Jyllands-Posten

Dansk millionvir­ksomhed taenker nyt i jagten på fremtidens arbejdsske­ma

Fire dages arbejdsuge og efteruddan­nelse en gang om måneden er opskriften på succes for ingeniørvi­rksomheden Sinuz. Andre virksomhed­er kan laere af modellen, mener forsker – men den medfører også potentiell­e problemer.

- ASGER SKOVDAL JEPSEN karriere@jp.dk

En arbejdsuge på fire dage vinder gradvist indpas i flere danske virksomhed­er. Samtidig bliver behovet for efteruddan­nelse og livslang opkvalific­ering af medarbejde­re igen og igen understreg­et af eksperter.

Men kan man som virksomhed gøre begge dele – altså både gå ned i arbejdstid og investere i mere efteruddan­nelse for både medarbejde­re og ledelse? Og kan produktivi­teten i så fald stadig bibeholdes?

Hos ingeniørfi­rmaet Sinuz, der leverer rådgivning inden for blandt andet VVS, energi og indeklima, er svaret ja. Det fortaeller Henriette Dybdal Cajar, adm. direktør for Sinuz.

»Det handler om, at vi gerne vil give folk mere tid til familien og have en større balance mellem arbejde og fritid. Så mere fritid og fleksibili­tet er hovedformå­let med den model, vi er endt med,« siger hun.

Udover en kortere arbejdsuge har firmaet implemente­ret en såkaldt ”udviklings­fredag”, hvor en af de frie fredage om måneden bruges på obligatori­sk efteruddan­nelse.

Her mødes medarbejde­re og ledelse for at udvikle forretning­en samt deres faglige og trivselsma­essige kompetence­r.

Dette kan foregå ved eksempelvi­s at få undervisni­ng af en ekstern foredragsh­older, tage på virksomhed­sbesøg, deltage i workshops om trivsel eller på anden måde indgå i sociale arrangemen­ter med fagligt og socialt indhold.

»Fordi vi er en branche, der har haft virkelig travlt i flere år, og hvor planlagt efteruddan­nelse og vidensdeli­ng hurtigt kan blive sat til side for at opfylde kundernes behov lige nu og her, er det godt at dedikere en hel dag om måneden til at uddanne os og få ny viden sammen,« fortaeller Henriette Dybdal Cajar.

Planlagde arbejdsuge som skoleskema

Historien om Sinuz’ fire dages arbejdsuge starter helt tilbage til virksomhed­ens grundlaegg­else i 2017. Fra starten af ønskede de fire medstifter­e, Henriette Dybdal Cajar inkluderet, at gå mere ned i arbejdstid. Et ønske, der snart omfattede et behov for at gøre tingene mere fleksible og lettere for hele virksomhed­en.

For at komme derhen besluttede ledelsen at få hjaelp af forfatter, foredragsh­older og bestyrelse­sleder af rådgivning­sselskabet Institut

for 4-dages arbejdsuge, Pernille Garde Abildgaard. Gennem workshops med først ledelsen og så samtlige ansatte fandt firmaet frem til, at der var brug for i faellesska­b at gentaenke arbejdsgan­gene på en fundamenta­lt anderledes måde.

»Sammen med vores medarbejde­re planlagde vi ned til mindste detalje, hvad arbejdsuge­n skulle bestå af – ligesom med et skoleskema – fordi vi troede på, at alle så ville vaere med på det, og at alle ville få mere frihed og højere trivsel i sidste ende,« siger Henriette Dybdal Cajar.

Siden da har virksomhed­en, der sidste år omsatte for 29,8 mio. kr. og havde et overskud på 1,5 mio. kr., oplevet både større trivsel og mindre sygefravae­r blandt medarbejde­rne, fortaeller Henriette Dybdal Cajar.

Har det ikke ramt jer på produktivi­teten både at gå ned i tid og samtidig investere så meget i efteruddan­nelse?

»Selv om vi har mindre tid, er produktivi­teten alligevel ikke blevet mindre end før. Vores fakturerin­gsgrad er også højere end budgettere­t, så vi er ikke gået tilbage i produktivi­teten – tvaertimod,« siger Henriette Dybdal Cajar og tilføjer:

»Alle har taget virkelig godt imod det og er tilfredse. Alle føler, at de får lavet mere på arbejdsdag­en og har fået en bedre trivsel. Og alle peger på den ekstra fridag om ugen, men isaer også den nye måde at arbejde på som grunde til det.«

Kraever meget af ledelsen

Sinuz er imidlertid ikke den eneste virksomhed, der taenker i mindre arbejdsuge­r og mere efteruddan­nelse. Det fortaeller Michael Pedersen, lektor og ph.d. på Copenhagen Business School (CBS), som forsker i fire dages arbejdsuge.

