»Danmarks mest utrygge område« er ikke saerlig utrygt, hvis man faktisk lytter til beboerne
Vi, der bor herude i Herredsvang, er faktisk glade for at bo her. Ikke på trods af de ydmyge boliger og deres beboere, men på grund af dem. Jacob Bundsgaard, lad os vaere i fred.
»Borgmesteren afviser ikke,
at almene boliger må rives ned for at give plads.«
Sådan står der i JP Aarhus om Jacob Bundsgaards planer om at fylde endnu et billigt kvarter med dyre ejerboliger.
Nu drejer det sig om mit eget hjem ved Herredsvang, som åbenbart er »Danmarks mest utrygge område« – ifølge hvem, kan man kun gaette sig til. Journalisten har ikke vaeret i kontakt med afdelingsbestyrelserne, og personerne, der fremgår i artiklen, siger jo faktisk, at folk i området opfører sig paent, selv hvis de kan virke skraemmende. Så det klinger lidt hult.
Selv er jeg ikke saerlig utryg ved at bo her, tvaertimod. På den ene side af min lejlighed har jeg naboer, en indvandrerfamilie, der gav mig og min kaereste kager og sodavand, da de så vi flyttede ind. På den anden side af lejligheden bor et venligt aeldre par, som foraerede mig et skaerebraet, da jeg naevnte, at jeg manglede et, og som ofte får besøg af deres barnebarn. Laengere nede i samme blok bor en palaestinensisk familie, der foraerede min kaereste en kattekilling.
»Vi havde egentlig taenkt os at saelge den, men vi herude skal jo tage os godt af hinanden.«
Laengere nede ad vejen har jeg så mange kammerater, at det er lidt svaert at taelle. I min omgangskreds er det nemlig blevet meget populaert at flytte til Trillegården, så man kan vaere taettere på sine venner. Selv mine venner, der bor i midtbyen, udtrykker misundelse over, hvor godt vores faellesskab er herude.
går dog på selve torveområdet Herredsvang. Jeg er indforstået med, at man godt kan opleve området som utrygt, hvis man er bange for unge mennesker. Isaer hvis man er bange for brune unge mennesker.
Jeg kan egentlig godt forstå, hvis man er bange for unge mennesker.
Meget af artiklen
Vi er jo skide skraemmende. Jeg kan egentlig også godt forstå (selvom jeg ikke kan sympatisere med), hvis man er ekstra bange for brune unge mennesker. Mette Frederiksen og co. har trods alt brugt årevis på at skabe et billede af, at en ung brun mand i en dunjakke er farligere end en håndgranat uden sikringsstift.
Men os, der bor herude, kommer os altså over vores borgerlige fordomme, og lige pludselig opdager man, at Herredsvang faktisk er et ret hyggeligt sted. Et sted, hvor folk kender og hilser på hinanden. Et sted, hvor man har chancen for at handle i en hyggelig kiosk fyldt med venlige ansigter frem for et sjaeleløst supermarked.
Et sted, hvor gamle damer sidder og saelger hjemmelavet mad ude foran biblioteket, som også er et livligt kulturhus og forsamlingssted. Et sted, hvor hundredvis af mennesker, en imam og praest iblandt dem, samler sig for at demonstrere, når Jacob Bundsgaard planlaegger at lukke selvsamme bibliotek. Så hvad bliver det til, Jacob? Skal området “udvikles”, eller skal det, der binder det sammen, smadres?
Det, borgmesteren af Aarhus kalder et »lukket samfund«, ville jeg måske hellere kalde et taetknyttet samfund. Jeg ved godt, at det kan vaere svaert at forstå for hr. og fru Danmark, der har røven fuld af penge og hovedet fuld af drømme om isolerede parcelhuskvarterer, hvor man ser naboerne en gang om året til vejfest. Men vi, der bor herude, er faktisk glade for at bo her. Ikke på trods af de ydmyge boliger og deres beboere, men på grund af dem.
Jacob, lad os vaere i fred. Og hvis du absolut skal blande dig i vores liv, så kom da ud og tal med os. At du har vaeret ude og gå en guidet tur i området, er ikke ensbetydende med, at du aner hat om vores liv eller vores vaerdier.