Så meget – eller lidt – misbrug er der med ulandsbistanden
På det seneste har Jyllands-Posten beskrevet sager om misbrug af dansk ulandsbistand i Østafrika og Swaziland. Her kan du laese, hvor stort et problem misbrug af ulandshjaelp er.
I de seneste uger har Jyllands-Posten beskrevet, at både Socialdemokratiet og Alternativet har haft sager, hvor der er mistanke om misbrug af dansk ulandshjaelp.
Men hvor ofte opstår der misbrugssager? Hvor mange penge forsvinder? Og hvor mange sager har partierne? Jyllands-Posten stiller spørgsmålene og giver svarene.
Er der meget misbrug i dansk landshjaelp?
Det er absolut undtagelsen, at ulandsprojekter ender med en såkaldt C-sag.
Hvad er en C-sag?
Hvis man får mistanke om, at der er sket korruption, misbrug, svindel eller andre uregelmaessigheder med dansk ulandsbistand, så skal det indberettes til Udenrigsministeriet. Det hedder en C-sag. Rigsrevisionen får løbende besked om C-sager, ligesom de fleste af dem laegges online på ministeriets hjemmeside.
Hvor mange C-sager er der?
Ifølge en statistik fra Udenrigsministeriet fra perioden 2013-2022 er der konstant omkring 100 igangvaerende sager.
En sag kan let vare adskillige år. I den omtalte periode blev der i gennemsnit afsluttet cirka 47 sager om året, hvoraf 9 i snit endte med tab. Så de fleste ender altså uden tab.
Hvor mange penge bliver tabt?
Det svinger en del. Det vaerste år i perioden lød tabene på 11,2 mio. kr. fordelt på 14 tabsgivende sager. Men et andet år var der blot en enkelt sag med tab, og det tab var blot på 17.000 kr. Gennemsnittet var 2,6 mio. kr. i tab pr. år.
Og hvad er ulandsbistanden på?
Den er på omkring 20 mia. kr. årligt. Så relativt set udgør tabene kun få promille af den samlede ulandsbistand. Det hører dog med, at hvis dansk bistand er kørt via et multilateralt samarbejde – f.eks. EU eller en FN-organisation – så bliver mistanke om misbrug ikke altid indberettet i det danske system og til Rigsrevisionen. Det sker kun, »når sagerne har et saerligt stort omfang eller en karakter, der i saerlig grad vedrører danske interesser«, beskriver Udenrigsministeriet.
Er der et eksempel på en sag med tab?
Ja. For eksempel har Udenrigsministeriet i et notat oplyst, at man har tabt knap 1,4 mio. kr. på et samarbejde mellem en dansk og en egyptisk virksomhed under Danida Business Partnerships. Sagen begyndte i 2017, og politiet var også inddraget undervejs. Der blev rejst sigtelse, men til sidst vurderede man dog, at man ikke kunne løfte bevisbyrden og frafaldt sigtelsen. Og da den danske virksomhed gik konkurs, opgav man at få pengene tilbage.
Og en sag uden tab?
Ja, sådan nogle er der også. Man kan eksempelvis naevne en sag i EU’s anti-korruptionsarbejde i Ukraine. Altså misbrug i et projekt, som skulle bekaempe misbrug. Konkret manglede 35.000 kr. i praemiepenge til vinderne af en arkitektkonkurrence om en ny bygning til en anti-korruptionsdomstol i Ukraine. Efter et advokatfirma gik ind i sagen, kom der dog gang i overførslen, og sagen blev afsluttet uden tab.
Hvad er det for noget med politiske partiers projekter?
Danske partier kan via instituttet DIPD få ulandsbistand til projekter i ulande. Jyllands-Posten har for nylig afsløret, at Socialdemokratiet var endt med en sag om misbrug i Swaziland. Svindelsagen omfatter over halvdelen af de penge, der blev sendt derned. Og senest har JP oprullet Alternativets kaotiske korruptionssag i Afrika.
Hvor mange svindelsager har partierne?
Det er svaert at gøre op over tid, da Udenrigsministeriet ikke laegger alt ud, og derudover fjernes oplysningerne automatisk fra hjemmesiden efter to år. Vi ved dog, at Alternativet og Socialdemokratiet begge har en aktuel sag. Og Udenrigsministeriet har oplyst til JP, at der i alt er fire ikke-afsluttede sager inden for DIPD.
En af dem er ifølge ministeriet en sag fra et Radikale Venstre-projekt i Tanzania. Den stammer fra 2017 og handler ifølge et notat om manglende bilag for udgifter for knap 28.000 kr. For den fjerde sag kendes detaljerne ikke, da der ikke er offentlighed om den endnu.
Det er svaert at lave et praecist regnestykke for, da det blandt andet kraever adgang til langt flere informationer fra Udenrigsministeriet end dem, som der er offentlig adgang til.
Ved man så slet ikke noget om det?
Vi ved, at partiprojekterne udgør cirka 0,15 pct. af den danske ulandsbistand. Og vi ved også, at der ifølge Udenrigsministeriet er fire igangvaerende C-sager med af typisk 100 igangvaerende sager. Altså i omegnen af 4 pct.
Så set på dén måde fylder partiprojekterne mere på listen over misbrugssager, end de gør i det samlede ulandsbudget. Men der er dog en hel del forbehold til den opgørelse. Blandt andet fordi sagerne spreder sig over flere år, og fordi der kan vaere multilaterale svindelsager, der slet ikke kommer med på listen, da f.eks. FN behandler dem selv.
Derudover er det også vigtigt at påpege, at man ikke ved, hvordan sagerne ender. Det kan vaere, at eksempelvis Socialdemokratiet får sine ulandsmidler hjem fra Swaziland.
Er partierne overrepraesenterede i sager om misbrug?
Det vaerste år i perioden lød tabene på 11,2 mio. kr. fordelt på 14 tabsgivende sager.