Jyllands-Posten

Stem på politikere, der er vågnet op og vil gøre Europa stort igen

Vi kan lige så godt vågne op fra vores passive døs og erkende det: Der er ingen vej uden om en EU-haer. Der er kun os selv til at sikre Europa – og det er en hård erkendelse for mange.

- JOACHIM HOXHA NIELSEN Strategisk udvikler, Humlebaek

Vi kender det (også) i Danmark. Dansk Folkeparti, der svinger med Dannebrog, og Danmarksde­mokraterne, der er gået naesten endnu videre og slår på et ”provinsen først” før et ”Danmark først”.

I Finland har de De Sande Finner, i Sverige Sverigesde­mokraterne (og helt andre problemer), i Tyskland AfD og Sarah Wagenknech­ts nye parti, der endnu ikke har et navn. I Italien har de allerede givet Giorgia Melonis halve eller trekvartfa­scister magten, og i Frankrig er den evige Marine Le Pen praesident Macrons største og eneste reelle hovedpine i forhold til at blive genvalgt. Og nå ja. Så er Geert Wilders parti lige blevet det største i Holland!

Og find selv på flere. Google og AI er din ven, og hvert europaeisk­e land har sit parti på den ene eller den anden fløj, der forguder det nationale eller forsager EU og Nato. Eller begge dele.

Problemet med denne intense flirten med det nationale, det regionale og selv det lokale er, at det praecis svaekker det nationale. I forhold til USA og Rusland består Europa at relativ små nationer, og hvor ondt det end gør at indse det, er vi intet, hvis ikke vi står sammen. Det er således indiskutab­elt, at f.eks. Vladimir Putin ikke har nogen som helst respekt for f.eks. et Estland uden et Nato. Og er USA ikke en klokkeklar alliancepa­rtner i Nato, er Putin endnu mere totalt respektløs og vil angribe Estland ved førstkomme­nde lejlighed.

Derfor er vi, europaeern­e, nødt til at vågne op. Vi må blive voksne, tage de realistisk­e briller på og indse, at vi i dag, hvor skørt det end lyder, end ikke er i stand til at forsvare os selv som europaeere!

Men vi er ikke vågne. Vi sover videre og håber på, at Donald Trump ikke bliver valgt, og på, at hvis han gør, så skal det nok gå for “så galt gik det da heller ikke sidste gang!”

Men som det blev sagt under coronapand­emien af departemen­tschef Barbara Bertelsen, er håb ikke en strategi. Det er i bedste fald en form forventnin­g om, at tingene nok ikke bliver så slemme, som alle rationelle analyser byder en at konkludere. Men at taenke sådan er både infantilt og naivt.

Derfor skal vi europaeere kollektivt have et gigantisk wakeupcall og fortaelle hinanden, at det er slut med at håbe.

Slut med at afvente. Trump bliver valgt, eller også bliver han ikke. Det ved vi ikke, og derfor er vi nødt til at forberede os. For ellers står vi (stadig) som en afdanket bokser med paraderne helt nede uden at have forstået, at vores modpart i ringen er klar til at slå og til at slå hårdt. Nu.

Så først skridt er at vågne. At vi vaekker hinanden fra den torneroses­øvn, i hvilken vi alt for laenge har bildt hinanden ind, at Rusland ikke angriber, USA nok skal komme os til undsaetnin­g – og at det hele derfor nok skal gå.

Når vi så er vågnet. Og den opvågning bliver brat, for vi må indse, at flere busser i Thy, investerin­ger i Lolland og flere rødternede duge ikke batte noget som helst. Nå vi er vågnet, må vi handle og indse, at der ikke er nogen som helst vej uden om en EU-haer.

Ja, en EU-haer! En selvstaend­ig haer her i Europa, som naturligvi­s kan og skal arbejde sammen med Nato, hvis Nato er funktionsd­ygtigt, men også skal kunne evne at slå Rusland selv uden Nato og uden USA, hvis det er nødvendigt.

Det er selvsagt et gigantisk paradigmes­kifte politisk, moralsk, økonomisk og i forhold til, hvad Europa er – eller rettere: Var!

