Aktivering på amerikansk: Nikki Haleys nyttejob
Med et glimt i øjet kunne man sige, at Nikki Haley er i aktivering og udfører et nyttejob. Både for den betragtelige – men i primaervalgkampen ikke afgørende – andel af vaelgere, der efterspørger muligheden for at kunne stemme imod Donald Trump. Og ikke mindst hende selv.
Jeg ved godt, at mange herhjemme håber, at den tidligere FN-ambassadør og guvernør i South Carolina Nikki Haley kan lave en Hailey Mary og stoppe Donald Trump.
Det har bare aldrig vaeret saerligt sandsynligt af årsager, som jeg allerede beskrev i en klumme i denne avis for et lille års tid siden, da Haley annoncerede sit kandidatur i februar 2023.
For en sikkerheds skyld vil jeg her vaelge at citere mig selv, så det ikke bagefter skal hedde sig, at jeg skulle have begået plagiat, og jeg så må ty til søforklaringer om en »uansvarlig, sløset, usystematisk arbejdsmetode, som har medført en raekke fejl« i min store produktion af klummer. Derfor vil jeg hellere kildehenvise en gang for meget end for lidt, også selvom jeg så måtte blive beskyldt for »overdreven citatvillighed«.
Tilbage i februar 2023 skrev jeg, at Nikki Haley på papiret kunne have vaeret den perfekte praesidentkandidat, Republikanerne havde skabt i et politisk laboratorium anno 2015. Sådan er det dog ikke laengere: »I dag befinder Det Republikanske Parti sig et andet sted. Partiet er rykket markant mod højre, og ligeledes er en betydelig del af de republikanske vaelgere i dag i realiteten Trump-vaelgere. Laboratoriet og virkeligheden er efterhånden kommet langt fra hinanden.«
har Haley ikke nogen realistisk chance for at vinde Republikanernes nominering, selvom medierne flittigt flytter hegnspaele til Haleys fordel. Formodentligt for at opretholde en spaending, der de facto ikke laengere eksisterer, og som reelt aldrig har vaeret der til at begynde med, medmindre meningsmålingerne tog monumentalt fejl.
Spørgsmålet er derfor, hvorfor en kandidat uden realistiske muligheder for at vinde nomineringen alligevel bliver haengende, som det er tilfaeldet med Nikki Haley?
Af samme årsag
er, at Nikki Haley ikke har andet at lave og derfor lige så godt kan forblive i valgkampen og udføre en form for nyttejob. Kald det aktivering på amerikansk for tidligere toppolitikere.
Modsat nogle af sine tidligere republikanske modkandidater som Floridas guvernør, Ron DeSantis, South Carolinas senator, Tim
Scott, eller North Dakotas guvernør, Doug Burgum, så venter der ikke et politisk job, som de folkevalgte har valgt at se stort på,
Det korte og kyniske svar
mens de aktivt er på jagt efter et større og vigtigere job.
vaere ret. Der er en masse andre (mandlige) kandidater, der stod i en lignende situation, hvor de ikke havde et andet politisk arbejde at vende tilbage til, f.eks. den tidligere vicepraesident Mike Pence eller New Jerseys tidligere guvernør Chris Christie. Haley er altså ikke alene, men hun er trods alt den eneste af de tre, som er blevet haengende (at blive haengende er måske ikke det mest passende udtryk i en sammenligning med Mike Pence efter stormløbet på Kongressen, men det er en anden snak).
Der er ikke noget, der tyder på, at Nikki Haley vil kunne flytte Donald Trump politisk ved at fortsaette. Ved Demokraternes primaervalg i 2020 blev Bernie Sanders haengende i lang tid – faktisk helt til begyndelsen af april – selvom det stod klart, at Sanders realistisk set ikke ville kunne afholde Joe Biden fra at vinde nomineringen. Til gengaeld formåede Sanders at flytte Biden
Ret skal samtidig
politisk. Navnlig laengere mod venstre, hvilket med Sanders egne ord resulterede i »den mest progressive dagsorden, som nogen praesident har fremlagt siden FDR«. Med forkortelsen henviste den selverklaerede demokratiske socialist Sanders selvfølgelig ikke til Foreningen Danske Revisorer, men til Franklin Delano Roosevelt, der fra 1933 til sin død i 1945 var USA’s 32. praesident.
Derfor kan man med et glimt i øjet netop tale om, at Nikki Haley er i aktivering og udfører et nyttejob.
Både for den betragtelige – men i primaervalgkampen ikke afgørende – andel af vaelgere, der efterspørger muligheden for at kunne stemme imod Donald Trump. Og også på vegne og med generøs hjaelp fra de pengestaerke donorer, saerligt Koch-brødrenes Americans for Prosperity Action, som ønsker sig en republikansk fremtid uden Donald Trump i spidsen for partiet.
Spørgsmålet er derfor, hvorfor en kandidat uden realistiske muligheder for at vinde nomineringen alligevel bliver haengende, som det er tilfaeldet med Nikki Haley?
Og så er der selvfølgelig altid et nyt valg om fire år, hvorfor man kan forsøge at køre sig selv i stilling som tronfølger. Det er bare ikke ensbetydende med, at man når til tops fire år senere: Bare spørg Pennsylvanias tidligere senator Rick Santorum, der blev nummer to ved de republikanske primaervalg i 2012, eller senatoren fra Texas Ted Cruz, der blev nummer to i 2016.
Det lykkedes til gengaeld for
John McCain, der blev nummer to i 2000 og vandt nomineringen i 2008, ligesom det også lykkedes for Mitt Romney, der gik fra at blive nummer to i 2008 til at vinde nomineringen i 2012. Men så kom Trump som bekendt og vendte det hele på hovedet, så Trump nu står til at blive Republikanernes praesidentkandidat for tredje gang i streg (og hvem ved, om tre ikke bliver til fire i 2028, såfremt Trump skulle tabe praesidentvalget igen i år?).
til stykket, skal man derfor ikke tage fejl af, at Nikki Haleys nyttejob til syvende og sidst består i, at det isaer skal nytte én person: Nikki Haley selv.