Her er tre teser, der kan vaere helt forkerte

Antagelser om Apples strategi inden for kunstig intelligens, udviklingen i den grønne omstilling og vedvarende energi samt inflationen kan vise sig at vaere langt fra skiven.

I det følgende vil jeg gennemgå tre populaere, økonomiske teser, der kan vise sig at vaere helt forkerte:

Kaere investor i 2024:

Ud af the Magnificent Seven-selskaberne - Apple, Microsoft, Alphabet, Amazon, NVIDIA, Tesla og Meta - er førstnaevnte det eneste, der ikke har en solid strategi for kunstig intelligens (AI):

Ja, måske. Men det kan vise sig, at Apple faktisk har den bedste AI-strategi af dem alle i 2024. Apple kan nemlig lave såkaldt personlig AI og laegge en del af det direkte på telefonen. Gør de det, kan hver kunstig intelligens laere sin bruger (dig!) meget godt at kende, uden at dele denne viden med andre.

Telefonen bliver dermed din personlige butler, som samtidig formår at holde mund om dine hemmeligheder. Det vil i givet fald knytte dig endnu taettere til Apple-systemet. Og det vil ikke, som GPT, Bard og andre systemer udbudt til masserne, vaere underlagt intens pris- og kvalitetskonkurrence. Din personlige AI vil nemlig blive traenet af dig og vil derfor vaere helt unik i verden.

”Den grønne omstilling vil fortsat storme derudaf, og vi begynder heldigvis at ane en vedvarende verden”:

Nej. Som i et stort nej.

Den vedvarende del af verdens energiforsyning udgør i dag ca. 10 pct. - det samme som for 20 år siden. Men i mellemtiden er den globale energiforsyning steget med 42 pct., og størstedelen kom primaert fra vaeksten i fossile braendstoffer.

Årsagen til, at andelen af vedvarende energi i energiforsyningen ikke er steget, er, at mens der er blevet opført flere vindmøller og solpaneler, har de andre vedvarende energikilder (primaert biomasse og vandkraft) mistet tilsvarende markedsandel. Det skyldes, at de ikke kan skaleres.

Men det er ikke hele historien. Sol og vind er saerdeles ustabilt, og jo større en andel af energiforsyningen de leverer, desto mere backup-energi er nødvendig. Hvis backuppen ikke må komme fra fossile braendstoffer, kraeves energilagring. I dag har verden energilagring med kapacitet til ca. 3 minutters forbrug. I en totalt vedvarende verden vil vi snarere have brug for en måneds backup, hvilket vil koste ca. 60 gange det globale BNP og desuden vaere slidt op efter ca. 20 år. Go figure.

Historien bliver vaerre endnu, for ”vedvarende energi” er nemlig ikke saerlig vedvarende. De gigantiske sol- og vindmaskiner har en gennemsnitlig levetid på ca. 20 år, hvorefter de skal udskiftes. Det samme gaelder i øvrigt elbiler. Ved udskiftning kan en smule af materialet genbruges, men det meste bliver affald. Der dannes således gigantiske bjerge af affald. Det nye materiale skal også komme fra miner, som miljøaktivister ofte forsøger at få lukket.

Investeringsfonde med ESG-filtre (Environment, Social & Governance) fjerner ofte mineselskaber fra porføljen, da de forurener. Vedvarende, eller hvad vi nu skal kalde det, kraever store maengder metal. Og for mange metaller vil det kraeve flere hundrede års produktion - i hvert fald mere end mineindustrien kan levere i de kommende årtier. Den forudsigelige konsekvens er, at kernekraft bliver accepteret, uranpriserne stiger, og industrimetaller måske stiger endnu mere. Om dette sker i 2024 eller senere, må vi se. Men jeg har svaert ved at forestille mig, at det ikke sker.

”Inflation og høje priser er

kommet for at blive”:

Fra begyndelsen af 1980’erne til 2022 faldt den globale inflation naesten konstant. Efter min mening af tre årsager. For det første gjorde globaliseringen det muligt at flytte produktionen til de billigste steder. For det andet var der eksponentielle teknologier, der medførte betydelige og vedvarende prisfald, f.eks. inden for IT og telekommunikation. Og for det tredje spillede den grå bølge en rolle. Unge, der traeder ind på arbejdsmarkedet, låner ofte til køb af bil, bolig osv., hvilket presser pengenes omsaetningshastighed op. Men det modsatte skete på grund af befolkningens aldring.

Jeg kan ikke se, at disse faktorer pludselig er forsvundet. Selvfølgelig traekker virksomheder i øjeblikket noget produktion ud af Kina, som i øvrigt oplever deflation og har en svag valuta. Men produktionen flytter så til andre lavprisområder som f.eks. Vietnam. Udover det, er kunstig intelligens (AI) nok verdens hidtil mest inflationshaemmende teknologi, og det traekker inflationen nedad.

Inflationen de seneste to år kom efter min mening udelukkende, fordi centralbanker under covid-nedlukningerne postede penge ud uden en tilsvarende stigning i produktionen. Det er ikke baeredygtigt, og konsekvensen har vaeret en prisstigning på 10-20 pct. i de fleste lande over de seneste to år.

Efterfølgende er der blevet kompenseret for den overskydende likviditet, og personligt vil jeg ikke blive overrasket, hvis mange økonomier oplever deflation i anden halvdel af 2024. I så fald vil centralbankerne sandsynligvis forsøge at imødegå ved at halse efter med rentenedsaettelser.

Personligt vil jeg ikke blive overrasket, hvis mange økonomier oplever deflation i anden halvdel af 2024. LARS TVEDE