Den danske regering svigter grønlandsk ønske om at kunne give laengere straffe
”Et trygt og retfaerdigt Danmark” skriver den danske regering i sit regeringsgrundlag, at der skal saettes hårdere ind over for alvorlig personfarlig kriminalitet, og at indsatsen ikke skal bremses af kapacitetshensyn.
Der står direkte, at det ikke må vaere kapaciteten i det strafferetlige system, der afgør, hvilken retspolitik der kan føres i Danmark. Samme beslutsomhed ses dog ikke i forhold til det danske ansvar for det grønlandske retsvaesen.
har den grønlandske regering, Naalakkersuisut, gentagne gange anmodet den danske regering om at aendre loven, så landets domstole gives mulighed for at idømme laengere foranstaltninger ved saerligt alvorlige kriminalitetstyper.
I dag er den maksimale graense 10 år. Fra grønlandsk side ønsker vi at haeve dette til 16 år.
Men skiftende danske justitsministre har henvist til, at forslaget ikke kan gennemføres, da det vil medføre pladsmangel i de grønlandske anstalter. Dog er ingen af
Siden 2019
de skiftende ministre kommet med et konkret bud på, hvordan man vil løse det problem.
glaedeligt, at jeg i det seneste føromtalte regeringsgrundlag kunne laese, at den danske regering vil arbejde for, at standarden på de områder, som den danske stat varetager i Grønland, vil følge den danske standard, og at man løbende vil prioritere opdatering af lovgivning.
De gode takter blev fulgt op af justitsminister Peter Hummelgaard, der i juni 2023 på et møde
Det var derfor
med mig bakkede op om det grønlandske ønske og lovede, at der nu endeligt ville blive set på mulighederne for at haeve foranstaltningsrammen i kriminalloven for de saerligt alvorlige forbrydelser.
Efterfølgende er justitsministeren da også kommet med et udkast til en lovaendring.
Desvaerre har den grønlandske regering måttet afvise forslaget.
For i bemaerkningerne kan man laese, at det forudsaettes, »at forbrydelser, der i dag sanktioneres med tidsbestemt anstaltsanbringelse, som altovervejende hovedregel fremover vil blive sanktioneret med en anstaltsanbringelse af samme laengde som i dag. Dette gaelder også for grove forbrydelser som drab, alvorlige seksualforbrydelser og grov vold mv.«.
Forslaget er dermed ubrugeligt. Med lovforslaget får domstolene direkte at vide, at de ikke forventes at haeve den nugaeldende praksis, hvor et drab udmåles til syv års anbringelse i anstalt.
Må jeg her minde om, at det i Danmark er praksis at give 12 års faengsel for samme forbrydelse. Udspillet er derfor helt uacceptabelt.
når man igen og igen henviser til den manglende kapacitet i anstalterne som begrundelse for ikke at imødekomme det grønlandske ønske, når man samtidig i Danmark uden at blinke kan fordoble straffe for hash, besiddelse af knive og meget mere. Og det til trods for, at faengselskapaciteten i Danmark er langt højere udfordret end kapaciteten i Grønland.
Det bliver saerligt uforståeligt, når vi husker på, at det, vi beder om, er muligheden for at haeve foranstaltningerne
Det klinger også hult,
for de groveste kriminalitetstyper.
har vi et stigende niveau af personfarlig kriminalitet, og der skal saettes ind fra alle sider for at nedbringe dette. Vold, trusler og drab traumatiserer berørte familier, venner og samfund. Dermed vil bare ét enkelt tilfaelde gå ud over rigtig mange mennesker, og mange i samfundet lever med ar på sjaelen efter personfarlig kriminalitet. Hvis tilliden til retsvaesenet skal bestå, skal der vaere sammenhaeng mellem den sanktion, et samfund giver forskellige typer kriminalitet, og ofrenes og samfundets opfattelse af retfaerdighed. For Naalakkersuisut giver det sig selv, at domstolene i Grønland skal have mulighed for at følge med udviklingen og gradvist haeve foranstaltningerne der, hvor der er tale om de helt alvorlige kriminalitetstyper som drab.
I Grønland
Jeg kan derfor kun opfordre den danske regering til at følge sit eget regeringsgrundlag og imødekomme de ganske rimelige grønlandske ønsker. Et liv i Grønland må nødvendigvis have det samme vaerd som et liv i Danmark.