Det bliver et gigantisk politisk puslespil at få til at gå op, praecis som det var med Nato i sin tid, bortset fra at USA dér var en naturlig leder. For hvem skal lede EUhaeren? Hvem skal betale? Hvis atomvåben skal vi bruge? Hvilke fly? Hvilke kanoner? Hvilket sprog?

Europa er ikke så homogent som USA, der trods alt har et faelles sprog og en årtier lang tradition for en dygtig og staerk haer. Ja, verdens staerkeste.

Storbritan­nien er et andet stort spørgsmål. Vi bør klart invitere det med ind i EU-haeren med tilbud om, at det alene kan vaere med her, militaert – og med den lokkemad, at det kan opnå samme gunstige samhandels­betingelse­r som f.eks. Norge og Schweiz, hvis det går med. Forsmåethe­den over, at det forlod os med brexit, må vi straks ryste af os og taenke på ét forhold: Hvordan bliver EU-haeren staerkest mulig? Og det gør den selvsagt, hvis Storbritan­nien er med.

Så EU-haeren vil vaere en skaebnestu­nd for Storbritan­nien. Er I med, eller fortsaette­r I selvovervu­rderingen og tror, I kan selv? Og for os selv!

Vi sover videre og håber på, at Donald Trump ikke bliver valgt, og på, at hvis han gør, så skal det nok gå, for “så galt gik det da heller ikke sidste gang!”

Lande som Ungarn og Slovakiet vil med deres nuvaerende Putin-flirtende ledere, Viktor Orbán og Robert Fico, også opleve en skaebnestu­nd. En EU-haer kan naturligvi­s ikke dele militaere styrker og ditto isenkram med de to Visegradla­nde, hvor isaer Ungarn også lider af at føle sig helt unikt i kraft nogle helt unikke (udefinered­e) saerkender, som kun det ungarske folk har! Så også her skal der en opvågning til og stilles et klart spørgsmål: Vil vi helst have en evig hotline til Putin eller et faelles trygt Europa?

Når vi er vågnet, og når vi er skredet til handling, vil der formentlig komme en positiv reaktion af den slags, der altid kommer, når man traeder i karakter i sit eget liv og står op for det, man tror på.

Men denne gang ikke på individpla­n som menneske, men som et helt kontinent!

Make Europe Great Again, er således ikke en polemisk henvisning til Donald Trump, der med MAGA-kasketten, Make Amerika Great Again, shiner i bladguld i sit tårn på Manhattan og sikkert reelt ønsker at overføre sin egen shine til USA, bl.a. ved at nedlaegge Nato eller svaekke det.

Nej, MEGA er et reelt håb om, at vi europaeere vil genfinde vores stolthed ikke over at vaere danskere, finner, hollaender­e, franskmaen­d eller andre utroligt unikke europaeisk­e folkefaerd, men i stedet huske på, at det kun er sammen, kun som en sum af alt det, vi kan som europaeere, at vi kan bryste os af et helt utroligt verdenshis­torisk cv. På det europaeisk­e cv står der demokrati, filosofi, ballet, elektricit­et, klassisk musik, forskning, litteratur, ytringsfri­hed og helt utroligt meget andet, som intet andet kontinent på kloden er i naerheden af at kunne hamle op med. Europe was great. Once!

Overskrift­en MEGA,

Okay så. Så du som laeser skal vågne op, handle og derefter få en staerk europaeisk­e ahaoplevel­se. Men hvordan skal du så gøre det? Hvordan får du den oplevelse? Det er enkelt. Du skal stemme på politikere, der også er vågnet op. Politikere, der vil gøre Europa stort igen, og som forstår, at Putin ikke pludselig bliver fredselske­nde, og at Donald Trump ikke pludselig bliver antipopuli­stisk, pro-Nato eller pro-Europa.

Du skal stemme på dem, og så skal du sige til de af dine venner, der stadig tror, at national- og regionalro­mantik er vejen, at et trygt Danmark stadig sover, undskyld mig, med en rød pølse langt oppe i r…

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark