Først som 40-årig har Michele Olsen laert at spare op
”Cash stuffing” hjalp Michele Olsen og hendes mand ud af økonomisk kaos. Nu hjaelper hun andre i samme situation.
I mange år vågnede Michele Olsen op hver morgen med en følelse af stress.
Hun nåede akkurat at slå øjnene op, og så taenkte hun på, hvor mange penge hun havde brugt.
Udadtil så alting godt ud. Ingen vidste dog, hvor mange ekstravagter Michele Olsen måtte knokle sig igennem på arbejdet. Ingen vidste, at hun havde det dårligt og følte sig som en elendig mor og partner.
Takket vaere trenden cash stuffing, der omfatter en lille bog med plastlommer, kontanter og opsparingslege, fik Michele Olsen for første gang som 40-årig endelig kontrol over sin økonomi.
Begrebet er nyt og stiger i popularitet både i USA og i Danmark, men konceptet er gammelt, siger forbrugerøkonom i Nordea Ida Moesby.
Cash stuffing handler i bund og grund om, at man fysisk rammesaetter sin økonomi. Selve begrebet henviser til, at der hver måned eller uge haeves penge, som saettes ind i en lille bog, en binder.
Kontanterne fordeles ud i plastlommer øremaerket hver post på budgettet.
»Konceptet er jo det helt samme, som vi husker eller kender fra vores foraeldre eller bedsteforaeldre, der havde et kuvertsystem. For nogle kan det at have pengene fysisk i hånden vaere med til at give større overblik,« siger Ida Moesby fra Nordea.
For Michele Olsen er det netop altafgørende, at det foregår i fysisk form, når hun rammesaetter sit hverdagsforbrug. Her føler hun, at hun kan kontrollere pengene. Det inkluderer mad, diverse, tøj og lommepenge til hende selv, hendes mand og deres tre store teenagere.
Hver lørdag haever hun 2.300 kr., som hun fordeler i sin såkaldte binder.
1.400 kr. går til mad. 400 kr. til diverse. 200 kr. til tøj. 100 kr. puttes i hyggekonvolutten, som er en lille opsparing, der vokser uge for uge. Det er hyggekonvolutten, som parret bruger til at gå ud og spise for.
Michele Olsen og hendes mand har desuden 2.000 kr. hver om måneden i lommepenge-plastlommen.
Skridtet fra at bruge kreditkort til at have kontanter med på indkøb var graenseoverskridende for Michele Olsen.
»I begyndelsen var det enormt pinligt for mig at handle ind og betale med kontanter. Folk kiggede på mig. Jeg kan huske, da jeg havde min binder med første gang i januar 2023, hvor jeg gik og gemte den nede i tasken. Folk skulle ikke taenke, at jeg var maerkelig. I dag lader jeg folk kigge alt det, de vil. Så taenker jeg i stedet, at jeg har styr på mine ting. Jeg er i kontrol,« siger Michele Olsen.
De penge, der hver uge er tilovers, flyttes over i en opsparingslomme, en såkaldt challenge-lomme.
»Hvis ikke jeg har brugt alle pengene fra mad- og diverselommerne i slutningen af ugen, så flytter jeg dem over i min challenge. I gennemsnit er der mellem 500-700 kr. tilovers hver uge,« siger Michele Olsen.
Sidste år sparede hun 38.350 kr. op ved brug af forskellige challenges. Lige nu sparer familien op til at købe en hundehvalp til sommer. En Great Dane-challenge.
Brugte pengene på smøger
Gennem hele livet har Michele Olsen efter eget udsagn vaeret »overforbruger« og haft dårlig økonomi.
Som barn voksede hun op i en »helt normal, økonomisk middelklassefamilie«. Fra hun var 15 år, til hun var 17 år, var hun på skoleskibet ”Rana”. I årene på skibet sejlede hun »halvdelen af Jorden rundt«, og sammen med andre unge laerte hun om mennesker og faellesskab, men knap så meget om økonomisk ansvarlighed.
»Der er aldrig nogen, der har laert mig, hvad økonomi er. Jeg fik 144 kr. i lommepenge på skibet, og jeg røg smøger, så jeg vidste godt, hvad de penge skulle gå til. Resten kunne man nasse sig til hos de andre,« siger Michele Olsen.
Først som 40-årig har Michele Olsen for første gang følt sig som en »aegte voksen«, fordi hun har fået styr på sin økonomi og er stoppet med bare at købe alt det, hun har lyst til.
»Det er mig, der bestemmer over mit eget liv, mine egne penge, min egen økonomi. Fordi jeg får et overblik. Jeg får også en selvkontrol, hvor jeg kan vaelge, hvad der er nice to have, og hvad der er need to have,« siger Michele Olsen.
Lige netop den refleksion manglede Michele Olsen som ung. Den er hun nu ivrig efter at give videre til sine egne børn.
»Før var de meget optaget af at få, og der er ingen tvivl om, at jeg også har givet dem alt for meget, så de ikke fik begreb om, hvad penge er. Nu giver de også fredagsslik en gang imellem,« siger hun.
Ifølge Ida Moesby er de økonomiske vaner, vi laerer tidligt i livet, noget, der følger os som voksne.
»Jo mere du som barn og ung laerer om at spare op og saette penge til side og sørge for, at du har penge til hele måneden, jo nemmere har du ved at gøre de ting som voksen. De økonomiske vaner, vi laerer tidligt i livet, er afgørende for os, fordi de fleste af vores drømme koster noget. Det kraever, at vi er gode til at saette penge til side, og at vi er gode til at sige nej til nogle fornøjelser nu for så at kunne få dem senere,« siger Ida Moesby.
Mange prøver cash stuffing
Ida Moesby har fulgt trenden, der er blevet mere og mere udbredt i Danmark det seneste halve år. Hun peger på flere årsager til, at cash stuffing trender lige netop nu.
»Rigtig mange er presset på pengepungen lige nu med stigende priser og høj inflation. Derfor overrasker det mig heller ikke, at det er nu, at rigtig mange bliver inspireret af og prøver cash stuffing,« siger hun.
Teknologien er også med til at mindske »smerten« ved at betale, forklarer Ida Moesby.
»Med dankort og betalingsapps bliver betalinger forskudt i tid, så pengene først forsvinder fra kontoen, lang tid efter at du har købt dit produkt. Løbende abonnementer og betalingsservice giver heller ikke det samme som at skulle have kontanterne op af lommen og fysisk se dem forsvinde,« siger hun.
Michele Olsen har en Tiktok-profil med 3.600 følgere, hvor hun deler ud af sin viden om cash stuffing. Hun har også oprettet en Facebook-gruppe for at kunne hjaelpe andre, der kaemper med at få selvkontrol og overblik over økonomien. På blot en måned har gruppen fået over 1.000 medlemmer.