ExxonMobil kan ende på vinderholdet i den grønne omstilling
Mange institutionelle investorer i Danmark vender ryggen til ExxonMobil, som man mener pjaekker fra den grønne omstilling. Selskabet selv ser dog helt anderledes på sagen, og dets satsning på at opføre bl.a. anlaeg til at traekke CO2 ud af bl.a. fabriksrø
De europaeiske olieselskaber Shell, BP og Equinor havde i deres årsrapporter for 2022 alle vindmøller eller solceller med i forsideillustrationerne. Anderledes var det med verdens største privatejede olieselskab, amerikanske ExxonMobil. Her var forsideillustrationen et billede af en sort kvinde i blåt arbejdstøj, der er ved at ordne noget på et olieraffinaderi.
Det visuelle udtryk i ExxonMobils udadvendte kommunikation er i det hele taget tro over for selskabets baggrund i olieindustrien. Det er rå, industriel aestetik, der bliver taget i anvendelse, og det ligger fint i tråd med de budskaber, der kommer fra bestyrelsesformand og CEO Darren Woods.
Mange europaeiske investorer har det svaert med denne stil. De ser ExxonMobil som et reaktionaert olieselskab. En stribe danske pensionsselskaber har således valgt helt at undlade at have selskabets aktier i porteføljerne. Opfattelsen er, at ExxonMobil dårligt nok gider diskutere grøn omstilling.
Amerikanerne selv ser dog helt anderledes på sagen. Og hvad mere er: Mere og mere tyder på, at de har fat i den lange ende. For en privat, dansk investor kan det vaere overvejelsen vaerd, om det er en god ide at købe ExxonMobil-aktier – også selv om man taenker grønt i sine investeringsvalg.
Rettidig omhu
ExxonMobil afleverer på fredag sin årsrapport for 2023. Den vil vise en brat nedgang i omsaetning og isaer resultat i forhold til året før. Men det skal ses i forhold til, at netop 2022 var et helt usaedvanligt godt år for selskabet.
I 2022, hvor Europa kappede de energimaessige forbindelser til Rusland, og man frygtede, at regulaere mangelsituationer skulle opstå, var der rigtigt gode penge at tjene for alle, der kunne levere den fornødne olie og naturgas.
Saerligt ExxonMobil stod godt, fordi man under coronaen i 2020, hvor olieprisen en overgang var negativ, investerede i det efterspørgselsboom, som man forudså ville følge efter – naturligvis uden, at man kunne ane, at krigen i Ukraine blot ville gøre den efterspørgsel endnu større.
Så nu har ExxonMobil økonomisk medvind, og det er bl.a. brugt til at erhverve en af de førende, amerikanske spillere inden for fracking, Pioneer Natural Ressources, for 64,5 mia. dollars. Det giver selskabet en endnu større plade at spille på.
Men for Darren Woods er der mere i det end blot økonomi.
For ham er ExxonMobil ikke den fraekke dreng i klassen, men tvaertimod den voksne rummet, og han mener, at forløbet siden 2022 understreger hans pointe.
Aktien kan vaere et godt valg som risikospredning, hvis man allerede er tungt vaegtet i vindmølleaktier.
Et stolt olieselskab
Denne pointe er, at det er en realitet, at verden lang tid endnu vil have brug for fossile braendstoffer, og det endda i voksende maengder. Derfor giver det ingen mening blot at sige, at der hurtigst muligt skal saettes en stopper for udvindingen af olie og gas. Man skal heller ikke skamme sig, selv om man står for denne udvinding.
Nok så vigtigt: At man stolt bliver ved med at udvinde olie og gas, er ikke ensbetydende med, at man ikke deltager i en grøn omstilling. ExxonMobil satser blot på noget helt andet end de europaeiske konkurrenter, der bygger vindmøller og solcelleparker.
Det kan meget vel vaere, at
ExxonMobil er kommet langsomt og modvilligt ind i klimakampen. Men det udelukker ikke, at det, man gør i dag, kan vaere fornuftigt.
Selskabets klimatiltag består grundlaeggende af to ting: Dels at nedbringe det hidtil meget store udslip af klimagasser ved udvindingen og ved forarbejdningen på de kaempestore raffinaderier.
Dels at hjaelpe kunderne med at nedbringe udslippet fra dét, de gør med den olie og gas, de køber.
På den sidste konto har ExxonMobil f.eks. installeret USA’s største anlaeg til forarbejdning af plasticaffald. Naeste år vil man efter planen åbne et såkaldt CCS-anlaeg, der traekker CO2 ud af fabriksrøg. Anlaegget, der bliver opført i Louisiana, får en kapacitet på naesten 2 mio. tons CO2 om året. Det svarer i runde tal til ca. en sjettedel af de initiativer, som Danmark ifølge Klimarådet mangler at saette i søen for at opfylde klimalovens 2030-målsaetninger.
Mulig risikospredning
Ser man rent på økonomi, er ExxonMobil en meget fin udbytteaktie. På nuvaerende tidspunkt er udbytteprocenten ca. 4 pct. En tålmodig investor kan således tåle, at aktiekursen måtte ligge lavere fremover – i givet fald kan man blot beholde sine aktier og haeve det løbende udbytte.
Så er der naturligvis alt det principielle. Som investor må man afgøre med sig selv, om man går op i baeredygtigheden af sin portefølje, og i givet fald om man køber ExxonMobils
udlaegning af en side af sagen.
Aktien kan vaere et godt valg som risikospredning, hvis man allerede er tungt vaegtet i vindmølleaktier. De CCS-anlaeg, som ExxonMobil investerer stort i for tiden, kan vise sig at vaere en nemmere vej til klimaneutralitet end en hurtig omstilling af energiproduktionen.
Dertil kommer, at har man også opsparing i et af de pensionsselskaber, der ekskluderer ExxonMobil og lignende selskaber, kan der vaere en ide at kompensere for dette i sin egen portefølje. Isaer i pensionskasserne er den grønne profil i investeringsprofilen et tema ved bestyrelsesvalg. Men politiske forsamlinger er ikke optimale fora til at sammensaette investeringsporteføljer.