Nordic Waste-top risikerer personligt erstatningsansvar for jordskred
Nye oplysninger saetter spørgsmålstegn ved Nordic Waste-ledelsens dispositioner, mener kommunaldirektøren i Randers.
Nye detaljer om forløbet op til jordskreddet hos Nordic Waste betyder, at der fra flere sider bliver kigget ind i et personligt erstatningsansvar for den tidligere ledelse i virksomheden.
De seneste dage er det piblet frem med historier om, hvordan både virksomheden og kommunen har vaeret advaret i årevis. Senest har Jyllands-Posten og Finans beskrevet, hvordan virksomheden blev ved med at fylde store maengder jord i den tidligere lergrav, selvom jordskreddet ifølge en rapport fra Geus allerede var i gang i 2021.
Advokat Anders Hoffmann Kønigsfeldt fra Bech-Bruun er kurator i konkursboet efter Nordic Waste.
Det betyder, at han skal realisere vaerdierne og fordele dem blandt kreditorerne.
Men han skal også vurdere, om ledelsesmedlemmer bør forfølges personligt med krav om, at de daekker de ubetalte regninger, der er opstået i forbindelse med konkursen.
Og i den sidstnaevnte forbindelse er de mange nye oplysninger interessante, siger han.
»For os handler det i vidt omfang om at finde ud af, om man har handlet ansvarspådragende, enten fordi man har gjort noget, man ikke måtte, eller fordi man har undladt at gøre noget, man skulle,« siger Anders Hoffmann Kønigsfeldt.
Da Nordic Waste tidligere på måneden indgav en konkursbegaering mod sig selv, havde virksomheden ifølge sin egen opgørelse vaerdier for 13,2 mio. kr.
Voksende regning
Samtidig vokser regningen til myndighederne for at rydde op efter jordskreddet dag for dag, og frem til fredag i sidste uge havde Randers Kommune brugt 83 mio. kr. på arbejdet.
TV 2 har beskrevet, hvordan Nordic Wastes egen rådgiver fire gange siden 2018 har advaret virksomheden imod det ustabile lerunderlag, som virksomheden daengede til med flere millioner tons jord, mens Randers Amtsavis har refereret tidligere medarbejdere for, at der også internt blev advaret.
Anders Hoffmann Kønigsfeldt siger, at han som kurator lige nu »samler til bunke« med de oplysninger, der kommer frem, men det er stadig alt for tidligt at drage konklusioner.
»Mange af de ting, der kommer frem nu, er jo enkeltstående ting, og det er klart, at det er jo noget, der nemt kan tegne et billede af, at der er et ansvar. Men der er jo ikke nogen af os, der ved, om der også ligger nogle rapporter, som viser, at det ikke var et problem, eller anvisninger, der siger, at hvis I gør sådan og sådan, så er det ikke et problem alligevel, og det er anvisninger, de har fulgt,« siger han.
»Den store opgave er at finde alle brikkerne til puslespillet og ikke bare kanten, som de fleste af os plejer at begynde med.«
Nordic Wastes tidligere bestyrelsesformand Søren Hansen har eksempelvis oplyst til Finans, at virksomheden løbende har fået uvildig ekspertrådgivning, »og vi er aldrig blevet anbefalet at stoppe driften«.
Randers Kommune arbejder netop nu på en politianmeldelse af Nordic Waste for at have overtrådt sin miljøtilladelse. Forvaltningen har dog endnu ikke forholdt sig til, om den vil forsøge at forfølge ledelsesmedlemmer med et personligt erstatningskrav, siger kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt.
»Men det er klart, at der er kommet nogle oplysninger frem, som giver indtryk af nogle ledelsesmaessige dispositioner, som man kan saette spørgsmålstegn ved,« siger han.
Advokat Arvid Andersen har ført flere sager om ledelsesansvar ved domstolene.
Han siger, at der efter omstaendighederne godt kan vaere et erstatningsansvar for ledelsen i Nordic Waste. Det kan f.eks. komme på tale i forhold skader eller vaerditab på naboejendomme, i forhold til kommunens og statens omkostninger til oprydningen eller underkapitalisering af Nordic Waste i forhold til opgaven.
Retssager om ansvar i denne type sager er dog generelt svaere at gennemføre, siger han.
»Det kraever, at der for ledelsen har vaeret en konkret pligt til at agere, som er blevet tilsidesat. Med andre ord skal du have viden eller burde have viden om, at den var helt gal, samtidig med at du mere eller mindre har bedt dine medarbejdere om at fortsaette med at haelde jord på eller f.eks. undladt at gribe ind på baggrund af advarsler om risikoen for jordskred,« siger Arvid Andersen.
Han henviser til den såkaldte Prom-sag, hvor Miljøstyrelsen i 00’erne rejste en erstatningssag mod Claus og Henrik Prom for at få omkostningerne til at rydde op efter kemikalieaffald fra Prom-fabrikken på Sydsjaelland.
Oprydningen kostede ifølge DR omkring 20 mio. kr., men de to Prom-faetre endte efter et årelangt retsopgør med blive erstatningsansvarlige for 534.000 kr.
For os handler det i vidt omfang om at finde ud af, om man har handlet ansvarspådragende, enten fordi man har gjort noget, man ikke måtte... ANDERS HOFFMANN KØNIGSFELDT, KURATOR I KONKURSBOET EFTER NORDIC WASTE
Muligt erstatningsansvar
Både direktion og bestyrelse kan ifalde et erstatningsansvar, men det kraever for begges vedkommende, at de har vaeret involveret i den handling eller undladelse, der i givet fald måtte udløse et ansvar, påpeger Arvid Andersen.
Lene Lange var direktør i Nordic Waste frem til konkursen, mens bestyrelsen bestod af bl.a. den oprindelige stifter af virksomheden, David York, og Søren Gran Hansen.
Sidstnaevnte er direktør i SDK Freja, der er en gren af oliemilliardaer Torben Østergaard-Nielsens USTC-koncern, og som var majoritetsejer af Nordic Waste.
Finans har forgaeves forsøgt at få en kommentar fra den nu tidligere ledelse.