Jyllands-Posten

Aktivering på amerikansk: Nikki Haleys nyttejob

- KOMMENTAR MIRCO REIMER-ELSTER

Med et glimt i øjet kunne man sige, at Nikki Haley er i aktivering og udfører et nyttejob. Både for den betragteli­ge – men i primaerval­gkampen ikke afgørende – andel af vaelgere, der efterspørg­er muligheden for at kunne stemme imod Donald Trump. Og ikke mindst hende selv.

Jeg ved godt, at mange herhjemme håber, at den tidligere FN-ambassadør og guvernør i South Carolina Nikki Haley kan lave en Hailey Mary og stoppe Donald Trump.

Det har bare aldrig vaeret saerligt sandsynlig­t af årsager, som jeg allerede beskrev i en klumme i denne avis for et lille års tid siden, da Haley annoncered­e sit kandidatur i februar 2023.

For en sikkerheds skyld vil jeg her vaelge at citere mig selv, så det ikke bagefter skal hedde sig, at jeg skulle have begået plagiat, og jeg så må ty til søforklari­nger om en »uansvarlig, sløset, usystemati­sk arbejdsmet­ode, som har medført en raekke fejl« i min store produktion af klummer. Derfor vil jeg hellere kildehenvi­se en gang for meget end for lidt, også selvom jeg så måtte blive beskyldt for »overdreven citatvilli­ghed«.

Tilbage i februar 2023 skrev jeg, at Nikki Haley på papiret kunne have vaeret den perfekte praesident­kandidat, Republikan­erne havde skabt i et politisk laboratori­um anno 2015. Sådan er det dog ikke laengere: »I dag befinder Det Republikan­ske Parti sig et andet sted. Partiet er rykket markant mod højre, og ligeledes er en betydelig del af de republikan­ske vaelgere i dag i realiteten Trump-vaelgere. Laboratori­et og virkelighe­den er efterhånde­n kommet langt fra hinanden.«

har Haley ikke nogen realistisk chance for at vinde Republikan­ernes nominering, selvom medierne flittigt flytter hegnspaele til Haleys fordel. Formodentl­igt for at opretholde en spaending, der de facto ikke laengere eksisterer, og som reelt aldrig har vaeret der til at begynde med, medmindre meningsmål­ingerne tog monumental­t fejl.

Spørgsmåle­t er derfor, hvorfor en kandidat uden realistisk­e muligheder for at vinde nominering­en alligevel bliver haengende, som det er tilfaeldet med Nikki Haley?

Af samme årsag

er, at Nikki Haley ikke har andet at lave og derfor lige så godt kan forblive i valgkampen og udføre en form for nyttejob. Kald det aktivering på amerikansk for tidligere toppolitik­ere.

Modsat nogle af sine tidligere republikan­ske modkandida­ter som Floridas guvernør, Ron DeSantis, South Carolinas senator, Tim

Scott, eller North Dakotas guvernør, Doug Burgum, så venter der ikke et politisk job, som de folkevalgt­e har valgt at se stort på,

Det korte og kyniske svar

mens de aktivt er på jagt efter et større og vigtigere job.

vaere ret. Der er en masse andre (mandlige) kandidater, der stod i en lignende situation, hvor de ikke havde et andet politisk arbejde at vende tilbage til, f.eks. den tidligere vicepraesi­dent Mike Pence eller New Jerseys tidligere guvernør Chris Christie. Haley er altså ikke alene, men hun er trods alt den eneste af de tre, som er blevet haengende (at blive haengende er måske ikke det mest passende udtryk i en sammenlign­ing med Mike Pence efter stormløbet på Kongressen, men det er en anden snak).

Der er ikke noget, der tyder på, at Nikki Haley vil kunne flytte Donald Trump politisk ved at fortsaette. Ved Demokrater­nes primaerval­g i 2020 blev Bernie Sanders haengende i lang tid – faktisk helt til begyndelse­n af april – selvom det stod klart, at Sanders realistisk set ikke ville kunne afholde Joe Biden fra at vinde nominering­en. Til gengaeld formåede Sanders at flytte Biden

Ret skal samtidig

politisk. Navnlig laengere mod venstre, hvilket med Sanders egne ord resultered­e i »den mest progressiv­e dagsorden, som nogen praesident har fremlagt siden FDR«. Med forkortels­en henviste den selverklae­rede demokratis­ke socialist Sanders selvfølgel­ig ikke til Foreningen Danske Revisorer, men til Franklin Delano Roosevelt, der fra 1933 til sin død i 1945 var USA’s 32. praesident.

Derfor kan man med et glimt i øjet netop tale om, at Nikki Haley er i aktivering og udfører et nyttejob.

Både for den betragteli­ge – men i primaerval­gkampen ikke afgørende – andel af vaelgere, der efterspørg­er muligheden for at kunne stemme imod Donald Trump. Og også på vegne og med generøs hjaelp fra de pengestaer­ke donorer, saerligt Koch-brødrenes Americans for Prosperity Action, som ønsker sig en republikan­sk fremtid uden Donald Trump i spidsen for partiet.

Spørgsmåle­t er derfor, hvorfor en kandidat uden realistisk­e muligheder for at vinde nominering­en alligevel bliver haengende, som det er tilfaeldet med Nikki Haley?

Og så er der selvfølgel­ig altid et nyt valg om fire år, hvorfor man kan forsøge at køre sig selv i stilling som tronfølger. Det er bare ikke ensbetyden­de med, at man når til tops fire år senere: Bare spørg Pennsylvan­ias tidligere senator Rick Santorum, der blev nummer to ved de republikan­ske primaerval­g i 2012, eller senatoren fra Texas Ted Cruz, der blev nummer to i 2016.

Det lykkedes til gengaeld for

John McCain, der blev nummer to i 2000 og vandt nominering­en i 2008, ligesom det også lykkedes for Mitt Romney, der gik fra at blive nummer to i 2008 til at vinde nominering­en i 2012. Men så kom Trump som bekendt og vendte det hele på hovedet, så Trump nu står til at blive Republikan­ernes praesident­kandidat for tredje gang i streg (og hvem ved, om tre ikke bliver til fire i 2028, såfremt Trump skulle tabe praesident­valget igen i år?).

til stykket, skal man derfor ikke tage fejl af, at Nikki Haleys nyttejob til syvende og sidst består i, at det isaer skal nytte én person: Nikki Haley selv.

Når det kommer

 ?? USA- og Tysklandsa­nalytiker ?? AMERICANA
USA- og Tysklandsa­nalytiker AMERICANA

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark