Teknologisk løsning fra landbruget kan halvere Danmarks klimaproblem
Selskabet Agri Energy går i luften med en tårnhøj ambition om at blive landbrugets store energiselskab, der både kan løse klimaproblemerne og sikre indtjeningen i det traengte erhverv.
Daniel Overgaard Pedersen har omkring 50.000 slagtesvin på sin gård i den nordjyske by Vrå, og han har for laengst konstateret, at den del af hans landbrugsforretning er under pres.
Alligevel skruer han op for ambitionerne.
Den 36-årige landmand har nemlig slået pjalterne sammen med teknologivirksomheden Stiesdal A/S for at servere en double whopper af en teknologisk klimaløsning, der ifølge Daniel Overgaard Pedersen har potentiale til at vende op og ned på landbrugets rolle i Danmarks grønne omstilling.
»Det er jo egentlig ret genialt, at man kan løse en kaempestor del af Danmarks klimaudfordringer med noget, der også er en økonomisk god forretning (for landbruget, red.),« siger Daniel Overgaard Pedersen.
Visionen skal føres ud i livet via det nystiftede selskab Agri Energy. Det skal bane vej for en raekke grønne milliardanlaeg i det danske landskab og på sigt blive til landbrugets nye store andelsselskab med fokus på grøn energi.
Hele visionen bygger på at kombinere kendte teknologier inden for biogas og såkaldt pyrolyse. På den måde vil Agri Energy omdanne enorme maengder halm til grønt braendstof og biokul, der kan lagre CO2 i flere hundrede år.
Både biogas og biokul kan sikre betydelig indtjening, og samtidig er den potentielle klimagevinst til at få øje på. Ifølge selskabets egne beregninger kan hvert af de nye anlaeg reducere CO2-udledningen med 400.000 tons.
»Det er ca. 1 pct. af Danmarks udledning, som et enkelt anlaeg kan fjerne, og der er altså et teoretisk potentiale på 40 anlaeg. Det her kan blive kaempestort,« siger Daniel Overgaard Pedersen.
Han ved godt, at der ikke kommer 40 anlaeg af den type, som Agri Energy tilbyder. Andre aktører vil også melde sig på banen. Men regnestykket illustrerer, at teknologien har potentiale til at fjerne naesten halvdelen af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser.
Løsningen, ikke problemet
Ser man isoleret på landbruget, vil 40 nye anlaeg kunne løse hele branchens klimaproblem og mere til. Landbruget har i dag en årlig udledning på ca. 15 mio. tons, og
hvis man byggede 40 nye storskalaanlaeg med pyrolyse og biogas, ville den samlede CO2-gevinst vaere op mod 20 mio. tons.
»Det er hele essensen. Når vi snakker klima, så er landbruget ikke et problem. Det er løsningen. Men det er der ikke mange, der er opmaerksomme på,« siger Daniel Overgaard Pedersen.
Selvom han er svineproducent, har han over de senere år satset massivt på en biogasteknologi, der benytter halmrester i stedet for f.eks. gylle.
Netop denne form for biogasproduktion passer perfekt sammen med den pyrolyseteknologi, som Stiesdal har specialiseret sig i under navnet Skyclean.
De to aktører er allerede i gang med at binde deres teknologier sammen i Vrå. Her er Stiesdal Skyclean ved at faerdiggøre Danmarks største pyrolyseanlaeg, der netop benytter restprodukter fra Daniel Overgaard Pedersens biogasanlaeg.
Pyrolyse er i sig selv blevet spået en lovende fremtid af både eksperter, politikere og landbruget. Når Stiesdal nu kobler biogassen på, handler det om at taenke teknologien ind i en større sammenhaeng – både for klimaet og for landbruget.
»Vi spiller ind med en teknologisk løsning, der kan give landbruget en bedre indtjening. I fremtidens landbrug tror vi på, at en del af forretningen ligger i at producere grøn energi og lagre CO2,« siger Peder Nickelsen, der er direktør i Stiesdal Skyclean.
