Mangfoldighed er ikke politisk korrekt gidseltagning
Danske borgere med anden etnisk navn møder modstand på arbejdsmarkedet og i jobjagten udelukkende på grund af deres navn og baggrund.
Bekymrende er det, at vi ser en voksende tendens på arbejdspladserne, hvor danskere med minoritetsbaggrund bliver ansat som en indirekte indikator for, at ”her er vi mangfoldige”. Denne kyniske strategi kaldes tokenisme.
kan groft kan betegnes som symbolpolitik og beskriver en politik eller praksis, som har det formål at inkludere underrepraesenterede minoritetsgrupper for at få den givne gruppe eller organisation til at fremstå mangfoldige. Og derved altså forsøger at afvaerge beskyldninger om forskelsbehandling og diskrimination.
Tokensime
Men oprigtig repraesentation indebaerer ikke blot at lade en kvinde tale om sit tørklaede og forklare, hvorfor hun ikke føler sig undertrykt.
Repraesentation handler om at invitere en muslimsk kvinde til et ganske almindeligt hr. og fru Danmark-tv-program for at tale om emner, der ikke nødvendigvis vedrører hendes kulturelle baggrund, men i stedet fordi hun har noget interessant at fortaelle om på lige fod med enhver anden dansker.
repraesentation ofte om at bryde stereotyper, før man bliver anerkendt som repraesentativ. Hvorfor skal overskriften lyde: ”Ung mand med palaestinensisk baggrund fra ghettoområde opnår højeste karakterer på gymnasiet” i stedet for ”ung mand opnår højeste karakterer på gymnasiet”?
Hvorfor skal en minoritetspersons
I dag handler
baggrund vaere en del af overskriften, når det intet har med deres historie at gøre?
Repraesentation er hverken at isolere en person, ej heller idéen om stereotype forestillinger. Oprigtig repraesentation indebaerer diversitet og at se og laese om almindelige borgere, som man kan identificere sig med, uden at deres etniske baggrund nødvendigvis er i centrum.
at lade mennesker stå for at repraesentere sig selv. Vi lever i en tid, hvor brands og sociale medier er med til at skabe et billede af virkeligheden, og deres magtposition misbruges til at definere en fabrikeret sandhed.
Den ”moderne muslimske” kvinde defineres af Instagram-effekten samt modeindustrien. Her portraetteres den frie moderne muslimske kvinde oftest med et
Vi skal laere
ensartet udseende, nemlig turban eller løstsiddende tørklaede samt stramt tøj, hvilket er langt fra sandheden for de fleste muslimske kvinder.
Hvor er den unge talentfulde businesskvinde, der går med khimar? Eller den højtuddannede forsker med abaya? De muslimske kvinder fortsaetter med at blive underrepraesenteret.
Jeg tør vove at påstå, at danskere med minoritetsbaggrund føler sig positivt og oprigtigt repraesenteret, når de ser en talentfuld deltager med samme baggrund som deres egen i ”Den Store Bagedyst” eller ”Nybyggerne”.
Som Nibras Aziz fortalte om i ”Go’Morgen Danmark” efter sin sejr i ”Nybyggerne”, har børn lagt maerke til, at der pludselig er »nogen, der ligner os« på tv. Det er et skridt i den gode retning og på samme tid et vidnesbyrd om mange års manglende repraesentation.
Det enkelte menneske kan og bør ikke stå alene og repraesentere en hel minoritetsgruppe. Snarere bør vi til enhver tid antage, at mens en minoritetsgruppe har en raekke ligheder, har de på samme vis forskelligheder.
Der er altså nødt til at vaere repraesentation fra den ene yderpol til den anden, og kun sådan kan vi realistisk set repraesentere den danske befolkning.
en stopper for tokenismen og i stedet begynde at inkludere alle danskere oprigtigt og aerligt. Nationale nyhedsmedier, virksomheder og andre magthavere skal cutte deres indirekte og direkte bidrag til den voksende diskriminerende diskurs og i stedet inkludere danskere som dem, de er og ønsker at vaere.