Da Nathan Makuregye ikke mødte op i banken, stod Alternativet med en uoverskuelig sag om korruption
Alternativets forsøg på at styrke grønne partier i Afrika har udviklet sig til en kaotisk korruptionssag med masser af forsvundne dollars. Og forsvundne computere. Og en samarbejdspartner, som måske ikke eksisterer mere.
Iet indkøbscenter i Ugandas hovedstad, Kampala, finder man Stanbic Bank under et stort, lyseblåt skilt. Her skulle Nathan Makuregye fra Ugandas Økologiske Parti jaevnligt møde op som en del af et ulandsprojekt, som Alternativet drev, og den danske stat betalte.
Men han stoppede med komme i banken. Og snart stod Alternativet med en uoverskuelig korruptionssag i haenderne. En sag om forsvundne skattekroner, et tilståelsesbrev og et politi, som angiveligt ønskede bestikkelse.
Ifølge en ekspert er sagen et eksempel på, at det er »mere risikofyldt«, når danske partier uden ulandserfaring driver projekter i den tredje verden. Det samme mener en kilde med kendskab til Alternativets projekt.
Jyllands-Posten kan fortaelle den detaljerede historie om Alternativets afrikanske korruptionssag via aktindsigt i e-mails, tilståelsesbrev, bankudtog, en intern praesentation, mødereferater fra Alternativet, revisionsrapport m.v.
Projektet havde et budget på 2,7 mio. kr. og et formål om at styrke fire østafrikanske, grønne partier i Kenya, Uganda, Rwanda og Burundi. De var samlet i Eastern African Green Federation (EAGF) og skulle eksempelvis hjaelpes med kommunikation.
Pengene kom fra Dansk Institut for Partier og Demokrati, DIPD, som er en ikke saerligt kendt instans, hvor danske partier kan søge om ulandsmidler til deres projekter i den tredje verden. Ofte handler det om at støtte ligesindede partier. DIPD’s bestyrelse, hvor de fleste medlemmer er partiudpegede, godkender projekterne.
Jyllands-Posten har tidligere fortalt, at midler fra instituttet gik til at hjaelpe Enhedslistens venskabsparti, Palaestinas Demokratiske Befrielsesfront, selvom organisationen havde en militant gren, og at et socialdemokratisk projekt i Swaziland var ramt af et omfattende misbrug.
Mellem jul og nytår fortalte DR, at Alternativet havde en korruptionssag i Afrika. Dog fremstod den her noget mindre, og det mest konkrete var stjålne computere for godt 21.000 kr. Det er først nu – via aktindsigten til Jyllands-Posten – at sagens langt større omfang kommer frem, ligesom forløbet kan gengives.
Mareridtet blev til virkelighed
En central figur er Nathan Makuregye. Ham, der ikke mødte op i banken.
Han var direktør for sammenslutningen af grønne partier, EAGF, der har mere end 10 år på bagen. Han var ifølge et mødereferat fra Alternativet en mand, som alle i EAGF »stolede fuldt ud på«.
Han var også registreret som ”principal signatory” – hovedunderskriver – for den dollarkonto i Stanbic Bank, som Alternativet løbende indsatte penge på. Uganda er ikke så digitalt som Danmark, og mange bankforretninger kraevede derfor hans underskrift, herunder udbetaling af løn.
Derfor vakte det uro, da det i foråret 2021 blev svaert at få ham hen til banken. Snart var der gået en måned. Noget var galt, frygtede man.
Den 25. maj 2021 fortalte Alternativet til DIPD, at man havde mistanke om, at Nathan Makuregye havde taget penge fra projektet. Han havde på det tidspunkt ikke vaeret i banken siden den 20. april, stod der i en email.
Ifølge dokumenter havde folk omkring Nathan Makuregye oplevet en aendret opførsel, efter at han i januar 2021 fik knust en drøm om at komme i parlamentet. Han havde tilsyneladende følt sig ret sikker på at opnå valg, men fik skuffende 803 stemmer i sin valgkreds, mens vinderen af kredsen fik naesten 27.000 stemmer.
Det var dog svaert at få informationer om sagen, for adgang til kontoen kraevede som udgangspunkt en underskrift fra ... Nathan
Makuregye. Til sidst fik man dog adgang. Og det så skidt ud.
»Mareridtet var en rigtig trist virkelighed,« lød det i en e-mail fra EAGF’s formand, Anne Marie Bihirabake, til Alternativet den 21. juni 2021.
Ville betale tilbage
Nathan Makuregye havde haevet 37.500 dollars (omkring en kvart mio. danske kroner). Og der dukkede snart et tilståelsesbrev fra Nathan Makuregye op.
»Jeg undskylder ydmygt for at have misbrugt projektmidler (omtrent 35.000 amerikanske dollars) til min parlamentskampagne,« stod der i brevet.
»Jeg havde håbet at tilbagebetale pengene meget tidligere, men var frustreret over tab i både valg og forretning,« skrev han i brevet og lovede at betale tilbage inden for et år. Han havde allerede indsat 1.000 dollars på kontoen, stod der.
Det har ikke vaeret muligt at få bekraeftet tilståelsen af Nathan Makuregye selv, for han har ikke reageret på henvendelser i mere end en uge. Ifølge et kontoudtog er det dog korrekt, at der blev indsat 1.000 dollars.
I ingen af de dokumenter, som JP har fået udleveret, er der nogen, som udtrykker tvivl om tilståelsens aegthed, hverken i Danmark eller Afrika. Man tror på den.
»Indtil videre har vi formået at få en underskreven tilståelse fra Nathan,« står der eksempelvis i en projektrapport fra Alternativet.
Efter ugandiske forhold er sagens beløb enorme. Startlønnen for en skolelaerer er cirka 1.500 dollars om året, og store dele af befolkningen har lavere indkomst end det.
Hvorvidt midlerne faktisk er brugt på valgkamp, er uvist. På Nathan Makuregyes Facebook-side ser man kampagnefolk i grønne T-shirts og påklistrede plakater på nogle biler. Men for det meste er han ude at tale med vaelgerne. Billederne giver ikke indtryk af en dyr kampagne, men det er
selvfølgelig muligt, at Makuregye ikke har lagt alt på Facebook.
Ikke en krone mere
Alternativets sekretariatschef, Mark Desholm, skulle forsøge at løse sagen. De afrikanske samarbejdspartnere fra EAGF ville gerne hjaelpe. Men de ville have penge for det, for det danske ulandsprojekt – og dermed deres ansaettelser – var udløbet en uge tidligere, lød det i en e-mail den 6. juli 2021. Ud over betaling skulle de have penge til transport. Og det samme skulle politiet, hvis nogen skulle arresteres, lød det.
E-mailen gik videre til Dansk Institut for Partier og Demokrati, DIPD, der finansierede projektet. Her vakte den forbavselse.
Det var »ret utroligt«, at EAGF ikke ville »politianmelde sagen, medmindre der vil blive overført flere projektmidler til at betale for transport til politiet og transport hen til politiet«, svarede en DIPD-medarbejder den 7. juli.
Han afviste blankt at sende flere penge til Afrika:
»Det kan ikke komme på tale, at DIPD overfører flere midler til Alternativet til dette projekt, som i øvrigt er afsluttet den 30. juni.«
Den 7. juli 2011 indberettede DIPD sagen til Udenrigsministeriet i Danmark, som man skal ved mistanke om snyd med ulandsmidler. I indberetningsskemaet var der kryds ved »Simpelt tyveri«. Der stod også, at det var »blevet bekraeftet«, at Nathan Makuregye havde stjålet pengene.
Det lykkedes at få nogle EAGF-folk engageret i opklaringen, og i juli holdt Mark Desholm fra Alternativet et videomøde med et par af dem. I referatet stod om Nathan Makuregye:
»Han var åbenbart blevet totalt overbevist af embedsmaend om, at han var helt sikker på at blive valgt ind, og dermed at han ville få adgang til midler, som han så kunne tilbagebetale de ”lånte” projektmidler med.«
Interne konflikter
Var sagen ikke indviklet nok i sig selv, var der også konflikter internt i EAGF. Det havde der faktisk vaeret, allerede før korruptionssagen begyndte. I 2020 var der blandt andet beskyldninger om misbrug og falskneri, men ifølge en projektleder fra Alternativet var de hårde udtryk formodentlig snarere udtryk for »afrikanske følelser end virkelighed«.
I korruptionssagen kunne man i et referat se, at EAGF’s formand, Anne Marie Bihirabake fra Burundi, betegnede lederen af EAGF’s kontor i Uganda som en »crazy man« og i øvrigt troede, at »uganderne simpelthen daekker over hinanden«.
Ganske langsomt lykkedes det dog at få mere lys over sagen. Men det gjorde den ikke bedre. For det drejede sig ikke bare om 37.500 dollars.
»Måske ikke overraskende, så er det manglende beløb to-tre gange større end først antaget,« måtte Mark Desholm i september 2021 skrive til DIPD.
En stor del af sagens e-mails og møder handler om, hvad man mon skal gøre, hvad forskellige personer har sagt, og om der mon er medsammensvorne – måske en af de andre med underskriftsrettigheder?
Money in the handshake
Men hvorfor opklarede politiet ikke bare sagen?
Ved ordensmagten løb Alternativet ind i endnu et problem. Sagen blev politianmeldt i Uganda, og der tales i korrespondancen om en »politirapport«.
Men da DIPD i København så rapporten, vakte den undren.
»Det virker, som om det er forsiden af politirapporten – hvad står der i selve politirapporten?« spurgte DIPD Alternativet.
Men der var bare én side. Der stod ikke meget andet, end at sagen var anmeldt den 11. september 2021 og drejede sig om underslaeb med projektmidler.
Og det var svaert at komme ret meget videre uden at hoste op med nogle penge, viste det sig for Alternativet. En kvinde fra EAGF i Uganda kontaktede politiet, og en politimand besøgte hende herefter, men det var den »klare oplevelse, at politimanden kun kom, for at hun kunne give ham penge ”in the handshake”,« står der i et mødereferat.
Altså at give penge, når haenderne mødes i et håndtryk.
I et mødereferat tales om, at politiet skal have et gebyr for at lave en rigtig rapport.