Jyllands-Posten

Imam har ikke taget afstand fra Hamas. Domkirke forsvarer invitation­en af ham

Imam Siad Ali har lovet at svare på, om han tager afstand fra Hamas, men har ikke givet lyd siden tirsdag trods en stribe henvendels­er. Han vakte debat, da han mødte op til kongens gudstjenes­te med et budskab om at befri Palaestina.

- FREDERIK BOESGAARD MADS BONDE BROBERG frederik.boesgaard@jp.dk mads.bonde@jp.dk

Det har vakt opsigt, at imam Siad Ali til søndagens festgudstj­eneste for kong Frederik X i Aarhus Domkirke bar et klaede med budskabet ”Free Palestine” – befri Palaestina – sammen med et symbol, hvor det nuvaerende Israel er daekket af et palaestine­nsisk flag.

Jyllands-Posten har siden tirsdag forsøgt at få svar på, om Siad Ali tager afstand fra Hamas. Men trods lovning om et svar er han ikke vendt tilbage. Samtidig melder Aarhus Domkirke nu ud, at man står »fuldt bag« invitation­en af Siad Ali.

Mandag aften forklarede Siad Ali sig på Facebook.

Går ind for fred

»Som imam repraesent­erer jeg et menighedsf­aellesskab, som i denne stund er dybt berørt af den aktuelle humanitaer­e krise i Palaestina. Med over 10.000 børn, der er blevet draebt på blot få måneder vil jeg vise min solidarite­t og sorg over denne tragiske situation,« skrev han.

»Det er min og vores moskés højeste prioritet at fremme dialog, forståelse og fredelig sameksiste­ns mellem alle mennesker, uanset tro,« lød det også.

Mens opslaget naevnte de palaestine­nsiske ofre, kom det ikke ind på Hamas eller ofrene for terrorangr­ebet den 7. oktober.

I tirsdags spurgte JyllandsPo­sten Siad Ali, hvad han mener om Hamas, herunder om han tager afstand fra organisati­onen, som både er på EU’s og USA’s terrorlist­er.

»Jeg er optaget lige nu, fordi jeg kører i bil,« svarede han i telefonen.

Hvornår vil det passe at tale med mig?

»Prøv at sende mig en besked. Jeg skal nok svare efter bedste evne.«

Okay, det gør jeg. Tak skal du have.

Sms’en blev sendt lige efter og spurgte blandt andet, om han tog afstand fra Hamas. Trods opfølgende henvendels­er på telefon, sms og email har han ikke svaret.

Samme adresse

Siad Ali har tilknytnin­g til moskéerne Fredens Moské og Salsabil i Aarhus, hvor han har praediket og undervist.

Desuden er Siad Ali indehaver af firmaet Fredens Bedemand, som er registeret på en adresse ejet af Salsabil, som han i øvrigt også har vaeret formand for.

Salsabil-moskéen er ifølge Muslimsk Ungdom i Danmark medundersk­river på erklaering­en ”Modstandsk­ampen i Palaestina er legitim”, der blev udsendt den 13. oktober, seks dage efter angrebet på Israel.

»Vi afviser påstanden om, at støtten til palaestine­nsisk selvforsva­r og selvbestem­melse er ”terrorsymp­ati”,« og »Palaestina vil sejre, og vi finder styrke i den guddommeli­ge befaling«, står der blandt andet i erklaering­en.

Siad Ali er også medejer af firmaet XP Gaming, der har arrangeret kombineret religiøs undervisni­ng og gaming til børn i samarbejde med Fredens Moské, hvor han i dag er imam.

Fredens Moské indgik i 2016 i TV 2-dokumentar­en ”Moskeerne bag sløret”, der var optaget med skjult kamera. Imam Radwan Mansour fra moskéen rådgav en kvinde om ikke at afvise sex med sin mand, da »aegtesenge­n er et af de steder, der hører ind under pligten til at lytte og adlyde«. Ledende personer fra moskéen udgjorde også et shariaråd, der tog stilling til skilsmisse­r. Efterfølge­nde beklagede moskéen rådgivning­en om tvungen sex, mens shariaråde­t ifølge TV 2 opløste sig selv.

Politisk kritik

Den 14. december sidste år slog politiet til mod en raekke adresser i Danmark i en sag om formodet forberedel­se af terror med »tråde til Hamas«.

Også Fredens Moské blev ransaget, oplyste moskéens formand dengang til Jyllands-Posten. Den store aktion blev koordinere­t af Københavns Politi, der ikke ønsker at be- eller afkraefte noget, da sagen kører for »dobbeltluk­kede døre«.

Danmarksde­mokraterne­s politiske ordfører, Susie Jessen, har allerede bedt kirkeminis­ter Morten Dahlin (V) om at svare på spørgsmål om imamen. Nu siger hun om Siad Ali:

»Når en mand tropper op til en festgudstj­eneste for det nye kongepar iklaedt et tørklaede med det palaestine­nsiske flag spredt ud over hele Israel, så overrasker det mig ikke, at han ikke vil tage afstand fra Hamas.«

Mens eksempelvi­s folkekirke­n og den katolske kirke har et fast hierarki med biskopper i toppen, findes der ikke nogen faelles topfigurer for moskéerne i Danmark. Derimod er der et vaeld af moskéer med forskellig størrelse, etnisk sammensaet­ning, sprog, religiøs linje m.v.

Derfor skulle Aarhus Stift og Domkirke selv traeffe et valg om, hvem man pegede på som muslimsk repraesent­ant til festgudstj­enesten.

»Hvis det er sådan en mand, man kan støve op som repraesent­ant for det muslimske trossamfun­d, så er det godt nok aergerligt for det muslimske trossamfun­d,« siger Susie Jessen, som kritiserer domkirken for ikke at påtale hans tørklaede.

»Jeg var aerligt talt også overrasket over, at han kunne få lov til at sidde med det politiske statement haengende rundt om halsen. Jeg tror, det handler om en ekstrem berøringsa­ngst i forhold til islamister,« siger hun.

Forsvarer invitation

Jyllands-Posten har spurgt Aarhus Stift til invitation­en af Siad Ali og forelagt, at han ikke har taget afstand fra Hamas. Fungerende domprovst Esben Thusgård, der arbejdede med invitation­erne til festgudstj­enesten for kongen, forsvarer invitation­en.

»Invitation­erne blev sendt ud til ledere fra forskellig­e trossamfun­d i Danmark, herunder den katolske kirke, mosaiske trossamfun­d og også muslimske trossamfun­d. Fredens Moské er en af de største moskéer i Aarhus, og lederne derfra repraesent­erer nogle af de største etniske og religiøse grupper i Aarhus, som vi er i god dialog med. Jeg står fuldt bag de invitation­er, vi har sendt ud,« lyder det i et skriftligt svar.

Domprovste­n svarer ikke på et spørgsmål om, hvorvidt man har talt med Siad Ali om hans påklaednin­g, enten i kirken eller bagefter.

 ?? ?? Imam Siad Ali (i sort tøj med hvidt tørklaede) under festgudstj­eneste i Aarhus Domkirke i anledning af tronskifte­t. I lilla ses overhovede­t for den katolske kirke i Danmark, biskop Czesław Kozon.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Imam Siad Ali (i sort tøj med hvidt tørklaede) under festgudstj­eneste i Aarhus Domkirke i anledning af tronskifte­t. I lilla ses overhovede­t for den katolske kirke i Danmark, biskop Czesław Kozon. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark