Nu ruller de store karnevalsoptog gennem Europas byer
Vintertid er karnevalstid, og nogle steder gøres der mere ud af festlighederne end andre. Her er fem europaeiske karnevaller, der er vaerd at opleve i februar.
Hedonisme og løssluppenhed, udklaedning og fest. Karnevaller blev tidligere betragtet som et overgangsritual fra vintertid til sommer og en fejring af frugtbarhed. I dag er karnevallerne blevet deciderede folkefester og begivenheder, der også er med til at tiltraekke mange folk udefra.
Der findes karnevaller og udklaedningsfester over hele Europa – og i hele verden – men nogle steder er traditionen mere rodfaestet end andre. Her guider vi til de bedste og vildeste karnevaller, som er vaerd at rejse efter i februar.
Et saerligt aspekt af Santa Cruz-karnevallet er en tradition med, at kønnene skifter tøj, så maend går i kvindetøj og omvendt.
Sardinens begravelse i Santa Cruz
På De Kanariske Øer fyldes gaderne hvert år af feststemte karnevalsgaester i februar. I Santa Cruz de Tenerife forvandles byens gader til en kaempe fest, når karnevalet, der er det største i Europa og blandt de største i verden, løber af stablen. Med rødder tilbage til slutningen af det 15. århundrede tiltraekker karnevallet hvert år flere hundrede tusinde besøgende fra hele verden.
Ud over den livlige atmosfaere, de farverige parader og de kreative kostumer udgør karnevallet også en hyldest til den lokale kultur og historie. Oprindeligt blev festlighederne afholdt aftenen før påske, men i det 19. århundrede begyndte karnevallet at tage form, som vi kender det i dag.
Karnevallet i Santa Cruz de Tenerife byder på en raekke aktiviteter og begivenheder, der straekker sig fra slutningen af januar til midten af februar. Et af højdepunkterne er ”The Queens Gala” den 7. februar 2024, hvor den bedst klaedte karnevalsdeltager kåres.
Den 9. februar fortsaetter festlighederne med den store åbningsparade og et gadekarneval, der er åbent for alle, der har lyst til at klaede sig ud og danse med. Festlighederne kulminerer den 13. februar 2024, hvor den store karnevalsparade finder sted med dans, musik og gadefester.
Karnevallet afsluttes den 14. februar med den symbolske ceremoni ”Entierro de la Sardina” (sardinens begravelse), der er en fingeret begravelse af en fiskefigur og et ritual, der tilskynder et stemningsfuldt farvel til det gamle og velkommen til det nye.
Et saerligt aspekt af Santa Cruz-karnevallet er en tradition med, at kønnene skifter tøj, så maend går i kvindetøj og omvendt.
Masker og gondoloptog i Venedig
Karnevallet i Venedig, Carnevale di Venezia, er en af verdens mest ikoniske begivenheder og har rødder helt tilbage til Republikken Venedig. Kilder taler om begivenheden helt tilbage i år 1268.
Karnevallets naturlige midtpunkt er Markuspladsen, hvor kåringen af de flotteste kostumer finder sted, men fester, gadeteater, koncerter med barokmusik, baller og optog foregår overalt i byens piazzaer, palazzoer, kirker og på mange kanaler.
Optoget af gondoler med udklaedte festivalgaester i klassiske venetianske masker, trekantede hatte og overdådige balkjoler i hovedkanalen Canal Grande er et saerligt spektakulaert syn. Det kan også vaere en interessant oplevelse at besøge de åbne vaerksteder, som demonstrerer, hvordan de venetianske masker og overdådige hatte fremstilles.
Karnevallet starter i år den 3. februar og løber frem til den 23. februar.
Prinsen, bonden og jomfruen i Køln
I den tyske storby Køln kan man opleve et af Europas største karnevaller, som har udviklet sine egne karnevalstraditioner siden Middelalderen. Festlighederne topper med den store parade på den såkaldte Rosenmontag, som bliver anført af en prins, en bonde og en jomfru (ofte en mand i kvindetøj).
Den stort anlagte march gennem den sydlige del af byen kan opbyde en raekke flot og opfindsomt udsmykkede vogne, hvorfra ting som chokolade, slik og andre laekkerier kastes ud til de mere eller mindre udklaedte folkemasser.
Karnevallet i Køln er knap så meget samba og mere fastelavn, som vi kender det fra Danmark. Foto: Getty Images
Karnevalskulturens vilde fester stammer helt tilbage fra de førkristne fejringer af forårets komme, mens kirken senere forsøgte at indarbejde de hedenske skikke i kristne traditioner. Karnevallet indvarsler traditionelt fastens komme i perioden indtil påske, deraf navnet karneval, carne vale, som betyder ”farvel til kød”.
Karnevalsperioden i Køln ligger i år fra den 8. til den 13. februar.
Karnevalsfeber i kroatisk havneby
I januar og februar raser karnevalsfeberen i Kroatien, der ellers får mest opmaerksomhed i sommermånederne, når folk saetter kurs mod Adriaterhavskystens badestrande.
Et af de største og mest farverige karnevaller i landet – og i Europa – løber hvert år af stablen i havnebyen Rijeka, der er landets største havneby og landets tredjestørste by overhovedet.
Allerede i forrige århundrede var karnevallet her et af de største og mest kendte i Centraleuropa. Der blev arrangeret karnevalsoptog samt karnevalsbal med tilstedevaerelse af østrigske og ungarske aristokrater, russiske prinsesser, tyske baroner samt grever og grevinder fra hele Europa. Siden gik dampen af karnevalskedlen, men i 1982 genfødtes Rijekas karneval, og siden uafhaengigheden fra Jugoslavien har det vokset sig større år for år.
Rijeka karneval tyvstarter allerede omkring den 17. januar, mens den store afslutningsparade går gennem byen den 14. februar.
Børnene har deres eget karneval i karnevallet, hvor de mindste maskeklaedte festdeltagere får lov at indtage strøget Korzo i deres flotteste kostumer.
Latterliggørelse af alsaciske bønder
Med op mod 20.000 festklaedte deltagere, der marcherer gennem byens gader til lyden af karnevalsmusik, er Basler Fasnacht et festligt indslag og en af alpelandets største folkelige festivaler overhovedet.
Byen, der ellers mest er kendt for messer – bl.a. den store kunstbegivenhed Art Basel – folder sig her anderledes løssluppent ud. Festlighederne går bl.a. ud på, at deltagerne går fra bar til bar, mens de synger og optraeder.
Karnevallet indledes mandag efter askeonsdag kl. 4 om morgenen og fortsaetter frem til om torsdagen, hvor Fasnacht – en donut – kastes i Rhinen i en kiste.
Karnevallet har siden 2017 har vaeret på Unescos liste over immateriel kulturarv, og kostumer og masker forestiller ofte berømte personer, herunder politikere, tegneseriefigurer eller dyr, mens de berømte klovneagtige masker, Waggis, er en overdrevet karikatur på alsaciske bønder, der førhen ofte kom til byen for at saelge deres varer.
I år foregår festlighederne fra den 19.-21. februar.