Forsker kalder det »kaempeproblem«, at vi ikke uddanner flere kvindelige ledere. Men det er ikke manglen på diversitet, der er hans bekymring
Kvinder er i undertal på de danske ledelsesgange – og på MBA-uddannelserne, der skal føre dertil. Ifølge CBS-forsker handler problemet dog meget lidt om køn, men snarere om at vi i Danmark går glip af vores allervigtigste ressource.
Det er efterhånden en gammel nyhed, at kvinderne er i undertal på ledelsesgangene. Men det samme billede tegner sig også på MBA-uddannelserne, som for mange kan vaere vejen til en lederrolle. På trods af at flere kvinder faktisk viser interesse i lederuddannelsen.
De nyeste tal fra finduddannelse.dk, der er en søgetjeneste for efter- og videreuddannelse, viser nemlig, at kvinder udgør 45 pct. af dem, som laeser om MBA’en på hjemmesiden.
Og samtidig viser tallene, at kvinderne i gennemsnit bruger 10 pct. mere tid på at laese om MBA-uddannelsen end de mandlige interesserede. Tallene viser altså, at mange kvinder viser interesse i MBA-uddannelserne, og at de endda også bruger laengere tid end maend på at undersøge dem. Alligevel er der stadig flere maend end kvinder, der kaster sig ud i en af disse lederuddannelser.
På to af CBS’ ledelsesuddannelser, EMBA, og Full-time MBA, lyder andelen af kvinder på henholdsvis 33 pct. og 44 pct. Sidstnaevnte uddannelse tiltraekker dog naesten kun internationale studerende, oplyser CBS.
På Aarhus BSS har andelen af kvinder på lederuddannelserne ligget relativt stabilt mellem 25-30 pct. siden 2016, hvor den i øjeblikket ligger på 26 pct.
Det fortaeller studieleder på Aarhus BSS’ MBA-uddannelse og lektor ved Institut for Økonomi, Kristina Risom Jespersen, som ikke er helt tilfreds med tallet.
»Det er lige i underkanten, selv om det afspejler virkelighedens ledelsesgange. Vi sigter ikke nødvendigvis efter 50/50. Men vi vil gerne 5 til 10 pct. højere op for at have solid diversitet på uddannelsen,« lyder det fra hende.
Vil tiltraekke flere kvinder
På Aarhus BSS har man sat flere ting i vaerk de seneste par år for at få andelen af kvinder op. Det indebaerer alt fra aendring i retorikken til en helt ny uddannelse.
»Vi er blevet meget mere bevidste omkring, hvordan vi adresserer de kompetencer, faerdigheder og emner, som en MBA berører. Der har tidligere vaeret en tendens til at frame den meget hårdt, og som om at man skulle vaere fremme i skoene,« indrømmer hun.
I et forsøg på at tiltraekke flere kvinder vaelger de nu at fokusere på andre vaerdier.
»Vi italesaetter i højere grad vores MBA som en uddannelse for dem, der gerne vil
Vi har ikke råstoffer og ressourcer at traekke på her i landet. Vi har kun talenter. KASPER MEISNER NIELSEN, PROFESSOR I ØKONOMI PÅ CBS
investere i og udvikle sig selv, medarbejderne og virksomheden,« siger Kristina Risom Jespersen.
I 2021 kom der også en ny studieordning for uddannelsen, hvor BSS i den forbindelse aendrede på optagelseskravene for at give flere muligheder for at starte på uddannelsen.
»Man behøver ikke at sidde i en lederstilling for at laese på uddannelsen nu. Man må gerne vaere aspirant, men man skal gerne sidde i en stilling med ansvar og organisatorisk indsigt, og hvor man kan vaere på vej til at blive leder,« fortaeller Kristina Risom Jespersen.
»Alle skal have nogle at spejle sig i,« siger studielederen. Derfor er 50 pct. af forskerne, der underviser på uddannelsen, også kvinder. Derudover er uddannelsestiden blevet aendret til at kunne vaere op til seks år. Samtidig har BSS åbnet op for, at alumnerne i højere grad kan designe deres faglige profil.
»På den måde har vi forsøgt at gøre MBAuddannelsen mere fleksibel, så den i højere grad tager højde for work-life balance ,og det har vi fået positive tilbagemeldinger på fra både de kvinder og maend, der er startet på den,« fortsaetter hun.
I dag er det desuden muligt at laese enkeltfag på MBA-niveau, hvilket også er et forsøg på at nå ud til endnu flere.
