Råstofminister skruer ned for Grønlands ambitioner
Grønlands råstofminister skal ikke blot forholde sig til et australsk mineselskab, som kraever milliarder i erstatning, men også til forestillinger om Grønlands fremtid.
Naaja H. Nathanielsen (IA) holder vejret. Som råstofminister i Grønland skal hun håndtere et svimlende milliardkrav fra et australsk mineselskab, som kraever erstatning, fordi det har fået nej til at udvinde sjaeldne jordarter med uran som biprodukt i Kvanefjeld.
Står det til mineselskabet, skal det nej koste Grønland 76 mia. kr. svarende til lidt over tre gange Grønlands bnp. Energy Transition Minerals, moderselskab til Greenland Mining, har anlagt en voldgiftssag. Set fra Grønlands side kan australierne godt pakke deres argumenter sammen, og er de utilfredse med selvstyrets afslag, så må de bringe sagen for en domstol i Grønland.
»For Grønland er den her sag meget principiel,« fastslår hun og uddyber:
»Altså hvem har egentlig tolkningsret over Grønlands lovgivning?«
Det spørgsmål tygger jurister på for tiden. Grønland har sammen med Danmark for nylig fremlagt sin argumentation i sagen og venter nu på, om voldgiftsretten selv vil erklaere, at sagsanlaegget ligger uden for rettens kompetenceområde. Men det vil ikke aendre på, at Grønland kan se frem til en langvarig retssag. Naaja H. Nathanielsen forventer, at Greenland Mining uanset hvad vil laegge sag an ved en domstol, hvor selvstyret også mener, at den hører hjemme, fordi det er en regering, som har truffet en beslutning:
»Det vil jo rykke ved hele det forvaltningsretlige princip, hvis afgørelser pludselig bliver noget, som en privat ret kan udtale sig om. Mineselskabet har al mulig ret til at laegge sag an ved en domstol i Grønland, og det forventer jeg sådan set også, at det gør,« siger hun og spår, at der vil gå lang tid, inden der kommer en afklaring.
Bliver det ved en voldgift, risikerer Grønland at stå som taber, men som ministeren påpeger, kan Grønland jo også stå som vinder, og så kan advokatregningerne sendes videre til Greenland Mining.
Flere sagsanlaeg
Det australske mineselskab er ikke alene om at kraeve penge fra Grønland. Også London Mining, som havde planer om at udvinde jern i Isua-området ved Nuuk Fjord, har trukket Grønland i retten. Selskabet er utilfreds med, at selvstyret i november 2021 tog udnyttelsestilladelsen fra dem. Ifølge Naaja H. Nathanielsen, fordi fristerne ikke blev overholdt.
Hun forestiller sig, at sagerne vil tage lang tid, og det er ingen hemmelighed, at der allerede på nuvaerende tidspunkt er betalt advokatregninger for flere millioner kroner. Penge, som kunne vaere brugt på sundhed, skoler eller andre områder, som regeringen prioriterer.
»Sådan er det jo. Vi kan ikke sige, at fordi vi ikke har råd, så vil vi ikke stå fast på landets lovgivning,« fastslår Naaja H. Nathanielsen.
Efter at både Kvanefjeld og Isua er trukket ud af den grønlandske råstofligning, er der seks selskaber, der har en aktiv udnyttelsestilladelse. Planerne om at finde olie i havet omkring Grønland blev reelt skrinlagt for flere år siden, da skotske Cairn Energy som sidste selskab trak sig, fordi det ikke var rentabelt at udvinde olie. Under den nuvaerende regering kom det endelige dødsstød, da den har besluttet, at der ikke må bores efter olie og gas i grønlandske farvande.
En mine i drift
Status er, at der p.t. kun er én aktiv mine i Grønland, Qaqortorsuaq ved Kangerlussuaq, hvor der udvindes anorthorsit. Rubiner udvindes ikke laengere. Greenland Ruby indstillede driften sidste år og saelger nu ud af lageret. Guldminen Nalunaq i Sydgrønland lukkede i 2013. Og endnu er der ikke taget hul på at bryde titanium i Steensby Land ved Thue, zink i Citronen Fjord i det nordøstlige Grønland eller sjaeldne jordarter ved Kringlerne i det sydlige Grønland.
»Jeg vil gerne medgive, at når man ser på de mineralstrategier, udmeldinger og håb, der har vaeret gennem årene, så har de måske vaeret lige optimistiske nok,« siger Naaja H. Nathanielsen og tilføjer, at det kan hun roligt sige, for hun har gennem alle sine år som aktiv politiker hørt til kritikerne og dem, der har efterlyst realisme:
Fisk vigtigste ressource
»Man skal huske, at det tager 16 år, fra man finder en ressource, til at der står en mine. Det kraever tålmodige investeringer og risikovillig kapital,« siger hun.
Et realistisk bud er ifølge råstofministeren, at Grønland
med tiden får to-tre aktive miner.
»Får vi flere, vil det vaere fantastisk. I dag har vi en økonomi, der i høj grad er bundet op på fiskeriet. Hvis jeg ser ud i de naeste 10-15-20 år, så vil det ikke aendre sig. Vi er først og fremmest en fiskerination, og det er vores vigtigste ressource,« lyder det.
Råstoffer og udsigten til at kunne tjene stort på dem har fyldt en del i fortaellingen om Grønlands selvstaendighed og optimisme omkring fremtiden. Naaja H. Nathanielsen anerkender ikke praemissen og pointerer, at spørgsmålet ikke kun handler om økonomi, og om Grønland nu har råd til at vaere selvstaendigt.
»Når man reducerer det til et spørgsmål om økonomi, så mister man et større billede. Det er naturligt for et folk, at vi vil traeffe afgørelser om vores egne indre og ydre anliggender,« siger hun og opfordrer til at udfordre vante forestillinger:
»Man skal vaere villig til at se ud over sin egen begrebsverden. Jeg tror, at hvis man lader sig begraense af det, som man kender, så mister man det store billede,« siger hun.
Jeg vil gerne medgive, at når man ser på de mineralstrategier, udmeldinger og håb, der har vaeret gennem årene, så har de måske vaeret lige optimistiske nok. NAAJA H. NATHANIELSEN (IA), RÅSTOFMINISTER, GRØNLAND