Storbank: Dansk økonomi hører til verdenseliten
Til trods for en vaekstafmatning og teknisk recession står dansk økonomi bomstaerkt, mener Nordea, som ser vaeksten accelerere i løbet af 2024 og 2025.
Vaeksten er ikke, hvad den har vaeret i Danmark, der er inde i en teknisk recession og står til at få behersket medvind både i 2024 og i 2025. Men ikke desto mindre hører dansk økonomi til eliten i Norden og verden.
Sådan lyder budskabet fra Helge Pedersen, der er cheføkonom i Nordea, i forbindelse med at storbanken har udgivet en ny økonomisk prognose, hvor økonomien ventes at både bremse ned og accelerere i løbet af året.
»Vi ser en dansk økonomi, som er i en vaekstafmatning. Men det fortsat bundsolide arbejdsmarked, hvor mange er i beskaeftigelse, og et kaempe overskud på betalingsbalancen og de offentlige finanser har medført, at Danmark faktisk tilhører verdenseliten makroøkonomisk,« fastslår han.
Årsagen til det vender vi tilbage til.
For når man ser vaekstudsigterne for dansk økonomi i 2024, er billedet ikke prangende. Her regner Nordea med en vaekst i bnp på 1,0 pct. Til gengaeld ventes vaeksten at stige til 1,7 pct. i 2025. Forudsigelserne er de samme som i storbankens seneste prognose for Danmark fra september.
Til gengaeld nedjusteres vaeksten for 2023, hvor Nordea ser, at Danmarks bnp er vokset med blot 0,7 pct. i forhold til 1,3 pct. i det tidligere skøn.
Helge Pedersen bemaerker, at den danske økonomi står midt i en teknisk recession, hvilket er et udtryk for, at vaeksten har vaeret negativ mindst to kvartaler i traek. Men cheføkonomen bemaerker, at det mest af alt skyldes en tilbagegang i produktionen i medicinalindustrien i 3. kvartal af 2023.
Han er med andre ord ikke så bekymret for en dyb økonomisk nedtur.
»Vi regner med, at jobskabelsen og ledigheden vil stige lidt, men at det danske arbejdsmarked fortsat vil vaere staerkt. Privatforbruget kan derfor blive en drivkraft for økonomien fra 2025,« konstaterer Helge Pedersen.
Forventningen i Nordea er, at arbejdsløsheden i Danmark vil stige lidt fra 2,8 pct. i 2023 til 3,1 pct. i 2024 og dernaest dale til 2,9 pct. i 2025.
På samme tid ventes det stramme arbejdsmarked at føre til lønstigninger på omtrent 5 pct. i år, mens inflationen ventes at aftage til naesten 2 pct.
Vigtigt privatforbrug
»Kombinationen af staerke lønstigninger og lavere inflation betyder, at det tab af købekraft, som vi har vaeret vidner til de seneste to år, bliver indhentet hurtigere, end man regnede med,« fortaeller Helge Pedersen.
Privatforbruget kommer isaer til at spille en vigtig rolle i en tid, hvor Danmarks naermeste eksportmarkeder er i strid økonomisk modvind. Tyskland, som er den største kilde til arbejdspladser inden for dansk eksport, står naermest stille økonomisk, og i Sverige ser det sort ud.
Her er man også tynget af teknisk recession, men ifølge Helge Pedersen er situationen dårligere end i Danmark. Sverige har vaeret hårdere ramt af de stigende renter, som har slået bunden ud af boligmarkedet, mens svaekkelsen af den svenske krone har medført importeret inflation.
»Så Sverige har vaesentligt større udfordringer end Danmark – også i forhold til befolkningens købekraft,« siger Helge Pedersen, som til gengaeld spår, at rentefald i år vil hjaelpe både Tyskland og Sverige.
Helge Pedersen påpeger, at situationen ser ok ud i Norge, hvor man har positiv vaekst og er begunstiget af den store eksport af olie og naturgas til Europa. Men der er fortsat udfordringer med inflationen og ikke samme fremgang for købekraften, som man ser i Danmark. På samme tid er der den finske økonomi, som står over for nogle af de samme udfordringer som Sverige i forhold til industrien og boligmarkedet, konstaterer han.
Selvom dansk økonomi står solidt sammenlignet med andre lande, er der fortsat malurt i baegeret, mener Helge Pedersen. For der er risici derude, og cheføkonomen peger saerligt på to: boligmarkedet og geopolitisk uro.
»Spørgsmålet er, om situationen er holdbar på boligmarkedet, hvor man har oplevet en korrektion og derefter stigninger op til skattereformen. Er det holdbart, eller risikerer vi, at der kommer et tilbageslag i storbyerne, hvor ejendomsskatterne stiger kraftigt?« lyder det fra Nordeas økonom.
Geopolitisk uro
Til sidst er der den geopolitiske uro, som ikke er blevet mindre med de seneste måneders angreb i Det Røde Hav og konflikterne i Mellemøsten, der risikerer at få maerkbare negative konsekvenser for verdenshandlen.
»Fragtraterne er steget, og det medfører laengere leveringstider. Sådanne haendelser rammer alle – og isaer Danmark, der er en lille åben økonomi. Derudover kan det avle mere usikkerhed om inflationen, og hvorvidt centralbankerne saenker deres renter i 2024,« siger Helge Pedersen.
Men det er mest af alt risici og får ikke cheføkonomen til at aendre sin mening om, at dansk økonomi står i en favorabel situation fremadrettet – ikke mindst som følge af en buffer i form af det staerke arbejdsmarked, men også den rekordlave statsgaeld på i dag 10,5 pct. af Danmarks bnp.
»Men der er også sorte svaner, som risikerer at opstå fra den ene dag til den anden, og de er svaere at forudse. Lige nu er min største frygt på det geopolitiske område, hvor spaendingerne er store,« siger Helge Pedersen.