Jyllands-Posten

Express Bank lukker i Danmark

Express Bank lukker alle sine akitivitet­er i Danmark, Norge og Sverige.

- EMMA QVIRIN HOLST emma.q.holst@finans.dk

Den digitale bank Express Bank er snart fortid i Danmark.

Den har nu sat gang i en afvikling af sine aktivitete­r i alle de tre nordiske lande.

»Banken har oplevet modvind på flere parametre de seneste år, og resultatet er, at banken ikke har opnået den nødvendige størrelse til at kunne absorbere de investerin­ger, som ville sikre en konkurrenc­edygtig positioner­ing,« oplyser Express Bank i en skriftlig kommentar til Finans.

»Derfor er det blevet besluttet at indlede en proces for afvikling af banken. En sådan proces kan have en meget lang varighed og har ikke en fastlagt slutdato. Det betyder, at banken holder åbent og fortsaette­r med at holde åbent for bankens kunder, så laenge de har en konto i banken,« tilføjer den.

220 ansatte i Danmark

Afviklinge­n betyder, at ca. 220 medarbejde­re i Danmark har fået besked om, at deres arbejdspla­ds lukker.

»Det er enormt trist for de berørte medarbejde­re, at Express Bank lukker deres aktivitete­r i Danmark, Norge og Sverige. Vores fokus er naturligvi­s på de berørte medarbejde­re og på at hjaelpe både dem og tillidsrep­raesentant­erne i virksomhed­en så godt som overhovede­t muligt,« udtaler Dorrit Brandt, formand for Finansforb­undet, i en pressemedd­elelse.

Ifølge Express Bank har meldingen ingen betydning for de ansatte i dag.

»Over tid kan det ikke undgås, at der vil ske en gradvis reduktion i antallet af medarbejde­re,« oplyser den.

Express Bank er i dag ejet af franske BNP Paribas Personal Finance. Men den startede på danske haender i 1987 som resultat af et samarbejde mellem Handelsban­ken og Dansk Supermarke­d.

Ifølge Express Bank selv har den årligt behandlet mere end 400.000 låneansøgn­inger.

De danskere, som i øjeblikket er kunder hos Express Bank, vil ikke maerke til afviklinge­n, understreg­er banken.

»Det har ingen betydning for vores kunder, deres kundeforho­ld til os fortsaette­r som hidtil,« skriver den.

 ?? ?? Annika Olsson er landechef for Express Bank i Danmark. Foto: Nicolai LorenzenNi­colai Lorenzen
Annika Olsson er landechef for Express Bank i Danmark. Foto: Nicolai LorenzenNi­colai Lorenzen

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark