Putin vil lede efter russiske ejendomme i Alaska, Finland og det tidligere Østeuropa
Rusland vil sikre sig ejerskab over bygninger i områder, som historisk har tilhørt Rusland.
Den russiske praesident, Vladimir Putin, har sat sin underskrift på et dekret, som kan få vidtraekkende konsekvenser.
Der er én saerlig detalje ved dokumentet, som gør det potentielt spraengfarligt.
Med det nye papir, der blev skrevet under den 18. januar i Moskva, vil Rusland begynde at registrere og juridisk sikre sig ejerskabet over ejendomme, som menes at tilhøre Rusland, men ligger uden for landets graenser. Det kunne eksempelvis vaere kirker eller godser, som oprindeligt er opført af russere eller for russiske midler.
»Rusland vil afsaette midler til eftersøgning, registrering og juridisk beskyttelse af udenlandsk fast ejendom, herunder også fra Sovjetunionens og det russiske imperiums tid,« skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass om de nye retningslinjer.
Ifølge det nye dekret skal både historiebøger og gamle verdenskort genbesøges. Både i områder i det historiske russiske imperium, der strakte sig helt fra Nordamerika til Finland og Østeuropa fra 1721 og frem til den russiske revolution i 1917. Men der skal også ledes i de lande, som var en del af Sovjetunionen frem til opløsningen i 1991.
Mange landområder
»Det er potentielt et virkelig spraengfarligt tiltag,« siger Mette Skak, der er lektor emerita i russisk og historie ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.
I det nye dekret naevnes konkrete landområder, hvor embedsmaendene kan lede: Det gaelder Alaska, Ukraine, Transnistrien, Finland og de tidligere Warszawapagt-lande.
I første omgang består opgaven i at registrere ejendomsbesiddelser, men også i at sikre sig den nødvendige juridiske dokumentation for ejerskabet.
Ifølge Mette Skak er det vanskeligt på nuvaerende tidspunkt at afgøre, om Rusland blot vil lave et register eller gå hele vejen og kraeve ejerskabet tilbage.
»Det er svaert at vurdere, om det er en prøveballon, man sender op fra Kremls side for at provokere den vestlige verden, eller om dekretet skal tages for pålydende og vil blive ført ud i livet,« siger Mette Skak.
På kant med stormagter
Hvis det sidste er tilfaeldet, risikerer Rusland at komme på kant med mange, heriblandt flere stormagter, lyder vurderingen.
»Det her kan både bringe Rusland på kant med Kina og USA, så det kan virkelig kaste Rusland ud i et større stormvejr.«
Alaska tilhørte Rusland indtil 1867, hvor USA købte området af Rusland for 7,2 mio. dollars, i en aftale, der blev anset for at vaere fordelagtig for begge nationer på davaerende tidspunkt. Nu vil russerne til at lede efter ejendomme i området, som kan spores tilbage til russisk ejerskab. Der findes i dag en raekke bygninger og kirker i Alaska, som stammer helt tilbage fra den russiske periode.
Afrika naevnes også som et sted, hvor embedsmaendene skal registrere besiddelser.
»Der er Wagnersoldater med russisk tilknytning, der er aktive forskellige steder i Afrika, for eksempel i Congo. Russerne har også vaeret inde og få del i forskellige mineudvindingsaktiver, så det her kan blive meget vidtgående, hvis det er noget, man i ramme alvor vil følge op på politisk og simpelthen kraeve ejendomsretten over,« siger Mette Skak.
Svar på sanktioner
Det nye dekret kan også ses som et svar på, at Vesten siden Ruslands angreb på Ukraine har indført sanktioner imod russiske rigmaend og virksomheder og blandt andet fastfrosset oligarkernes vaerdier og beslaglagt villaer, lejligheder, luksusyachter og jetfly.
»Der forestår et større juridisk slagsmål om, hvad der skal ske med disse vaerdier. Om de kan saelges og udbetales til Ukraine som krigsskadeserstatning. Rusland forsøger i det lys at sikre så mange vaerdier som muligt, og dette kan ses som et modtraek,« siger Mette Skak.
Ifølge Mette Skak kan dekretet også ses som et led i Putins vision om at genskabe et større og staerkere Rusland.
»Det er en maerkelig juridisk ejendomsretlig glidebane, som Rusland signalerer, at man vil bevaege sig ud på. Men omvendt har Putin tidligere – i en tale, han holdt for et udvalgt publikum af unge russere i juni 2022 – fortalt, at han ser sig selv som arvtager til Peter den Store.«
Peter den Store var zar i Rusland fra 1682 til 1725, og han erobrede landområder omkring Østersøen under Den Store Nordiske Krig og grundlagde Sankt Petersborg.
Det er en maerkelig juridisk ejendomsretlig glidebane, som Rusland signalerer, at man vil bevaege sig ud på. Men omvendt har Putin tidligere fortalt, at han ser sig selv som aftager til Peter den Store. METTE SKAK, LEKTOR EMERITA I RUSSISK OG HISTORIE, INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB, AARHUS UNIVERSITET
Notat om Bornholm
Det er ikke første gang i nyere tid, at Rusland leder i arkiverne efter notater, som kan bruges aktivt i landets udenrigspolitik.
I 2022 genbesøgte Rusland en note på fem linjer fra 1946 og brugte den som argument for, at Danmark ikke må udstationere amerikanske soldater på Bornholm.
Bornholm var besat af sovjetiske styrker i et lille år, efter at resten af Danmark blev frit efter Anden Verdenskrig. Russerne forlod Bornholm den 5. marts 1946, men kun under forudsaetning af, at danskerne selv kunne overtage øen med sine egne tropper og »uden deltagelse af fremmede tropper«, som der stod i noten.
Det gaelder stadig, mener Rusland.
»Vaebnede styrker fra andre stater, herunder USA, kan ikke blive udstationeret på Bornholm. Kun danske vaebnede styrker har ret til at vaere stationerede på øen,« lød det i en udtalelse fra den russiske ambassadør i København, Vladimir V. Barbin, til Jyllands-Posten i 2022.