»Vi kan ikke som udgangspunkt tro, at alle virksomheder i Danmark lyver over for os«
Randers Kommune har ivaerksat en undersøgelse af sin egen rolle som tilsynsmyndighed i sagen om Nordic Waste. Men det rokker ikke ved virksomhedens ansvar, siger kommunaldirektøren.
Jesper Kaas Schmidt mener selv, at han har slået alle rekorder, fordi han har vaeret ansat som kommunaldirektør i Randers Kommune i syv år.
Kommunen samler på dårlige sager, og dem har der også vaeret en del af, mens han har vaeret direktør for det hele. Men sagen om Nordic Waste stikker alligevel alt, han nogen sinde har prøvet i sit arbejdsliv, siger han.
»Det her er bare så meget anderledes. Hvis du har uro på en skole, kan du saette en ny ledelse ind. Men her er vi oppe imod nogle naturkraefter, og det har nogle konsekvenser, som du ikke bare kan fikse,« siger han.
Jesper Kaas Schmidt er i høj grad blevet Randers Kommunes ansigt udadtil i sagen, siden kommunen overtog arbejdet med at inddaemme jordskreddet den 19. december 2023, da Nordic Waste selv smed håndklaedet i ringen.
Han er også blevet defensor for kommunens tilsyn, som saerligt den seneste uge kom i fokus, i takt med at medierne kunne bringe historier om, hvordan advarselslamperne har blinket i årevis.
Mandag offentliggjorde De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) en rapport, som konkluderede, at jordskreddet har vaeret i gang siden 2021.
Men ingen fattede mistanke om, hvad der var under opsejling – heller ikke Randers Kommune, der i perioden 2021-2023 gennemførte 20 tilsynsbesøg på virksomheden.
Og da byrådsmedlemmer i 2023 spurgte forvaltningen om risikoen for jordskreddet, lød svaret, at der ingen risici var.
Jesper Kaas Schmidt siger i dag, at kommunen – når den blev konfronteret med bekymringer om jordskred – gik til virksomheden, som forsikrede, at alt var godt. Og det havde kommunen ikke grund til at betvivle.
Men hvad er overhovedet formålet med at have en tilsynsmyndighed, hvis I bare laegger alt, hvad I får at vide af virksomheden, til grund?
»Det gør vi jo heller ikke. Tilsynet kommer jo og kontrollerer, om de udleder noget i åen, som de ikke må. Vi laver måske nogle jordprøver. Vi kontrollerer deres egenkontrol. Hvis vi konstaterer, at der har vaeret et jordskred, hvilket ikke er usaedvanligt i en lergrav, så siger vi til virksomheden: Hvordan har I styr på det?« siger han og fortsaetter:
»Hvis der står en ledelse, som for os fremstår meget kompetent, og fremlaegger en overbevisende dokumentation, så kan vi jo ikke bare sige: Vi stoler ikke på noget af det, I siger.«
Det var baggrunden for, at forvaltningen flere gange har afvist risikoen for jordskred over for byrådet, siger han.
Derudover har den også kun forholdt sig til spørgsmålet i forbindelse med en ny miljøgodkendelse i 2023, da virksomheden ville etablere et såkaldt ressourcecenter.
Med andre ord svarede forvaltningen i kommunaldirektørens optik på, om ressourcecentret kunne udløse jordskred.
Jesper Kaas Schmidt erkender, at svarene til byrådet hverken var gode eller fyldestgørende, og forvaltningen har bedt en advokat om at undersøge kommunens tilsyn, og om miljøgodkendelserne har vaeret tilstraekkelige.