Hjerneforsker giver tre råd til, hvordan man holder hjernen skarp
Som alt andet i kroppen mister hjernen også evner over tid. Men heldigvis er der flere ting, du selv kan gøre for at holde hjernecellerne skarpe, når den tredje alder traenger sig på.
Der sker mange ting med kroppen i løbet af et helt liv. Når man når en vis alder, er kropslige skavanker måske så småt begyndt at snige sig ind, og nogle af de fysiske gøremål kan virke mere udfordrende. På samme måde som kroppen kan begynde at give problemer i den tredje alder, kan hjernen også begynde at spille en et puds. Heldigvis er der mange ting, man selv kan gøre for at holde hjernen skarp, når man kommer op i årene. Det gaelder alt fra fysisk motion til hjernegymnastik.
Gitte Moos Knudsen, som er neurobiolog samt klinisk professor og overlaege på Københavns Universitetshospital, kommer her med en raekke råd til, hvad man kan gøre for at holde de små grå på taeerne.
Gode motionsvaner kan vaere en hjaelp til at sikre gode søvnvaner, fordi man får brugt sin krop. Gitte Moos Knudsen, klinisk professor på Københavns Universitetshospital
Hvad er det, der sker med hjernen, når man bliver aeldre?
»Hjernen er lavet til at automatisere ting for dig, sådan at du ikke nøje skal overveje de helt simple hverdagsaktiviteter, såsom hver gang du raekker ud efter noget eller tager et glas vand. Fra man bliver født og hele livet igennem går det ud på at automatisere en hel masse funktioner, og det er hensigtsmaessigt. På den måde bliver helt afgørende ting, som at gå for eksempel, noget, man bare gør. Bagsiden af medaljen er, at man med alderen mister noget af fleksibiliteten i hjernen, også kaldet den kognitive fleksibilitet. Det vil sige at den måde, man taenker på, bliver mere stiv i det. Det handler derfor om at blive ved med at holde sin hjerne fleksibel, når man er aeldre.«
Hvordan kommer det til udtryk, når hjernen har mistet noget af sin fleksibilitet?
»Vi kender alle faenomenet, hvor aeldre medborgere haenger fast i en tankeraekke. De haenger også tit fast i den samme måde at løse problemer på. Derfor ser vi for eksempel også mange aeldre, som har svaert ved at vaenne sig til ny teknologi. Det er derfor rigtig vigtigt hele tiden at udfordre sin hjerne, så den holder sig god og plastisk. Kort sagt handler det om at bevare evnen til at tilpasse sig omgivelserne.«
Hvad kunne vaere en god måde at udfordre hjernen på?
»Det er sådan set alt, som tvinger en til at skulle taenke anderledes eller på en ny måde. Det kan vaere nye motoriske mønstre eller at man løser opgaver, man ikke er vant til. Det kan vaere at løse sudoku eller spille nye spil, laese udfordrende litteratur eller se anderledes kunst. AEldre er nødt til at holde sig åbne over for at gøre tingene på en anden måde. En del af det kan også vaere helt små hverdagsting såsom at børste taender med venstre hånd i stedet for højre eller at gå en anden rute.«
Betyder motion og kost noget for at holde hjernen skarp?
»Man ved ikke meget om, hvilken rolle kost spiller. Det er desvaerre et utroligt svaert emne at arbejde med, men alt andet lige er det altid en
god ide at få vitamintilskud, isaer vitamin D og andre mineralstoffer. Ellers handler det om at spise varieret, og det er isaer en god ide at spise mange grøntsager og baelgfrugter. Motion er godt for alt i hele kroppen, og det gaelder uden tvivl også hjernen. Generelt skal aeldre bevaege sig, som de officielle anbefalinger lyder. Når det kommer til at holde hjernen skarp, er det isaer en rigtig god ide at lave balanceøvelser. Det er en af de ting, som hurtigt kan blive problematisk for aeldre, og hvis man holder sig helt fra øvelserne, kan man hurtigt ende i en ond spiral. For hvis man ikke traener balancen og bliver bange for at falde, så ender man med heller ikke at få rørt sig. Det betyder så, at fysikken bliver endnu dårligere og
musklerne svagere. Det er ikke godt, for faktisk skal der traenes mere for at holde musklerne staerke, når man er aeldre.«
Hvor afgørende er gode søvnvaner?
»Søvn er en rigtig vigtig faktor. Det er jo desvaerre sådan, at det med alderen kan blive svaerere at sove lige så godt, og vi får et mindre søvnbehov. Det er man på den ene side nødt til bare at acceptere, men gode motionsvaner kan vaere en hjaelp til at sikre gode søvnvaner, fordi man får brugt sin krop. Så de to ting haenger sammen og er vigtige. Andre gode søvnvaner ville for eksempel også vaere ikke at laese i sengen og undgå at drikke kaffe sidst på dagen.«