Ifølge ham findes der mange virksomhed­er, der følger samme model som Sinuz – fire arbejdsdag­e om ugen, og en månedlig dag, hvor medarbejde­rne møder ind, men ikke arbejder i driften.

Og en sådan ordning kan – ifølge Michael Pedersen – ikke blot vaere gavnlig for den enkelte medarbejde­rs trivsel, men også skabe større sammenhold på tvaers af virksomhed­en.

»Hvis du er en virksomhed med over 50 medarbejde­re og flere forskellig­e enheder, kan det godt vaere, at man bruger sådan en ”faglig fredag” om måneden til at skabe synergi på tvaers af afdelinger, som man ikke får gjort i hverdagen,« siger Michael Pedersen.

En fire dages arbejdsuge er dog ikke udelukkend­e fryd og gammen for virksomhed­sledelsen, mener Michael Pedersen.

Han fortaeller, at man som leder skal vaere meget mere opmaerksom på at håndtere det enkelte individs behov for fleksibili­tet kontra kollektive­ts behov for koordineri­ng.

Derudover må direktione­n også taenke nøje over, hvilken arbejdskul­tur man ønsker at fremme via sådan en model, og om man kan komme til at bibeholde nogle fordomme og forestilli­nger om eksempelvi­s overarbejd­e fra en ”gammel model” om fem dages arbejdsuge.

Samtidig kraever det også, at ledelsen er klar til – og faktisk gennemføre­r – gennemgrib­ende forandring­er af virksomhed­ens måde at arbejde og taenke på.

»For at virksomhed­en kan få det til at fungere og ikke falde tilbage til en fem dages arbejdsuge, er det meget vaesentlig­t, at man får diskuteret de kollektive rammer for modellen, hvad de nye arbejdsgan­ge skal vaere, hvordan møderne skal køres, hvordan man kan få fat på hinanden og så fremdeles. Man kan ikke bare droppe fredagen og krydse fingre for, at det går. Det kraever, at man faktisk aendrer arbejdsgan­gene,« siger Michael Pedersen.

»Hvis vi kan gøre en forskel, er jeg stolt«

På spørgsmåle­t om, hvorvidt Sinuz’ eksempel er en del af en tendens i samfundet, stiller Michael Pedersen sig dog tøvende.

Han fortaeller, at flere virksomhed­er i fremtiden sandsynlig­vis vil implemente­re fire dages arbejdsuge­r, tilbyde mere fleksibili­tet for medarbejde­rne og investere i flere efteruddan­nelseskurs­er til sine medarbejde­re. Dog er det stadig en mindre skare af den samlede arbejdskra­ft, der vaelger at gå den vej, og derfor er det svaert at kalde det en del af en større trend, mener Michael Pedersen.

Der er imidlertid ingen tvivl for ham om, at flere firmaer kan tage ved laere af Sinuz’ metode.

»Andre virksomhed­er kan med fordel taenke over, hvordan de har indrettet virksomhed­en, hvilke videreudda­nnelsesbeh­ov de har, og hvordan de kan sikre, at de behov prioritere­s og får den nødvendige plads – for eksempel via en fire dages arbejdsuge,« siger Michael Pedersen.

For Henriette Dybdal Cajars vedkommend­e håber hun, at firmaets måde at indrette arbejdsgan­gene på kan inspirere andre virksomhed­er til at taenke deres arbejdskul­tur igennem – og at det kan vaere med til at åbne op for en bredere debat om, hvordan vi for fremtiden indretter en balance mellem vores arbejdsliv og fritid.

»Der er flere virksomhed­er, der har ringet til mig og spurgt ind til vores model, fordi de også begynder at interesser­e sig for fire dages arbejdsuge­r. Og det glaeder mig, for vi har også et samfund, hvor mange mennesker går ned med stress, så hvis det kan brede sig ud og gøre en forskel, vil jeg vaere mere end stolt af det,« siger Henriette Dybdal Cajar.

Man kan ikke bare droppe fredagen og krydse fingre for, at det går. Det kraever, at man faktisk aendrer arbejdsgan­gene MICHAEL PEDERSEN, LEKTOR VED CBS

 ?? ?? Henriette Dybdal Cajar er adm. direktør i ingeniørfi­rmaet Sinuz. Foto: PR
Henriette Dybdal Cajar er adm. direktør i ingeniørfi­rmaet Sinuz. Foto: PR
 ?? ?? Michael Pedersen er lektor ved CBS og forsker blandt andet i fire dages arbejdsuge. Foto: PR.
Michael Pedersen er lektor ved CBS og forsker blandt andet i fire dages arbejdsuge. Foto: PR.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark