Jyllands-Posten skal absolut ikke undskylde
Hvis jeg har gjort noget, jeg fortryder, beder jeg modparten om at undskylde mig: ”Undskyld!” Denne anråbelse betyder: Vil du tilgive min brøde? (På kristensprog: Forlad min skyld!).
Men Tue Magnussen mener i kronikken 21/1, at ”Jyllands-Posten bør undskylde sin historie”, in casu avisens ledere for mange år siden.
Jeg er hverken troende kristen eller kommunist. Det skurrer i mine øren at skulle høre disse evigt gentagne efterrationaliseringer.
Sandheden er jo, at DKP var et halehaeng til Stalins sovjetkommunisme og blindt fulgte hans ordrer. Med Molotov-Ribbentrop-pagten 23/8 1939 delte Hitler og Stalin Østeuropa: Stalin fik frit spil til at erobre, hvad han kunne af Finland, Estland, Letland, Polen, Rumaenien og Bessarabien (Moldavien). Og det gjorde han med påfølgende deportation af hundredtusindvis af dissidenter til Sibirien.
Spørg bare familien Rachlin. Alt dette blev bifaldet af DKP. Først da Hitler i juni 1941 svigtede pagten og rykkede videre mod øst, begyndte de danske kommunisters modstand mod nazismen. Efter 1945 beholdt Stalin det hele plus mere til med DKP’s fortsatte accept.
citerer Morten Thing og Claus Bryld. Førstnaevntes far var kommunist, sidstnaevntes nazist; det skal ikke laegges dem til last. Hvorfor skal JyllandsPosten så nu undskylde tidligere tiders JP-redaktører?
Tue Magnussen sammenkaeder dette med JP’s bebudede ”modernisering”, som han hilser velkommen. Det gør jeg ikke: JP skrev 9/1 og 10/1 i helsidesannoncer: »Behovet for en genrejsning er akut.« Det vidste jeg ikke.
»Derfor vil JP vaere Danmarks internationale avis.« Det har jeg ikke maerket noget til. Der er ikke kommet
Tue Magnussen
mere internationalt stof. JP’s hyppige skift af chefredaktør uden rimelig forklaring og derpå »en helt ny strategi« bidrager ikke til forståelsen.
Jeg er svoren tilhaenger af papiraviser. Jeg orker ikke digitale aviser: Jeg kan ikke koncentrere mig om skaermens ord i samme grad, som jeg kan om papirets. Og jeg kan ikke skrive noter i marginen eller fremhaeve betydningsfulde sentenser. Eller gemme avisen til moden eftertanke.
Jeg har måttet konstatere, at avisen er blevet voldsomt meget tyndere i de seneste måneder. Samtidig med at JP/Politikens Hus har overskud. Kunne overskuddet ikke bruges på at lave en bedre avis? Så nu overvejer jeg alvorligt, om jeg bare skal droppe JP. Jeg kan jo abonnere på Ritzau, som JP selv gør rigelig brug af.