Penge fra leverandører
Hverken Peder Nickelsen eller Daniel Overgaard Pedersen
ønsker at oplyse, hvor mange penge de har skudt i Agri Energy på nuvaerende tidspunkt, men i første omgang er det taenkt som et udviklingsselskab, der byder ind med den teknologiske løsning.
De rigtig store investeringer skal først falde i takt med, at man samler opbakning til de enkelte anlaeg rundtomkring i Danmark.
Der er tale om anlaeg, der skal vaere betydelig større end projektet i Vrå, og de vil hver isaer koste i naerheden af 1 mia. kr.
Tanken er, at en betydelig del af finansieringen skal komme fra en gruppe af landmaend, der samtidig skal levere biomassen til anlaegget. Samtidig bliver det efter alt at dømme nødvendigt at få eksterne investorer på banen, hvis visionen skal lykkes.
Det er dog ikke kun finansieringen, der mangler at falde på plads.
Der er også flere lovgivningsmaessige forhindringer, der skal fjernes, før vejen er banet for de nye anlaeg. Det blev bl.a. kortlagt for nylig i en stor rapport fra taenketanken CIP Fonden, der ser et stort potentiale for pyrolyse.
I den forbindelse kritiserede CIP Fonden, at den nuvaerende lovgivning er en bremseklods for udviklingen, og fødevareminister Jacob Jensen (V) har lovet at se på problemet.
»Det skal bestemt ikke vaere regler og bureaukrati, der spaender ben for brug af teknologien, når den er klar,« sagde han for nylig til Finans.
Peder Nickelsen laegger ikke skjul på, at der er lang vej endnu, før de nye storskalaanlaeg kommer til at skyde op på stribe, men han oplever en stor interesse fra både politikere og landmaend, fordi gevinsterne er enormt store, hvis det lykkes.
»Vi tror, at det kan give et så stort boost, at landbruget kan gå fra at vaere det store problembarn til at vaere en vigtig del af løsningen,« siger Peder Nickelsen.
Andelstanken
Med sine 50.000 slagtesvin er Daniel Overgaard Pedersen eksemplet på en landmand, der i dag er en del af problemet. Men han har samtidig vist vejen til at løse det.
Det er efterhånden mere end 10 år siden, han mere eller mindre tilfaeldigt så lyset i pyrolyseteknologien.
I forbindelse med sin afsluttende eksamensopgave på agrarøkonomuddannelsen kastede han sig over den dengang ret ubeskrevne klimateknologi.
Over årene har han gået og udtaenkt, hvordan det kunne taenkes sammen med biogas, som han selv har satset massivt på. Og derfor bar han idéen ind til Stiesdal, da teknologivirksomheden knaekkede koden til at få pyrolyse op i stor skala.
For Daniel Overgaard Pedersen er det ikke ligegyldigt, hvem der tager ejerskabet på et potentielt nyt industrieventyr for biogas og pyrolyse.
»Fra min side er der et stort ønske om at få landbruget placeret rigtigt,« siger han og uddyber:
»Der er et stort behov for, at landbruget bliver koblet på de nye vaerdistrømme, ligesom vi kender det fra andelstanken. Hvis ikke vi gør det, så får vi en stor afvikling i landbruget og en stor afvikling af udkantsområderne.«
Daniel Overgaard Pedersen kan sagtens forestille sig, at kapitalfonde og andre tunge investorer vil melde sig på banen, men hvis ikke landbrugene får et medejerskab, vil pengene sive ud af landområderne.
Det er derfor, han vil kaempe for et setup, der minder om dengang, hvor landmaend gik sammen om at etablere lokale mejerier rundtomkring i Danmark.
Den helt store udfordring er, at det skal gå staerkt, hvis de nye energianlaeg skal vaere svaret på landbrugets klimaudfordringer.
»Det her skal vaere oppe at stå om 15-20 år. Det er en enorm udfordring, men også en stor mulighed,« siger Daniel Overgaard Pedersen.