Frygten for Trump skal ikke skygge for, at Europa har sit eget at slås med
Rundtomkring i Europa er frygten for en sejr til Trump i november udtalt. For det anses for sandsynligt, at Europa med ham i Det Hvide Hus kan komme til at stå alene med udfordringerne med Putin. Men Trump er ikke den eneste udfordring – der er masser af andre i selve Europa.
Konsekvenserne for Europa afhaenger altså i høj grad også af, hvordan vi selv reagerer i Europa.
Opera-fans kan ikke
få nok af opera. Kongehusinteresserede vil høre endnu mere om kong Frederik X.
Og naturligvis ønsker en direktør for en taenketank med speciale i Europa endnu mere fokus her. Hvor forudsigeligt kan det blive? Men derfor kan det jo godt vaere rigtigt alligevel.
Lad det vaere sagt med det samme: I det globale supervalgår, hvor 4 mia. mennesker skal til valg, er det amerikanske det vigtigste. Her kan hverken Indien, Sydafrika eller Indonesien vaere med.
På vores egne breddegrader vil Europa-parlamentsvalget til juni også blive overskygget. En Donald Trump-sejr vil ikke alene gøre det overvejende sandsynligt, at europaeerne skal løfte mere i Ukraine, vi risikerer også at vaere alene hjemme med Putin, hvis Trump saetter store spørgsmålstegn ved Natos musketered.
Men konsekvenserne for Europa afhaenger altså i høj grad også af, hvordan vi selv reagerer i Europa. Praecis derfor bør vi alle – og ikke mindst danske medier – holde et skarpt øje med, hvad der foregår taettere på os selv. Tag bare tre aktuelle europaeiske begivenheder.
er der Frankrig. I sidste uge fyrede Emmanuel Macron sin premierminister og lod
For det første
stafetten gå videre til Gabriel Attal. Hovedforklaringen er, at Macron frygter at lave en ”Obama II”.
Da Barack Obama efter sine to perioder som amerikansk praesident ikke kunne stille op igen, vandt Trump praesidentvalget.
Skal man tro målingerne i Frankrig, kan Macrons afløser i Elyseepalaeet meget vel blive højrefløjspolitikeren Marine Le Pen.
Valget finder sted i 2027, men Europa-parlamentsvalget til sommer vil allerede give et vigtigt fingerpeg. Derfor er det nu, Macron reagerer. Som bekendt vil Le Pen nemlig vaere en vigtig allieret for Trump.
For det andet er der situationen i
Tyskland. For nylig kunne et tysk gravermedie afsløre, at dele af Alternative für Deutschland (AfD) har forbindelser til det yderste højre. Lige rundt om hjørnet venter tre delstatsvalg i det tidligere Østtyskland, hvor AfD står til at blive det største parti.
Meningsmålingerne har for laengst vist, at den nuvaerende koalitionsregering har mistet sit flertal. At Tyskland er i opbrud, ses også af, at der er kommet to nye partier på landkortet: Sahra Wagenknechts BSW og den såkaldte ”Werteunion” med rødder i kristendemokraterne (CDU/CSU).
Her og nu er det derfor ganske uklart, hvem der efter naeste valg i 2025 vil vaere ved magten syd for graensen. Det kan få konsekvenser for bl.a. Danmarks samhandel og våbenleverancer til Ukraine, hvor Tyskland i dag er naeststørste leverandør efter USA.
Endelig er der en ny potentiel alliance i EU mellem Ungarn og Slovakiet. I sidste uge mødtes Ungarns Viktor Orbán nemlig med sin nye slovakiske kollega, Robert Fico. I den forbindelse slog Fico fast, at Ukraine ikke er et suveraent land, men fuldstaendigt domineret af USA.
Helt i tråd med Orbáns politik skal Ukraine under alle omstaendigheder snart finde et forhandlingsbord og afgive en del af sit territorium for at få fred. Ligesom Orbán er Fico også kritisk over for, at EU på topmødet den 1. februar skal blive enige om en ny hjaelpepakke til Ukraine. Hermed er der på ny sået tvivl om, hvorvidt EU er villig til at stå skulder ved skulder med Ukraine.
Så ja, en Trump-sejr får uden tvivl stor betydning for Europa. Men hvor omfattende konsekvenserne bliver, afhaenger i høj grad også af os selv. Og praecis derfor bør Trump ikke løbe med al vores opmaerksomhed.