»Vores desperation for at finde et sted at overnatte overskyggede nok, hvor underligt vi syntes det var«
AEgteparret Lise Kryger og Peter Vejrum Terp oplever, at nøgenhed skaber lighed blandt mennesker. End ikke staerk social angst har overtrumfet fornøjelsen ved at tage på naturistferier.
Lise Kryger og Peter Vejrum Terp er på sommerferie på Sardinien og har kun booket overnatning til de første par dage. De rejser med rygsaek og får masser af saerlige oplevelser helt taet på det virkelige liv i støvlelandet. Men de mangler efterhånden et sted at overnatte. De tager faergen til Korsika med forventning om at finde et ledigt hotelvaerelse. Uden held.
Det er sent, og eneste mulighed er at leje en hytte på en naturistcampingplads på Korsikas østkyst. AEgteparret traekker luft ind og traeffer en beslutning, som har haft vaesentlig betydning for deres rejseaktivitet lige siden.
»Jeg tror, vi var lidt desperate på det tidspunkt. Da vi havde kigget hjemmefra, var der masser af ledige hotelvaerelser, så vi var bare taget afsted, og så var der pludselig ingenting at finde. Vi havde brug for at sove, og vores desperation overskyggede nok lidt, hvor underligt vi syntes det var. Jeg kan huske, at vi kiggede på hinanden og sagde: ”Er det virkelig det her, vi gør?” Vi havde tidligere vaeret på strande, hvor man ligger uden tøj, men det her var alligevel noget andet. Vi blev enige om, at vi bare kunne tage en overnatning, beholde tøjet på og så tage videre naeste dag. Men vi endte med at bo der i fire dage og har siden da ikke set os tilbage i forhold til naturistferier,« fortaeller Peter Vejrum Terp.
Graenseoverskridende møde med naturistcamp
Han er 50 år gammel, programmør og rejseblogger. Gift med Lise Kryger på 51. Hun laver plakatkunst og er ligeledes rejseblogger. Begge har elsket at rejse, naesten lige så laenge de kan huske.
Lise Kryger beskriver således sin barndom som »praeget af slangeskind og tupilakker« via foraeldre, der var udenlandsdanskere ad flere omgange.
Da hun flyttede hjemmefra, bosatte foraeldrene sig i henholdsvis Singapore, Thailand og USA. Peter Vejrum Terp har vaeret på adskillige backpackerrejser, fra han var helt ung, og har kun formået at vaere på én charterrejse igennem hele sit liv.
Siden oplevelsen på Korsika i 2011 har aegteparret vaeret på i alt 10 naturistferier. Fem af dem på den samme campingplads på Korsika, hvor det hele begyndte – stadig deres absolutte favorit. Men de har også testet forholdene af i Frankrig, Spanien og Portugal. Altid med gode oplevelser til følge.
»Vi kan rigtig godt lide stedet på Korsika, fordi det er et vildt og frodigt naturområde, der ligger ret isoleret helt ude på Korsikas østkyst og med en af Europas smukkeste strande. Helt fantastisk og meget afslappet sted. Nogle af de andre steder, vi har vaeret, har der vaeret mange regler om, hvad man må, og hvad man ikke må. Vi synes for eksempel, det er lidt maerkeligt at vaere steder, hvor personalet har tøj på, mens gaesterne ikke har. Et af stederne måtte man ikke have tøj på i spiseområderne. Det var vi heller ikke så vilde med. Vi vil gerne bare have en afslappet ferieoplevelse uden alt for mange regler,« siger Lise Kryger og fortsaetter:
»Jeg havde fra starten en fornemmelse af, at sådan nogle naturiststeder slet ikke ville vaere mig, og det viste sig da også at vaere enormt graenseoverskridende at gå nøgen igennem campingpladsen første gang. Men jeg må bare konstatere, at jeg virkelig godt kunne lide det, da jeg først var landet i det. Til min egen overraskelse opdagede jeg, at det føltes enormt naturligt at vaere der. Man behøvede ikke at have alt muligt svedigt tøj på og kunne bare vaere fri i sin krop uden at taenke over, hvordan man så ud,« siger hun.
Nøgenhed skaber lighed
Her stopper vi lige op for en stund. For har man ikke netop en grund til at taenke over, hvordan man ser ud, når man tager tøjet af foran andre mennesker? Faktisk ikke, lyder svaret fra Lise Kryger.
»Jeg forstår godt spørgsmålet, og at det kan vaere svaert at saette sig ind i, men det er bare ikke helt sådan, det fungerer. Når jeg kan se, at andres kroppe ser nogenlunde ud som min, bliver det lettere for mig at acceptere min egen krop. Jeg tror, det handler om, at når alle er nøgne, er alle på en måde også lige. Min følelse er i hvert fald, at der ikke er nogen, der saetter mig i bås eller definerer mig på en bestemt måde, fordi de er praecis lige så sårbare som jeg selv,« siger Lise Kryger og fortsaetter:
»Normalt er jeg ellers meget blufaerdig, men når jeg befinder mig i en sammenhaeng, hvor det er naturligt at vaere uden tøj, føler jeg en stor tryghed i det. I sådan en situation føler jeg mig faktisk langt mere tryg, end når jeg er på en strand, hvor jeg skal leve op til nogle idealer om, hvordan en kvindekrop skal se ud. Der er nogle ret fine spilleregler omkring det at vaere naturist, hvor alting bare er trygt og roligt,« forklarer hun videre og bliver suppleret af sin mand.
»Ligheden kommer også til udryk ved, at man af gode grunde ikke kan se, om folk er rige eller fattige. Man praesenterer sig ikke med tøj og gadgets – man praesenterer sig med den, man er. På den måde bliver klasseskel udvisket, og det gør noget ret fint ved samvaeret. På et tidspunkt var vi på en naturistcampingplads i Portugal sammen med 10 andre. Det viste sig, at vi var sammen med både millionaerer og hippier, men det var umuligt at vide på forhånd, hvem der var i hvilken kategori. Når sådan nogle ting bliver fjernet lidt fra en relation, skaber det nogle ret dybe og anderledes samtaler,« siger han.
Social angst og naturisme er ikke modsaetninger
Brug for en forklaring bliver der også, da Lise Kryger naevner, at hun lider af social angst. Faktisk i en så invaliderende grad, at det har haft stor negativ indvirkning på både hendes privatliv og hendes arbejdsliv.
Men hvordan springer man ud som naturist, hvis man i forvejen har svaert ved at overskue sociale relationer? De to situationer kan ikke umiddelbart sammenlignes, lyder svaret.
»Min angst handler om relationer mellem mennesker. Det kan vaere både taette relationer og relationer, der er mere udefinerbare. Uanset hvad er det svaert for mig at begå mig i en verden, hvor alting går staerkt, og hvor der er nogle bestemte måder at tale sammen på og nogle forventninger til, hvordan man taler sammen. Jeg har for eksempel svaert ved at lade som om, at mit liv går godt, hvis jeg i virkeligheden har en dyb krise,« siger Lise Kryger.
»Jeg vil gerne fortaelle folk alt, men det gør man jo kun med sine allertaetteste venner, og den graense har jeg svaert ved at navigere i. Derfor kan jeg blive enormt presset af at møde en ven eller bekendt i bussen eller et andet offentligt
Jeg havde fra starten en fornemmelse af, at sådan nogle naturiststeder slet ikke ville vaere mig, og det viste sig da også at vaere enormt graenseoverskridende at gå nøgen igennem campingpladsen første gang. Lise Kryger, naturist og rejseblogger