Danmark halter bagefter i EU’s styrkede forsvarssamarbejde
En dansk fregat kan som det første slagkraftige våben fra Danmark indgå i en EU-ledet militaer operation i Det Røde Hav, men på flere områder i EU’s forsvarssamarbejde er Danmark ikke gearet til at følge med, lyder det fra flere eksperter.
Når en dansk fregat inden laenge saetter kurs mod Det Røde Hav, demonstrerer Danmark for alvor, at forsvarsforbeholdet i EU er fortid.
Fregatten får nemlig mandat til at operere under EUflag. Det er aldrig sket før for danske soldater i en skarp mission.
»Det er det første rigtige eksempel på, at Danmark er klar til at gå ind i en skarp EU-mission og dermed for alvor traeder ind på den nye spillebane i EU,« siger Christine Nissen, som forsker i EU’s forsvarsog sikkerhedspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Militaert har Danmark hidtil bidraget med en laegehelikopter i Bosnien og med støtte til traening af soldater for Ukraine.
Men naesten 20 måneder efter at 66,9 pct. af vaelgerne stemte ja til at ophaeve forbeholdet fra 1993, har Danmark stadig meget at laere, påpeger flere eksperter.
Sammenlignet med de øvrige nordiske EU-lande, Sverige og Finland, halter Danmark langt bagefter, og det skyldes i høj grad, at der i centraladministrationen hverken er kendskab eller mandskab til at kunne udnytte de mange muligheder i EU:
»Sagt lidt groft er der helt grundlaeggende ingen i Danmark, der ved noget om EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik,« siger Kristian Søby Kristensen, leder af Center for Militaere Studier ved Københavns Universitet.
Han tilføjer – igen groft tegnet op – at i Forsvarsministeriet »har det vaeret overladt til yngste fuldmaegtig at sidde med atompolitikken og EU«.
»Vores nordiske broderlande har et helt andet setup med kontorer, der ikke laver andet,« fastslår Kristian Søby Kristensen.
En lignende melding kommer fra Joachim Finkielman, direktør i DI Forsvar og Sikkerhed. Han kalder det en udfordring at håndtere de nye muligheder i EU:
»Der er ikke ressourcer og overblik i ministerierne. EUmaskineriet stopper ikke op og venter på Danmark,« siger han.
DI-direktøren forventer, at det laves om, og henviser til det netop indgåede delforlig om forsvaret.
Her står der bl.a., at der skal vaere »øget fokus på de nye muligheder for Danmarks og dansk forsvarsindustris engagement i EU«.
Skygger af forbeholdet
Ifølge Christine Nissen har 30 år med et forsvarsforbehold sat sine spor:
»Der er en stor politisk vilje i Danmark til at gå med i EU’s militaere samarbejde. Men arven fra forbeholdet betyder, at der stadig er strukturelle og bureaukratiske barrierer i Danmark, så det halter lidt på den nye spillebane,« siger hun.
Christine Nissen peger på, at Danmark gennem årtier – på grund af forbeholdet – har fokuseret på forsvarssamarbejdet med Nato, USA og Storbritannien. Derfor er hverken forsvaret, politikerne eller ministerierne gearet til at taenke i EU-regi. Både danske politikere og embedsmaend befinder sig stadig i en oplaeringsfase, og det kommer til at tage tid at opbygge vigtige alliancer, netvaerk og relationer.
Samtidig er de øvrige lande i EU heller ikke vant til Danmark som en partner på området. Det afspejles i Det Permanente Strukturerede Samarbejde, Pesco, hvor EU-lande går sammen om udviklingsprojekter inden for forsvarsområdet.
På listen over Pescos 67 aktive projekter figurerer Sverige 18 gange, Finland 8, mens Danmark kun er med i 2 projekter om militaer mobilitet og udsendelse af cybereksperter.
Både Christine Nissen, Joachim Finkielman og Kristian Søby Kristensen ser det som et eksempel på, at Danmark først skal finde ud af, hvordan man bedst positionerer sig for at komme ind i varmen.
»Både Forsvars-, Udenrigsog Statsministeriet samt private aktører og forskningsverden skal geare op og finde ud af, hvordan det her foregår i virkeligheden, hvem man skal drikke kaffe med og holde øje med. Der ligger meget håndvaerk i det,« siger Kristian Søby Kristensen.
»Danmark har vaeret relativt forsigtig, og de to projekter, som vi er med i, skaber ikke de store muligheder for dansk forsvarsindustri,« konstaterer Joachim Finkielman og peger på, at der i 2025 kommer en ny bølge af Pesco-projekter, og opfordrer Danmark til ikke kun at koble sig på det, som de andre laver, men også selv byde ind:
»Der, hvor vi har kompetencer og kan traekke i førertrøjen, så andre kan se efter dansk teknologi,« siger han.
Turbo i EU
Men det kraever ifølge DI-direktøren et stort mentalt skifte i måden at taenke forsvar på. Han peger på, at regeringens rådgivende udvalg vedrørende forsvarsindustrien kun mødes et par gange om året i det, som han betegner som »et meget stort setup«.
»Der er bebudet underudvalg. Men det har vi endnu til gode at se,« siger han.
Går det lidt traegt i Danmark, har EU til gengaeld efter krigen i Ukraine på flere fronter sat turbo på forsvarssamarbejdet. I marts 2022 vedtog EU-landene det såkaldte strategiske kompas, som er en ambitiøs handlingsplan for at styrke EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik i det kommende årti. I strategien, som løbende opdateres, udpeges fire afgørende områder, hvor EU skal styrke sin forsvarsevne: Krisestyring, modstandskraft, kapabiliteter og partnerskaber.
Mest markant er beslutningen om en militaer udrykningsstyrke på 5.000 mand, som skal kunne sendes ud med kort varsel. Styrken, som består af frivillige bidrag fra medlemslandene, skal vaere operationel fra 2025. Konceptet med udrykningsstyrken bygger oven på EU’s kampgrupper på omkring 1.500 mand, som siden 2007 har stået på standby, men som aldrig har vaeret udsendt.
Kristian Søby Kristensen peger dog på, at der på det operationelle område ikke er sket meget i EU, siden Danmark afskaffede forsvarsforbeholdet.
»Men EU har lavet mange ting, der handler om penge, både i forhold til at udvikle den europaeiske forsvarsindustri, forsyningssikkerhed og militaer støtte til Ukraine.,« siger han.
Mandag har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) bebudet, at han tager til Korsør for at besigtige den fregat, som man er ved at gøre klar til at blive sendt afsted. Den 6. februar skal Folketinget sidstebehandle B 103, som åbner for, at fregatten kan sejle ind i en EU-ledet operation.
»Hvis det ender med en EU-operation, bidrager vi med en af de mest slagkraftige enheder, som dansk forsvar råder over. Det er en vaesentlig militaer kapacitet,« siger Kristian Søby Kristensen.
Der er ikke ressourcer og overblik i ministerierne. EU-maskineriet stopper ikke op og venter på Danmark. JOACHIM FINKIELMAN, DIREKTØR I DI FORSVAR OG SIKKERHED