Styrelser er blevet en stat i staten
Ud over ministerier, departementer, direktorater, centre og tilsyn er der i det statslige Danmark omkring 50 styrelser.
Styrelser, som tilsyneladende lever deres eget bureaukratiske liv. Det er det indtryk, man får, når ministre bliver spurgt ud om ulogiske eller uforklarlige afgørelser fra en styrelse.
I udtrykket ”styrelse” ligger vel betydningen ”at styre” eller ”at have styr på”, men det er da ikke lige det indtryk, som er fremherskende.
Efter flere års behandling i Udlaendingestyrelsen er der til statsministerens undren givet opholdstilladelse til en nigeriansk pirat, som Danmark bestemt ikke kan have gavn af.
Og samme styrelse foretager til FOA’s undren udvisning af veluddannede og integrerede sosu-assistenter, som Danmark har mangel på.
Vurderingsstyrelsen har efter flere års investering i nyt it-system nu slet ikke styr på hverken it-system eller ejendomsvurderingen, og vaerst af alt virker det ikke, som om styrelsen har en ambition i den retning.
Skattestyrelsen glimrer bestemt ikke med at have styr på hverken skatteansaettelse eller skatteinddrivelse.
Styrelsen for patientsikkerhed har ikke styr på receptudskrivning og foretager sig ikke noget effektivt, når der afsløres receptsvindel.
Betegnelsen ”Naturstyrelsen” er rimelig selvmodsigende og virker tilsyneladende også sådan.
Fødevarestyrelsen har med årelange sagsbehandlingstider tilsyneladende ikke styr på noget som helst.
Af Folketingets hjemmeside fremgår, at departementer og styrelser er direkte underlagt de respektive ministre. Så kan det jo undre, at et ministersvar som regel er, at man ikke kan blande sig i styrelsens arbejde.
Styrelser oprettes formentlig efter behov, men når styrelser får lov til at udvikle sig til ineffektive, bureaukratiske og autonome institutioner, er de skadelige for det danske samfund og for institutioners omdømme – og bør derfor nedlaegges.
Det kan frigive arbejdskraft til samfundet og gøre tilvaerelsen som borger i Danmark enklere.