndighederne er vildt langsomme til at reagere. Der er ingen, der forstår, at der ikke er sket noget. Jeg deler fuldstaendig den opfattelse,« siger Leif Vestergaard Pedersen:
»Men jeg er bare nødt til at sige, at regionen er fortabt i overenskomsten med de praktiserende laeger. Den giver simpelthen ikke regionerne mulighed for at reagere hurtigt og effektivt, når de har mistet tilliden til en laege og vil tage ydernummeret fra laegen.«
For at praktisere under overenskomsten mellem
PLO og regionerne skal man have et ydernummer, hvilket giver ret til at behandle patienter med offentligt tilskud.
Sjaeldent enige med laeger
Foruden meget andet – herunder direktør i Kraeftens Bekaempelse – har Leif Vestergaard Pedersen vaeret formand for et udvalg, der skulle se på en del af overenskomsten mellem praktiserende laeger og regionerne.
Regionerne har allerede i dag mulighed for at fratage en laege sit ydernummer og dermed stoppe laegens virke som praktiserende laege. Det kraever dog, at laegerne er enige i beslutningen i et regionalt samarbejdsudvalg, hvor laeger og regionsrådsmedlemmer har lige mange stemmer.
»Problemet er bare, at det stort set aldrig forekommer, at der er enighed om at fratage en laege ydernummeret. Det er man simpelthen nødt til at lave om, for det er den største trussel mod de praktiserende laeger i dag,« siger Leif Vestergaard Pedersen.
»Man er nødt til at tage vetoretten fra laegerne, så de ikke laengere kan blokere for et ønske fra regionen om at fratage en laege ydernummeret, fordi man ikke laengere har tillid til vedkommende. Ganske som man kan stoppe samarbejdet med enhver anden underentreprenør, hvis arbejde man ikke er tilfreds med,« siger Leif Vestergaard Pedersen.
Han understreger, at hovedparten af praktiserende laeger gør det godt, men at der er brodne kar, som det er vanskeligt at stoppe på en effektiv måde.
»Når du begynder at grave i det her, kan du finde den ene historie efter den anden om forhold, som ingen kan forsvare eller forklare. Regionerne ved det som regel, men kan ingenting gøre. Det er uholdbart og ødelaeggende for den konstruktion, hvor vi har selvstaendigt erhvervsdrivende, som sikrer laegedaekning over hele landet.«
En ny rolle
Leif Vestergaard Pedersen mener, at der på hvert akuthospital som noget nyt skal vaere en laegefaglig direktør, som udelukkende har til opgave at kigge praktiserende laeger over skulderen og komme med ros og ris:
»Hvis der er en laege som den, I har skrevet om, hvor det bare ikke er i orden, skal den laegefaglige leder i yderste konsekvens kunne sige: ”Du ophører med at vaere entreprenør for os”.«
Praktiserende Laegers Organisation, PLO, afviser kritikken.
»Leif Vestergaard blander tingene sammen. Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der fører tilsyn med, om laeger handler fagligt forsvarligt. Styrelsen har meget vidtgående beføjelser, herunder til at suspendere eller indskraenke laegens ret til at arbejde som laege. PLO har ingen vetoret eller indflydelse i den sammenhaeng,« lyder det i en skriftlig kommentar fra PLO-formand Jørgen Skadborg:
»Derudover er det ikke sandt og savner enhver form for dokumentation, at PLO i Samarbejdsudvalget eller Landssamarbejdsudvalget ”holder hånden” over laeger, der groft misligholder vores aftale med det offentlige. Tvaertimod har jeg selv, i min korte tid som formand for PLO, vaeret med til at tage ydernummeret fra flere laeger med den begrundelse.«
Danske Regioner ønsker ikke at forholde sig til Leif Vestergaard Pedersens forslag og kritik.