Hun har gjort samtalen om sex til sin levevej. Og så mener hun, at saerligt én gruppe kan have den allerbedste af slagsen
Selv om mange aeldre i dag er børn af den frigjorte 68’er-generation, er deres seksualitet stadig noget, vi ofte ikke taler om. Det er synd, for der er mange gode råd at hente og meget god sex at have i den tredje alder, mener sexolog Ditte Trolle.
Use it or lose it. Hvis du er i livets tredje alder og gerne vil holde gang i dit sexliv, skal du holde det ved lige. Sådan lyder den kontante besked fra den erfarne forfatter, sexolog og tidligere overlaege med speciale i gynaekologi, Ditte Trolle. Hun har beskaeftiget sig indgående med sex blandt aeldre og rådgivet maend og kvinder om sex, når alderen har sat sine aftryk på kroppen og sindet.
Hendes mange år i faget og de mange samtaler med klienter og patienter har laert hende én saerligt vigtig lektie.
Lysten til sex er noget, man skal blive ved med at puste liv i. Ellers forsvinder den.
»AEldre har også lyst til sex, men lysten aendrer sig, når man bliver aeldre. Når man er ung, har man en spontan lyst, men når man bliver aeldre, kommer lysten som regel ikke så spontant mere. Det er der en fare ved, for så udsaetter man det med sex og taenker, ”jeg har ikke behov for det i dag, så det kan vente til en anden dag.” Til sidst har man udsat det i et halvt år,« fortaeller Ditte Trolle. Det paradoksale er, at betingelserne for et nydelsesrigt og godt sexliv i virkeligheden måske kun bliver bedre i den sene del af livet. Her har man fået masser af tid, man har ikke små børn at se efter, og så kan man give slip på ungdommens forfaengelighed.
»Nydelsen kan blive større med årene, fordi man bliver mere afslappet i forhold til sex og til sin egen krop. Derfor kan man også nyde det mere, når man ikke hele tiden ligger og taenker på, hvordan man tager sig ud,« siger Ditte Trolle.
Det er dog ingen hemmelighed, at der kan komme mange ting i vejen for den gode sex, når man runder de skarpe hjørner i livet. Dårlige knae og hofter kan gøre det svaert at finde en rar stilling i sengen. Både maend og kvinder oplever, at de ikke bliver lige så let opstemte som tidligere. Og så kan det pludselig blive svaert at få en naturlig rejsning, en forhindring, der stadig er forbundet med dyb skam. Ditte Trolle kender til langt de fleste udfordringer, og saerligt to går igen, men hun har også et par tips til dem, der bare ønsker at pifte sexlivet lidt op, hvis der er gået for meget rutine i det efter mange års samliv.
Vaegttab slog Viagra
Hos maend er det typisk rejsningsproblemer, der saetter en stopklods for de seksuelle aktiviteter. Ditte Trolle fortaeller om et aegtepar på hhv. 52 og 65 år, hun vejledte, hvor manden var 13 år aeldre end sin kone. De havde begge stadig lyst til sex, men han var begyndt at få rejsningsproblemer, noget han følte var ekstremt pinligt og skamfuldt. Det skete for ham gentagne gange, og derfor lavede han små »finter« for at undgå at komme i en situation, der ledte til sex. Han begyndte at gå i seng før hende og foreslog blandt andet også, at han fik sit eget sovevaerelse. Alt sammen, fordi han skammede sig, og det hører Ditte Trolle ofte fra maend.
»Vi har et billede af, at det er meget naturligt, at man kan det som mand. Det at kunne få en rejsning er på en måde essensen af det maskuline,« forklarer Ditte Trolle.
Hans kone forsøgte at opmuntre ham og trøste ham med, at han stadig kunne give hende orgasmer på andre måder, for eksempel med oralsex, men alligevel følte han sig utilstraekkelig. Han drømte stadig om at have sex med penetration, sådan som de plejede at have det. Hos sin egen laege fik han imidlertid konstateret for højt blodtryk og fandt ud af, at han var overvaegtig. Og heri lå muligvis forklaringen.