Ifølge Kristina Risom Jespersen er der ingen tvivl om, at en MBA er med til at kvalificere flere, og derfor ville flere kvinder på uddannelsen have en positiv effekt på at opnå større kønslighed på ledergangene, mener hun.
»Vi får at vide af alumnerne, at de har fået en anden selvtillid og er blevet bedre klaedt på til at blive leder og tage mere ansvar. Udover faglige og kompetencer er det også en uddannelse, som tilbyder et skarpt dansk netvaerk, og det hjaelper også,« slår hun fast.
Gode eksempler skal bane vejen
Kasper Meisner Nielsen er professor i økonomi og akademisk leder af Center for Ejerledede
Virksomheder på CBS. Han er derimod ikke så sikker på, at indsatsen for at haeve andelen af kvinder på MBA-uddannelser er der, hvor det giver bedst mening at saette ind, hvis man vil have flere kvinder på ledelsesgangene.
»Der er ikke saerlig stor tradition for MBAuddannelser i Danmark. Den uddannelse, der fører til tops, er snarere cand.merc.,« laegger han ud.
Ifølge professoren er der desuden to hovedforklaringer på, hvorfor vi ikke har flere kvindelige ledere i dag – og formentlig ikke får det i den naermeste fremtid. Godt nok har kvinderne for laengst indfundet sig på uddannelserne, som er relevante for at vaere ledere, og halvdelen af de studerende på CBS’ bachelor- og kandidatniveau er da også kvinder i dag.
»Sådan var det bare ikke for 30 år siden, og selv om det går fremad, så går det virkelig langsomt,« siger han og forklarer, at vi godt kan vaebne os med tålmodighed. Som det ser ud nu, ligger kønsligheden indenfor ledelse nemlig mere end 50 år ude i fremtiden.
En anden faktor er, at familielivet i højere grad spaender ben for kvindernes karrierer, når det kommer til ledelsesposterne.
»Vi kan se, at kønnene følges fint på vejen til at blive ledere, men så falder kvinderne fra, når de når til fasen, hvor man stifter familie,« siger han og tilføjer:
»Det tyder jo på, at vi har indrettet et samfund, hvor det er svaerere for kvinder at få familieliv til at passe med karriere.«
Han er dog helt enig i, at vi gerne skal have flere kvinder til at sidde i chefstolen. Og her er rollemodeller et af de vigtigste greb.
»Vi skal på uddannelsesinstitutionerne hive de gode eksempler ind for, at der er nogle rollemodeller, og medierne skal vaere mere opmaerksomme på at fremhaeve de succesfulde kvinder, som har flotte karrierer,« siger han og uddyber:
»Den vigtigste pointe er, at vi får synliggjort, at intet tyder på, at maend er bedre til at lede end kvinder, og at kvinder leder lige så forskelligt fra maend som maend imellem.«
Ingen råstoffer, kun talenter
Kasper Meisner Nielsen opfordrer derudover både Dansk Erhverv og Dansk Industri til at saette det på toppen af agendaen, at deres medlemmer tager ansvar for at rette op på kønsbalancen.
Samtidig opfordrer han også til, at hver enkelt virksomhed kigger egen karriereudvikling efter i sømmene og afklarer, om den er baseret på talent, eller om den i virkeligheden handler mere om køn eller andre parametre.
I hans optik handler hele kampen for kønslighed nemlig meget lidt om at sikre diversitet og kønslighed.
»Der er meget debat om diversitet og vaerdien heraf, men i mine øjne er øget diversitet ikke den vaesentligste årsag til, at vi bør løse problemet. Hovedgrunden til, at det er et kaempeproblem, at der ikke er flere kvindelige ledere, er, at vi ikke udnytter talentmassen optimalt,« siger han og fortsaetter:
»Vi har ikke råstoffer og ressourcer at traekke på her i landet. Vi har kun talenter. Så hvis vi skal have fremdrift i økonomien, handler det om at få de mest talentfulde ledere til at lede de størst mulige virksomheder.«
Ifølge ham er ivaerksaetterområdet det sted, vi burde fokusere allermest på. I dag er nemlig kun én ud af tre ivaerksaettere kvinder. Han er sikker på, at flere kvindelige rollemodeller ville tilskynde flere kvinder til at starte egen virksomhed, og det ville Danmark få god gavn af.
»Der er jo ikke sådan, at hvis vi får flere kvindelige ledere, får vi faerre mandlige ledere. Vi kommer i stedet til at få flere virksomheder, fordi kvinder skaber nogle andre virksomheder end maendene. I sidste ende giver det flere virksomheder, bringer flere talentfulde ledere i spil og skaber mere vaekst,« afslutter professoren.