Han fik behandling for sit forhøjede blodtryk og ordineret en recept på Viagra. Pillerne fungerede egentlig nogenlunde, men der fulgte også en raekke bivirkninger med.
»De gav ham hovedpine, og han syntes ikke, at det føltes rigtigt, når han fik udløsning. Problemet var, at han ikke slappede af på samme måde, mens de havde sex, som han gjorde tidligere,« fortaeller Ditte Trolle.
For at undgå at skulle tage Viagra, gik han i gang med at traene for at tabe sig i stedet. Han tog i fitnesscenter to gange om ugen, hvor han svedte meget og fik pulsen op, og så omlagde han sin kost fuldstaendig.
»Han tabte sig hele 10-15 kilo og kom i meget bedre form. Det viste sig at vaere nok til, at han kunne få gang i sin rejsning igen. Uden Viagra,« fortaeller Ditte Trolle.
Vi snakker ikke om aeldres seksualitet
Historien om aegteparret er også et godt eksempel på, hvordan forskellige aspekter af aeldres seksualitet stadig er underlagt et hvis tabu. Et problem, der ikke bliver mindre af, at vi meget sjaeldent hører om aeldres sex i medierne eller ser det på film og tv for den sags skyld.
»Vi har knyttet det så meget til ungdom og skønhed,« siger Ditte Trolle, der også fremhaever, at vi i den kristne kultur i mange hundrede år har forbundet sex og saerligt kvinders sex med fertilitet og ikke nydelse.
At der ikke bliver snakket mere om aeldres seksualitet i offentligheden har flere alvorlige konsekvenser, mener Ditte Trolle:
»AEldre, som har behov for hjaelp med deres seksualitet, kan vaere bange for at opsøge den, fordi de føler, det er flovt. Det andet er, at der måske heller ikke bliver gjort plads til seksualiteten hos aeldre, som bor på en institution, fordi man taenker, at det ikke er noget, som er relevant for dem«.
Hos Sex & Samfund genkender man problemet. Selv om mange af nutidens aeldre tilhører 68’er-generationen og er vokset op med tanker om seksuel frigørelse, har mange stadig svaert ved at tale med deres partner om sex.
»Ens seksualitet aendrer sig, fra man er 17 til man er 77 eller 87. Det er nogle andre behov, og de samtaler skal man både vaere i stand til at kunne tage med sig selv, først og fremmest, men også med sin partner,« siger generalsekretaer i Sex & Samfund, Majbrit Berlau.
For at komme tabuerne til livs, skal der to ting til, mener hun.
Vi skal som samfund normalisere det at snakke åbent med sig selv og sin partner om seksuelle lyster, ønsker og drømme, men når det handler specifikt om aeldre, efterlyser hun, at for eksempel sygeplejersker og sosu-assistenter får mere uddannelse i at tage den slags samtaler.
»Vi skal sikre, at de fagprofessionelle, der er omkring aeldre også har forudsaetningerne for det, så vi ikke får det, der kaldes en tovejstabuisering. Det vil sige, at den aeldre borger sidder og er taburamt, og at den fagprofessionelle også er taburamt og ikke kan åbne samtalen op,« mener Majbrit Berlau.
Nydelsen kan blive større med årene, fordi man bliver mere afslappet i forhold til sex og til sin egen krop. Ditte Trolle, sexolog og forfatter
Praestationspres er ikke kun hos de unge
Samtale kan vaere nøglen, og det antyder det andet af Ditte Trolles klassiske eksempler også. En kvinde på 55 kom til hende med det problem, at hun simpelthen ikke havde lyst til sex laengere. Hun og hendes mand på 53 havde ellers haft et dejligt sexliv, men noget havde aendret sig.
»Hun kunne slet ikke forstå, hvad der var sket, siden hun havde mistet lysten. Det viste sig, at det gjorde ondt, når hun havde sex. Det er klart, at det tager lysten fra enhver,« fortaeller Ditte Trolle.
Årsagen var, at kvinden havde en meget tynd slimhinde, der revnede.
Et helt almindeligt problem for mange kvinder